Kvinden var død, da det blev morgen i sovesalen. Hun blev 40 år.
»Det værste er, at man bliver lidt immun, fordi man ser så mange, der dør«, fortæller Kim, som sov på samme lille sovesal på herberget Lærkehøjs natvarmestue den nat i sidste uge.
I sovesalen er der akkurat plads til seks køjesenge langs den ene væg, og til at der kan lægges to blå madrasser på gulvet, når vinterkulden fører til rift om pladserne.
LÆS OGSÅ Og det var netop på en af de blå madrasser, kvinden sov. »Ja, og for to uger siden var det en mand i 20’erne, der døde – på den samme madras. Så den sover jeg ikke på«, siger Kim. Han er 38 år, spinkel og bevæger sig kantet, fordi han er stiv i nakken. Blandt de hjemløse på herberget, som ligger på Frederiksberg, er der delte meninger om, hvad kvinden døde af. Nogle tror, at hun fik en overdosis, mens andre undrer sig, da hun havde været stoffri i en periode og forsøgte at holde op med at drikke.
Stor overdødelighed på herberger
Ole, som er 45 år, sov også på sovesalen den nat. Han tynger godt i køjen, da han kravler op i en af dem med sine store støvler for at vise, hvor han sov.
»Jeg vidste det, inden de vendte hende om. Man har jo set en del dødsfald igennem årene«, siger Ole, der sammenlagt har boet på gaden i ni år og har været stofmisbruger i det meste af sit voksne liv.
Og det er ikke underligt, at han har den oplevelse. En undersøgelse af dødeligheden blandt brugere af landets herberger – lavet for Rådet for Socialt Udsatte af Statens Institut for Folkesundhed – viser en massiv overdødelighed.
Socialt udsatte kan se frem til at leve 22 år kortere end normalbefolkningen. Og ser man på enkelte grupper, har for eksempel yngre kvinder en dødelighed, som er omkring 30 gange større end andre kvinder i samme alder.
Dødsfald påvirker personale
På Lærkevej er det sørgeligt aktuelt, bekræfter Kasper Gottlieb, som har været ansat i snart 10 år.
Herberget, som har plads til 26 personer, har for eksempel kendskab til, at 8 af dem, som boede eller havde boet på herberget i 2011, er døde.
Alligevel påvirker dødsfald altid personalet, for de føler sig magtesløse. Herberget er ikke et behandlingstilbud, blot et tilbud om en varm seng og lidt kontakt. Flertallet af brugerne er mænd på 30-45 år.
»De flestes sundhedstilstand er ringe«, fortæller Kasper Gottlieb. »Aktuelt har mange feber. Og ellers får de skinnebenssår eller hævede ben på grund af dårligt blodomløb«.
Ikke så tit i nærheden af en læge
Kim og Ole kan også fortælle om helbredsproblemer. Kim er 25 procent invalid, efter at en virus angreb hans nakkehvirvler, mens Ole har haft to diskusprolapser og et brud på ryggen.
De er godt klar over, at de lever hårde liv. Faktisk anfører de selv, at Ole som 45-årig misbruger er »gammel«. Ole forklarer, at han passer godt på sig selv. Han har en tandbørste i inderlommen, og han sørger for at få noget at spise hver dag, inden stofferne.
»Men hvis du er på stoffer, tænker du kun på det. Du kommer ikke i bad; så bliver du uhygiejnisk og får infektioner«, forklarer Kim.
»Og så er det ikke så tit, man er i nærheden af en læge«, supplerer Ole, der vil understrege sin pointe og med sorte negle hiver sin pung frem af inderlommen og smider sit sygesikringskort på bordet. Det er i to stykker, flækket på midten.
Ingen post uden id
Ole griner, men faktisk er det ikke så sjovt. For han mener, at han skal bruge sygesikringskortet til at få et legitimationskort med foto på kommunen. Og sådan et har han brug for til at hente sin post på sin poste restante-adresse på posthuset.
