Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Biologiske forældre har ret til kontakt med adoptivbørn

Når et barn adopteres, må det ikke afskæres fra kontakt til de oprindelige forældre. Det fastslår Ankestyrelsen under Socialministeriet som følge af sagerne om Amy og Masho. Det kan ændre praksis på området.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En total nyorientering af hele vores opfattelse af adoption.

Det kan en ny udtalelse til Folketingets Ombudsmand fra Ankestyrelsen under Socialministeriet føre, mener eksperter.

Heri fastslås nemlig, at retten til familieliv og dermed til kontakt mellem børn og oprindelige forældre er beskyttet, også selv om et barn har fået nye juridiske forældre via en adoption.

LÆS OGSÅ »Udtalelsen er et brud på den måde, hvorpå man hidtil har opfattet adoption, hvor ejerskabet til adoptivbarnet meget entydigt har tilhørt adoptivforældrene«, siger adjunkt ved Aarhus Universitet Lene Myong, der har forsket i transkulturelle adoptioner, og ser en vigtig principiel anerkendelse af, at adopterede kan have familie i afgiverlandet, som ønsker kontakt.

Lektor i socialret Stine Jørgensen mener, at redegørelsen sætter et stort spørgsmålstegn ved begrebet adoption.

Udtalelsen er et brud på den måde, hvorpå man hidtil har opfattet adoption



»Man tænker, at ved en adoption har barnet fået nogle nye retlige forældre, og dermed slut. Men i virkeligheden findes der jo stadig biologiske forældre, så det er en slags retslig fiktion, hvor man konstruerer et nyt juridisk familieforhold«, siger Stine Jørgensen, Københavns Universitet.

Ombudsmandens spørgsmål
Ombudsmanden har ønsket at få afklaret, om adoptivbørn har ret til kontakt med deres oprindelige familie. Anledningen var mediernes dækning af sagerne om de to etiopiske adoptivbørn Amy og Masho.

Nu fastslår redegørelsen, at »retten for et adoptivbarn og dets oprindelige forældre til at opretholde et familieliv, som var etableret før adoptionen, i form af kontakt med hinanden som udgangspunkt er beskyttet« af den europæiske menneskeretskonvention.



Det kommer især til at få betydning for de cirka 1.500 børn, som er blevet adopteret efter 2009, hvor en ny dansk adoptionslov trådte i kraft.

Arun Dohle fra den europæiske ngo Against Child Trafficking, som kæmper imod uetiske adoptionspraksisser, har læst redegørelsen:

»Hvis jeg har forstået denne rapport rigtigt, er den ganske vist et meget stort skridt fremad, men viser samtidig, hvor bizart systemet er. Det her kan ikke alene få systemet til at slå vidt åbne revner, men kan fuldstændig få det til at gå i baglås«.

Amys sag som forbillede

Både adoptionsbureauerne i Danmark og forældreorganisationen Adoption og Samfund har tilkendegivet, at de ser positivt på ’åbne adoptioner’, hvor der er en fortsat kontakt mellem barnet og den biologiske familie.

Men ifølge Arun Dohle er det ikke så enkelt endda.

LÆS OGSÅ I sin yderste konsekvens kan åbne adoptioner medvirke til sende en strøm af halvstore børn fra de fattige lande på midlertidigt ophold i Danmark. »Hvis Amys sag skal danne forbillede for fremtidens adoptioner af større børn, kan man fremover sige til sårbare familier: Send bare jeres børn til Danmark, for Danmark vil sikre, at barnet besøger jer hvert år, og at det kan komme tilbage, når det har fået en god uddannelse«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden