Sammenstød. Billede fra natten efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993.
Foto: JENS DRESLING

Sammenstød. Billede fra natten efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993.

Danmark

Den yderste venstrefløj: 18. maj udstiller magten som et voldsapparat, der er villig til at slå ihjel

Urolighederne blev en kæmpe del af min overbevisning, siger aktivist.

Danmark

Med tyve år på bagen er begivenhederne 18. maj 1993 efterhånden så langt væk, at mange af de demonstranter, der går på gaden i dag, var alt for små til at gå op i politik, da det skete.

Alligevel husker de alle urolighederne den aften, hvor Danmark via en folkeafstemning sagde ja til Maastricht-traktaten med de fire forbehold.

»Da jeg var 17 år, ville jeg gerne bo i København og være aktivist, så jeg lånte en masse bøger på biblioteket, og en af dem handlede stort set kun om 18. maj. Det blev en kæmpe del af min overbevisning om, at vi havde ret«, siger Erik Storrud, 29 år, blogger på netmediet modkraft.dk og aktiv på den yderste venstrefløj.

Historien gentager sig Han tog selv til Göteborg i 2001 og deltog i demonstrationerne i forbindelse med EU-topmødet i den svenske by. Her affyrede politiet ligeledes skud mod demonstranterne, ramte tre mennesker og sårede én alvorligt.

SE MEREKLIK og se mere 18. maj på localeyes.dk

Ingen betjente blev efterfølgende dømt for håndteringen af urolighederne, og Erik Storrud oplevede dengang, at historien gentog sig.

»Politiet skød to aktivister og en journalist, en af dem blev ramt i maven, og bagefter var de hurtigt ude og sige en masse forkerte ting. Så som aktivister ser vi, at historien fra 18. maj gentager sig hele tiden. Hver gang, magten bliver presset, bliver der fortalt en lille 18. maj-historie igen«, siger Erik Storrud til politiken.dk og tilføjer:

»18. maj udstiller magten som det, det er – et voldsapparat, der er villig til at slå ihjel«.

SE BILLEDER

Spørger man i organisationen Socialistisk Ungdomsfront, som samarbejder med Enhedslisten, er det primært det politiske, der fylder, når man taler om 18. maj, fortæller ledelsesmedlem Aksel Rosager Johansen på 21 år.

»Det var dengang, man blev snydt. Danskerne havde stemt nej til Maastricht, og så lavede politikerne en lille smule om med de fire forbehold, og så skulle vi stemme igen - og EU-grundstenen var der jo stadig væk. Så det er lidt med en følelse af sorg, at man tænker tilbage på 18. maj«, siger han.

Vi mærker stadig følgerne
Gadekampene taler man også om. Men det er det politiske, der fylder mest, understreger han.

»For vi kan jo stadig mærke følgerne af, at vi blev medlemmer af EU. Det er EU, der dikterer, at der skal skæres ned på det offentlige, og det ser vi over hele linjen. I andre lande har de endnu større problemer, end vi har«, lyder det.

Historiker Rene Karpantschof var selv til stede på gaden 18. maj 1993, men vil helst se på begivenheden med de akademiske briller. Og han vurderer, at 18. maj ganske naturligt – med årenes gang – er »rykket ned i rækken af fortidige begivenheder« i mange aktivisters bevidsthed.

»På den radikale venstrefløj fylder 18. maj lidt, men ikke overdrevent meget. Mange af dem, der var med til Ungdomshusoptøjerne, kan slet ikke huske dengang i 1993. De har hørt om det, men det indgår mere som ét element i en lang række af eksempler på, at systemet Danmark er et undertrykkelsesapparat«, siger han.

Nyt liv til bz-bevægelsen

Ligesom den unge generation i SUF nævner Rene Karpantschof også den politiske side af 18. maj. Han mener dog, at budskabet dengang som nu druknede i kugleregnen.

»Nu er urolighederne det, man husker fra 18. maj«, siger han.

LÆS OGSÅ

En sideeffekt ved 18. maj var, at det pustede nyt liv i den gamle bz-bevægelse, som på det tidspunkt var ved at uddø, og som efter 18. maj blomstrede op under det nye navn de autonome, fortæller Rene Karpantschof.

Desuden er det fortsat en del af fortællingen om politiet som aktivisternes modstandere.

»18. maj indgår i de venstreradikales fortælling om politiet som fjenden. Begivenhederne dengang er ikke altafgørende, men de er en del af det«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden