Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Aktion. Politiet anholdt i går 15 personer i en storstilet razzia mod hovedstadsområdets bander.
Foto: DRESLING JENS

Aktion. Politiet anholdt i går 15 personer i en storstilet razzia mod hovedstadsområdets bander.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Leder af banden 'Loyal to Familia' sigtes for drabsforsøg og grov vold

26-årig bandeleder nægter sig skyldig i anklager om vold, røveri og drabsforsøg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blandt dem er en 26-årig mand, som er en formodet lederskikkelse i den nye bandegruppering Loyal To Familia (LTF), der i den seneste tid har været meget aktiv i københavnsområdet.

Han sigtes af politiet for drabsforsøg, røveri og vold af særlig grov og farlig karakter i form at et groft knivoverfald på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter.

Her blev to mænd overfaldet, stukket otte gange med kniv og tævet med baseballbat af 10 mænd, der kom kørende i tre biler, og politiet mener altså, at den 26-årige mand er en af gerningsmændene

LÆS OGSÅ

Han svarer højt og tydeligt, at han er bekendt med sigtelsen.

»Jeg lå og sov, da de kom, så jeg ved ikke, om tidspunktet var rigtigt«, siger den 26-årige, da retten beder ham bekræfte sin anholdelse ved halv nitiden tirsdag morgen.

Den 26-årige mand nægter sig skyldig. Dommeren har lukket dørene til grundlovsforhøret af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

Tirsdag blev et 22-årigt bandemedlem fremstillet og sigtet for overfaldet på en ung mand på teknisk skole på Rebslagervej, også i nordvestkvarteret. Manden blev overfaldet af fire maskerede mænd og stukket ni gange med en kniv.

Afpressede bordeller

Desuden er tre anholdt for at afpresse bordeller på Roskildevej og Finsensvej - ved sidstnævnte blev der affyret to skud mod hoveddøren - for at få beskyttelsespenge.

Deres grundlovsforhør foregår også for lukkede døre. De tre mænd, der er mellem 19 og 21 år, nægter sig alle skyldige.

Yderligere seks bandemedlemmer fremstilles i løbet af onsdagen i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden