0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opfinder: Millioner at spare på kystsikring med drænrør

Danmark kunne beskytte den jyske vestkyst langt billigere, mener opfinder fra Skagen, der - tilsyneladende - har stoppet nedbrydning af klinter og genopbygget strande. Embedsmænd og eksperter er ikke overbeviste, men lokale støtter ham, og nu melder ministre også positivt ud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Gammel Skagen er stranden blevet genopbygget, så høfder, der før lå ude i vandet, nu befinder sig delvist inde på stranden.

Nord for Lønstrup er stranden blevet højere, så sommerhusejere ikke længere behøver at være så bekymrede for, at deres huse skal styrte i havet.

Ingen skred i to år
Og ved turistattraktionen Maarup Kirke er der ikke sket skred på klinten i to år.

»Resultaterne taler for sig selv«, siger den 56-årige opfinder, Poul Jakobsen.

Han har i årevis forsøgt at overbevise myndighederne om, at hans lodrette drænrør er mindst lige så effektiv kystsikring som traditionelle bølgebrydere og pumpning af sand ind på stranden - og langt billigere.

Vil kystsikre for 25 millioner
Der bruges i dag cirka 92 millioner kroner på sikring af den del af Vestkysten, som staten har medansvar for. Det er alt for dyrt og ineffektivt ifølge Poul Jakobsen, der tilbyder at kystsikre hele strækningen for 25 millioner. Altså godt en fjerdedel af, hvad der bruges i dag.

Poul Jakobsen og hans virksomhed Skagen Innovation Center begyndte sine forsøg med drænrør i hjembyen Gammel Skagen i efteråret 1997. Ligesom ved Maarup Kirke og andre senere forsøgsområder var der allerede dengang solid støtte fra lokale beboere og kraftig modstand fra myndighederne.

Malaysia ønsker dræn
Systemet er patenteret i 77 lande og fungerer blandt andet i Sverige, Spanien, Ghana og Australien. På verdensplan stritter drænrørene på 30 km kyststrækning, og på onsdag flyver Jakobsen til Malaysia for at forhandle, hvad der ifølge ham selv kan blive til kontrakter på 300 km kystsikring.

Generelt har Jakobsen fra Skagen været mere anerkendt uden for landets grænser end i sit hjemland, hvor embedsmænd, der har med kystsikring at gøre, traditionelt har trukket på smilebåndet, når de har hørt hans navn.

2. juli i år fik den ihærdige opfinder dog en offentlig opmuntring, da miljøminister Hans Christian Schmidt (V) for åben tv-skærm var imponeret over, at Jakobsens kystsikring ved Maarup Kirke tilsyneladende havde forlænget den gamle kirkes liv.

Forhandler med Kystdirektoratet
Og nu melder en dansk trafikminister for første gang positivt ud om de omstridte drænrør:

»Vi forsøger hele tiden at optimere kystbeskyttelsen, så vi kan få mest mulig beskyttelse for pengene. Blandt andet derfor er Kystdirektoratet i øjeblikket i forhandlinger med Poul Jakobsen«, siger trafikminister Flemming Hansen (K) i en udtalelse.

Ministeren understreger dog samtidig, at staten også skal sørge for størst mulig sikkerhed i kystbeskyttelsen.

Dermed støtter han Kystdirektoratet, der ikke vil give Poul Jakobsen tilladelse til at installere systemet på 27 km kyst i Ringkjøbing Amt, men kun tilbyde halvanden kilometer.

»Det er os, der har ansvaret, og vi vil ikke opgive de teknikker, som vi ved virker, til fordel for et system, hvis effektivitet stadig ikke er bevist«, siger Jesper Holt Jensen, direktør i Kystdirektoratet.

Bølgebrydere med ulemper
Han giver dog Poul Jakobsen ret i, at den traditionelle kystsikring har sine mangler. Nogle af millionerne bruges på vedligeholdelse af bølgebrydere: de gamle høfder på tværs af kysten og norske granitblokke langs kysten. Men bølgebrydere har ofte den ulempe, at der ikke kommer nok sand til den ene side af høfderne, og stranden på den side derved forsvinder.

»Derfor bygger vi nu ikke nye høfder eller andre bølgebrydere. I dag bruger vi langt flest ressourcer på sandfodring, hvor vi henter sand på store dybder og pumper det ind på stranden for at kompensere for det sand, som havet æder«, forklarer Jesper Holt Jensen.

Også det, mener Poul Jakobsen imidlertid, er tåbeligt.

»Naturen har jo ofte fjernet sandet få uger efter, at det er lagt på«, påpeger opfinderen fra Skagen, der tror, at en del af Kystdirektoratets modvilje skyldes, at de frygter konkurrence og er præget af vanetænkning.

Naturlige udsving
Det afviser direktoratets direktør:

»Langt det meste af det praktiske arbejde har vi jo entreprenører til at udføre, og for os ville det da være fint, hvis man kunne spare nogle penge. Men ingen kan endnu sige med sikkerhed, om Jakobsens rør virker«, siger Jesper Holt Jensen.

Han og de andre medarbejdere på direktoratet i Lemvig er ved at drukne i de mange rapporter med grafer, tabeller og luftfotos, som Poul Jakobsen har sendt gennem årene for at overbevise om, at systemet virker.

»Men sand og klinter er meget dynamiske, og der kan være store, naturlige variationer i bevægelserne fra år til år, afhængig af vind og vejr og lokale forhold. Jakobsens drænrør har stået for kort tid til, at man med sikkerhed kan fastslå, om de virker«, mener Jesper Holt Jensen.

Samme konklusion drager teknisk chef Arne Matsson fra Malmø Kommune, som har rørene stående ved Ribersborg Strand.

»Men efter knap to år ser det absolut positivt ud, og vi sparer jo mange penge, fordi vi ikke skal sandfodre, så vi kører videre frem til 2005«, siger Matsson.

Forsøg analyseres
Også professor, dr.techn. Hans F. Burchardt fra Aalborg Universitet medgiver, at det foreløbig ser ud, som om drænrørene har en vis effekt, selv om den ikke umiddelbart lader sig forklare rent teknisk:

»Men først når vi har færdiganalyseret de data, vi nu har fra fire års forsøg i Gammel Skagen, kan vi sige noget virkelig meningsfyldt om systemets effektivitet«, siger Burchardt, der regner med, at hans rapport er klar i september.

Poul Jakobsen ser frem til en afgørelse, men mener, at beviserne allerede er soleklare.

»Det er udelukkende et politisk og personmæssigt spørgsmål nu, om man vil benytte mit system. Ikke et teknisk«, siger opfinderen, der efter eget udsagn ikke har været synderlig generet af, at mange politikere og embedsmænd i mange år har rystet lidt på hovedet ad ham.

»En af mine første og største modstandere var jo den tidligere borgmester i Skagen, der bestemte, at mine drænrør skulle fjernes. Det var der en del lokale, der blev sure over - og i dag er han ikke borgmester mere, og drænrørene står på stranden. Tiden arbejder for mig«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts