Lockout. Lærernes Centralorganisation kunne ikke blive enige med Kommunernes Landsforening om arbejdstiden, og siden 1. april har skolerne været halvtomme, og lærerne har demonstreret. (arkivfoto)
Foto: DANIEL HJORTH

Lockout. Lærernes Centralorganisation kunne ikke blive enige med Kommunernes Landsforening om arbejdstiden, og siden 1. april har skolerne været halvtomme, og lærerne har demonstreret. (arkivfoto)

Danmark

Lærerne rykkede forgæves for papirer: »KL var som et stykke sæbe i vores hænder«

Efter knap to måneders mundtlig forhandling præsenterede KL et skriftligt udspil.

Danmark

Mens lærerne og kommunene holdt en række møder om arbejdstid, rykkede lærernes forhandlere syv gange Kommunernes Landsforening (KL) for at få et skriftligt oplæg til indholdet af en ny overenskomst uden at modtage et eneste stykke papir.

Det fremgår af Lærernes Centralorganisations (LC) referater fra møderækken fra december til marts. KL bekræfter, at man først 14. februar sendte et konkret skriftligt forslag til lærernes forhandlere.

Forløbet henimod den igangværende lockout begyndte 6. december sidste år, da KL opsagde arbejdstidsaftalen.

Den dag fik Lærernes Centralorganisation overbragt et brev fra KL med foreningens hovedkrav. Det fremgår, at »KL ønsker nye og enkle arbejdstidsregler for lærere [...], der sætter de ydre rammer for arbejdstiden og ikke regulerer anvendelsen af arbejdstiden«.

Fem møder uden papirer fra KL Derunder står fem punkter med dele af overenskomsten, som ifølge KL »bortfalder«. Det er bestemmelser om, hvad lærerne bruger arbejdstiden på, regler om nedsat arbejdstid for lærere over 60 år mm. Derpå begyndte forhandlingerne om en arbejdstidsaftale.

På et møde 19. december bad Lærernes Centralorganisation første gang KL om skriftligt at gøre rede for, hvordan skoleåret skal planlægges fremover, samt »hvordan den enkelte lærers arbejde reguleres«, som der står i referatet.

På fem møder fra 4. januar frem til 8. februar gentog embedsmænd fra Lærernes Centralorganisation deres ønske om at få et skriftligt udspil fra KL til, hvordan en ny aftale kunne se ud, men modtog intet. Desuden sendte LC en mail undervejs i forløbet og bad om en skriftlig tilbagemelding på de emner, der blev drøftet på møderne.

Afdelingschef i Danmarks Lærerforening Palle Rom var topforhandler på disse møder, der foregik i det, der blev kaldt »en teknisk arbejdsgruppe«. Han husker forløbet som »surrealistisk og absurd«.

»Vi brugte fem møder, hvor KL sagde forskellige plusord om, hvordan man skulle få tiden til at slå til på skolerne, om ledelsesretten og så videre. Uden at vi blev præsenteret for reelt indhold. KL var som et stykke sæbe i vores hænder. Det var umuligt at få hold på, hvad KL egentlig ville«, siger Palle Rom.

Lærerne ønskede beregninger
Lærernes forhandlere ville for eksempel gerne sammen med KL lave beregninger på, hvor meget lærerne skulle undervise, og hvor meget tid der ville være til forberedelse og andre opgaver. Men det blev aldrig imødekommet.

Men Anders Bondo Christensen, hvorfor var det ikke nok med de skriftlige krav, som KL udleverede på mødet 6. december?

»Det var ikke et udkast til en aftale, men en række krav om hvad KL ikke ville. Det er en forudsætning for, at de overhovedet kunne opsige overenskomsten. Derefter kom det konkrete forløb, hvor der skal udspil på bordet. Der fik vi intet, på trods af at vi gentagne gange bad om det«, siger formanden for Lærernes Centralorganisation.

KL skriver jo deres grundlæggende krav: At de vil af med »bestemmelser, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden«. Hvorfor er det ikke nok?

»Fordi det er et krav og ikke et udspil til en konkret aftale. Det har de ansatte ovre i KL jo også. Deres konkrete forslag får vi først 14. februar. Hvorfor venter de så længe? Ja, fordi de har kørt et tæt parløb med Finansministeriet, som først skulle lande en aftale med gymnasielærerne, som KL kunne lægge sig op ad i kravet til os«.

»Ha. Det er godt med ham«
KL's chefforhandler Michael Ziegler siger, at I på møderne fik at vide, hvad KL gerne ville?

»Ha. Det er godt med ham. Vi har stillet konkrete spørgsmål. De vidste, vi ville have noget på skrift, men kom kun med mundtlige tilkendegivelser. Man kan jo ikke bygge en juridisk bindende aftale på mundtlige udsagn«.

Hvad manglede I svar på?

»Hvilke regler skal gælde for arbejdstiden? Hvornår skal vi arbejde? Hvornår har vi fri? Hvilke varslingsbestemmelser forestiller I jer? KL sagde bare, at vi skulle have en aftale som de 450.000 andre kommunalt ansatte. Vi bad dem så om at lægge noget på bordet, men igen og igen konstaterede KL bare, at det ville de ikke«, siger Anders Bondo Christensen.

Konflikten mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening kører nu på tredje uge med hel- og halvtomme klasselokaler.

Halvanden million lektioner er aflyst, eksaminer er i fare, og mange elever risikerer at få mindre undervisning end kravene i loven. Regeringen har gentagne gange afvist at gribe ind i konflikten og bringe den til ophør, og der er ingen udsigt til, at lærerne og kommunerne lige pludselig bliver enige efter et længere kuldsejlet forhandlingsforløb.

Ziegler: Hæft dig ikke i datoen
KL's chefforhandler Michael Ziegler siger, at KL ikke var klar til at skrive de konkrete formuleringer ned tidligere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi lagde udspillet frem for lærerne, da vi var klar med det«, siger han.

»Man skal ikke hæfte sig for meget ved, hvornår det papir er kommet på bordet. Jo, det har da været italesat som et savn fra lærernes forhandleres side, men de kan ikke have været i tvivl om, hvad det var, vi ønskede. Vui brugte på møderne meget energi på at forklare, hvordan det kan fungere i praksis at lade skolelederen lede og fordele arbejdet på skolen«, siger Michael Ziegler.

Men I kom med papiret 14. februar, blot to uger inden I varslede lockout. Hvorfor var I så lang tid om det?

»Jeg ved ikke, om det er specialt sent i forløbet, de kan ikke have været tvivl om, hvad vi ville. Det er noget pjat. Som om forhandlingerne først kommer i gang, når der ligger et stykke papir. Sådan er det ikke«.

Hvorfor lavede I ikke i fællesskab nogle beregninger på arbejdstid, forberedelse og så videre, når I nu havde nedsat en 'teknisk arbejdsgruppe'?

»Fordi det her handler ikke om beregninger. Vi vil gerne overlade det til skolelederen at fordele lærerens arbejdstid på opgaver. Vi ved, at den undervisningsopgave, der er i dag, den kan lærerne udføre med de eksisterende arbejdstidsregler, så kan de i høj grad også udføre samme mængde undervisning fremover. Det behøver man ikke regne på«.

Hvorfor ikke?

»For så kommer vi tilbage i det gamle spor. Det afgørende for os var at frigøre ressourcer, så der kunne blive mere tid mellem lærer og elev. Kernen er det grundlæggende spørgsmål: Om fagforeningen eller skolelederen skal bestemme over lærernes arbejdstid. Det behøver man ikke udregninger til«.

KL overrasket over aftale om gymnasielærernes arbejdstid

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation indgik 8. februar en aftale om gymnasielærernes arbejdstid. Indholdet minder meget om det udspil, I præsenterede for Lærernes Centralorganisation seks dage senere, 14. februar. Var det vigtigt for KL at vente med at komme med et udspil, til den aftale var på plads?

»Sådan kan man ikke stille det op. Vi havde faktisk ingen grund til at tro, at der pludselig skulle komme en aftale, så det var ikke sådan, at vi gik og ventede på det. Det er forkert. Vi var da godt klar over, at staten havde stillet samme krav, som vi havde gjort. Vi ved også godt, at modparten ikke var vilde med det«.

Har I koordineret med Finansministeriet, hvilke krav I skulle stille til lærerne?

»Vi har talt sammen frem mod forhandlingerne om overenskomst. På den ene side af bordet taler fagforeningerne sammen om deres krav, på den anden side taler arbejdsgiverne sammen, det er helt ukontroversielt. Der er en koordinering efter sædvanlig praksis, hvor vi snakkede om, hvilke krav man har tænkt sig at stille«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Så KL og Finansministeriet var enige om, hvilke krav I skulle stille til lærerne?

»Vi har besluttet vores egne krav, ligesom staten og regionerne på deres områder har besluttet deres krav. Kravene minder meget om hinanden. Det er der intet unaturligt i, for vi har haft en proces, hvor vi har talt sammen. Det er helt ukontroversielt«, siger Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce