Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Schweizerlån dræner kommuner

10 måneder efter at det blev forbudt, har 26 kommuner stadig schweizerfranclån. 22 kommuner har trukket sig med blødende tab.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næstved, Vordingborg, Lolland, Silkeborg, Assens og ...

Overalt i landet er kommunerne ved at gøre tabene op efter en bekostelig spekulation i schweizerfranclån.

Alene i år har 22 kommuner indfriet eller omlagt de dyre lån, og i 12 af kommunerne har det givet et samlet kurstab på 210 millioner kroner.

I februar blev de omstridte lån forbudt. Alligevel har yderligere 26 kommuner stadig lån i schweizerfranc. Det fremgår af Politikens aktindsigt hos 95 af landets 98 kommuner. Godt og vel hver anden har forsøgt sig med lån eller såkaldte valuta- eller rente-swap, optaget i schweizerfranc.

Kommunerne blev nemlig ikke tvunget til at kvitte lånene med det samme ved lovvedtagelsen i februar.

Derfor har det været op til kommunerne selv at afgøre, om de ville kvitte lånene og indkassere store tab med det samme eller beholde dem i håb om et mindre tab.

KRONIK Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) glæder sig over, at så mange kommuner opsiger lånene. »Det er jo også derfor, at reglerne er lavet om, så lån for fremtiden skal være i kroner eller euro«, siger hun. Samlet har kommunerne optaget lån i schweizerfranc for 5,8 mia. kr., og de lån, som stadig ikke er blevet indfriet, bør opsiges eller omlægges hurtigst muligt, lyder anbefalingen fra kommunernes finansieringsinstitut Kommunekredit. Billige schweizerlån blev dyre At mange kommuner i midten af 00’erne faldt for fristelsen til at optage lån i schweizerfranc, skyldtes, at det dengang var langt billigere end danske lån. »Som kommune forsøger man at se på alle de midler, man har til rådighed for at få flere penge«, siger Ivan Hansen (S), borgmester i Sorø Kommune. Men finanskrisen fik kursen til at eksplodere. Pludselig blev de billige lån meget dyre. I Sorø står man eksempelvis til et tab på 7,8 millioner kroner. I dag holder nogle kommuner – som Fredensborg Kommune, der ville få et tab på omkring 21 millioner kroner, hvis lånene blev indfriet nu – på vejret og håber på et kursfald, der kan minimere tabet. Andre har valgt at tage tabet med det samme. Det gælder blandt andre Næstved, der har tabt 26 millioner, og Vordingborg, der har tabt 15 millioner. I Lolland Kommune er det samlede kurstab nået op på skyhøje 120 millioner kroner.

Kommuner opgaver er velfærdsydelse
Politiken har talt med en stor del af de kommuner, som har haft tab på spekulationen. Men på trods af kommunernes pressede økonomi afviser lokalpolitikerne, at milliontabene kommer til at få betydning for servicen til borgerne.

Blandt andet fordi tabene i mange tilfælde bliver omlagt til et lån i danske kroner, hvor renten for tiden er meget lav.



Midt i oprydningsfeberen sætter Finn Østrup, økonomiprofessor ved CBS, spørgsmålstegn ved, om et forbud mod lån i andre valutaer end kroner og euro er nok, eller om kommunerne i det hele taget skal forbydes at flirte med alternative finansieringsmetoder:

»Kommunernes opgaver er velfærdsydelser. Det er at sørge for kloakker og børnehaver. Deres opgaver er ikke avancerede finansielle transaktioner, som bliver indgået med finansielle virksomheder«.

Lidt mindre ambitiøs

Margrethe Vestager er enig: »Der skal være enkle, letforståelige rammer, for kommuner er ikke sat i verden for at spekulere med borgernes penge«. Så selv om kommunerne er pressede, skal de ikke være kreative med økonomien?»Nej. Måske skal man være lidt mindre ambitiøs, i forhold til hvor avanceret alting skal være. Jo mere avanceret det bliver, jo vanskeligere bliver det også for kommunalbestyrelserne at forstå«, siger Margrethe Vestager, der dog ikke vil stramme lovgivningen yderligere.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden