Angreb. Omkring midnat 18. maj 1993 trak betjente deres pistoler og skød mod civile.
Foto: Claus Bjørn Larsen(Arkiv)

Angreb. Omkring midnat 18. maj 1993 trak betjente deres pistoler og skød mod civile.

Danmark

Politiledere efter de 113 skud: Vi ville gøre præcis det samme i dag

Politiet blev angrebet med brosten og svarede igen med skud mod civile under uroligheder på Nørrebro i 1993. 20 år efter er mange stadig mærket af begivenhederne.

Danmark

Politiet affyrede 113 skud.

Mindst 11 borgere blev ramt, flere alvorligt. Over 100 politifolk segnede under brosten og andet kasteskyts. Mindst 20 af dem fik livsvarige men.

18. maj 1993 blev det centrale Nørrebro i København omdannet til en krigszone. Demonstranter gik amok over det EU-ja, som et flertal af befolkningen havde stemt hjem. Politiet svarede igen ved for første gang i fredstid at skyde mod medborgere.



Erik Kristiansen stod som delingsleder midt i det hele, da politifolkene blev angrebet med brosten: »Jeg har hele tiden været på det rene med, at vi gjorde det eneste rigtige dengang, og at jeg ville gøre præcis det samme i dag«, siger han nu, 20 år efter nogle af de mest voldsomme gadekampe i danmarkshistorien.

Politiet trækker pistolerne »Skyd efter benene«

Dokumentation: Se politiet trække pistolerne og affyre 113 skarpe skud.

Et minut og 33 sekunder inde i klippes høres »Skyd efter benene«.

Optagelserne fra Local Eyes er optaget den 18. maj 1993.

KLIK og se mere 18. maj på localeyes.dk

Kilde: Local Eyes

SE MEREKLIK og se mere 18. maj på localeyes.dk

Mange af dem, der stod midt i infernoet - aktivister, politifolk og tilskuere - er stadig mærket af den voldsomme oplevelse.

Jacob Fessel fulgte kampene på Nørrebro og blev ramt i knæet af en vildfaren kugle. Men det var vreden mod »politikernes behandling af befolkningen, som var vi børn«, der efter 18. maj 1993 fik ham til at melde sig som aktivist på den yderste venstrefløj.

»Jeg ville gøre oprør mod systemet«, siger Jacob Fessel, som i dag er førtidspensionist.

Satte en ny dagsorden
Leo Lerke var politiets operative leder på Nørrebro 18. maj 1993. Han havde været med under utallige gadekampe i København i løbet af 1980’erne, men urolighederne den majaften var helt anderledes voldsomme:

»Den dag var der en hård kerne af aktivister, som satte en ny dagsorden«.

Den dag var der en hård kerne af aktivister, som satte en ny dagsorden



Leo Lerke blev pensioneret før tid. Han fik stress, ikke på grund af de voldsomme oplevelser under kampene mod demonstranterne, men på grund af de næsten otte år bagefter, hvor han og politiet blev genstand for undersøgelse efter undersøgelse.

»Jeg følte mig som en syndebuk, og det sled mig ned til sidst«, siger han.

DOKUMENTATION

Efter urolighederne blev politiet stærkt kritiseret for at have begået fejl, der skabte en så farlig situation, at politiet måtte affyre deres våben. I 2000 sagde en kommission dog, at nok havde politiet begået fejl, men at det var berettiget at skyde. Der blev derfor ikke placeret et overordnet ansvar.

Leo Lerke mener som Erik Kristiansen, at politiet ikke kunne have handlet anderledes i 1993:

»I dag er det noget andet med hollændervogne og andet moderne udstyr, der blev anskaffet efter Nørrebro-uroen. Den slags havde vi ikke dengang, og jeg ville ikke have handlet en millimeter anderledes, hvis det var i dag, og jeg havde haft det samme udstyr som dengang«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden