Forventninger. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Socialminister Karen Hækkerup (S) vil nu stille større krav til indvandrere på kontanthjælp.
Foto: JACOB EHRBAHN

Forventninger. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Socialminister Karen Hækkerup (S) vil nu stille større krav til indvandrere på kontanthjælp.

Danmark

Regeringen vil tvinge indvandrere på kontanthjælp til at lære dansk

Regeringen vil kræve, at indvandrere på kontanthjælp deltager i dansk-undervisning. Siger de nej, bliver de trukket i ydelse.

Danmark

Indvandrere skal ikke længere have lov til at sidde bag nedrullede gardiner i årevis uden at møde krav fra samfundet, hvis de fortsat skal modtage kontanthjælp.

Sådan lyder meldingen fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken.

Som en del af kontanthjælpsreformen lægger de op til et opgør med det, de kalder en os og dem-tankegang i integrations- og beskæftigelsespolitikken.

Den tankegang har været medvirkende til, at indvandrere er stærkt overrepræsenterede i kontanthjælpsstatistikken, mener ministrene.

LÆS OGSÅ

I 2012 havde 27 procent af kontanthjælpsmodtagerne en indvandrerbaggrund – svarende til 37.681 personer.

»Man har lukket øjnene. Man har bare udbetalt dem en check, og så har man ikke stillet yderligere krav til dem. Fremadrettet opgiver vi ingen«, siger Karen Hækkerup.

Mette Frederiksen supplerer:

»De facto er kontanthjælpssystemet blevet et parallelt førtidspensionssystem, især når det kommer til kvinder med minoritetsbaggrund. Med kontanthjælpsreformen vil vi fremover stille krav, have forventninger og regne med indvandrerne«.

Derfor vil de to ministre nu indføre et såkaldt integrationspålæg, der skærper både kravene og omsorgen for de indvandrere, som ofte gennem mange år har henslæbt en tilværelse på kontanthjælp uden kontakt til hverken samfundet eller arbejdsmarkedet.

Indvandrere på kontanthjælp skal derfor mødes med en række krav fremover.

Individuelt pålæg
Unge under 30 år skal – ligesom alle andre yngre kontanthjælpsmodtagere – på uddannelseshjælp og i uddannelse, mens indvandrere over 30 år nu kan se frem til at møde særlige krav om at modtage danskundervisning.

Integrationspålægget er individuelt, og det skal tage højde for de udfordringer, den enkelte indvandrer har, men har man fået et integrationspålæg fra kommunen, følger der også økonomiske sanktioner med, hvis man ikke efterlever kravene.

De to ansvarlige ministre sender med integrationspålægget et signal til kommunerne om, at de skal gå endnu hårdere til værks over for indvandrere på kontanthjælp



»Der er allerede i kommunerne et stort fokus på danskundervisning i beskæftigelsesindsatsen. Men de to ansvarlige ministre sender med integrationspålægget et signal til kommunerne om, at de skal gå endnu hårdere til værks over for indvandrere på kontanthjælp«, siger ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka Andreas Højbjerre.

Han understreger, at fordi regeringen nu også lægger op til en individuel vurdering af hver enkelt kontanthjælpsmodtager, vil det i sidste ende være en socialrådgiver, der bestemmer, hvor hårdt man kan møde en kontanthjælpsmodtager med krav.

»Som plaster på et benbrud«

Hos Dansk Socialrådgiverforening bakker man op om tankegangen bag et integrationspålæg og sammenligner det med det krav, der i dag møder indvandrere, som kommer til Danmark – de skal i de første tre år tage imod dansk undervisning. »Integrationspålægget er som udgangspunkt en udmærket idé. Men for nogle vil det være helt meningsløst at blive mødt med skrappe krav om undervisning«, siger formand Majbrit Berlau.

LÆS OGSÅ Venstre, som efter alt at dømme skal indgå i en fælles aftale om både kontanthjælpsreform, SU-reform og ’Vækstplan DK’, er ikke imponerede over Frederiksen og Hækkerups udspil. »Hvis regeringen ønsker, at flere indvandrere skal på danskkursus, bakker Venstre da op. Men det her er bare som et plaster på et benbrud, fordi regeringen målrettet har gjort det sværere for kontanthjælpsmodtagere at komme i arbejde. De har blandt andet afskaffet starthjælpen og kontanthjælpsloftet«, siger integrationsordfører Inger Støjberg. I Enhedslisten undrer man sig over de signaler, regeringen nu sender. »Det er selvfølgelig rigtig fornuftigt, at indvandrere hurtigst muligt lærer at tale dansk. Men vi vil ikke være med til at tage kontanthjælpen, fordi de ikke lever op til nogle krav, som nu skal hedde integrationspålæg«, siger socialordfører Finn Sørensen.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce