0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Herberg. Rene på sit værelse på herberget. Han drømmer om »to kogeplader og en dør, man kan lukke, så man kan være sig selv«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gennemsnitlig levealder på 57 år: Socialt udsatte dør 22 år tidligere

Nye tal undrer ikke på herberg, hvor to brugere er døde de seneste 14 dage.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kvinden var død, da det blev morgen i sovesalen. Hun blev 40 år.

»Det værste er, at man bliver lidt immun, fordi man ser så mange, der dør«, fortæller Kim, som sov på samme lille sovesal på herberget Lærkehøjs natvarmestue den nat i sidste uge.

I sovesalen er der akkurat plads til seks køjesenge langs den ene væg, og til at der kan lægges to blå madrasser på gulvet, når vinterkulden fører til rift om pladserne.

LÆS OGSÅ Og det var netop på en af de blå madrasser, kvinden sov. »Ja, og for to uger siden var det en mand i 20’erne, der døde – på den samme madras. Så den sover jeg ikke på«, siger Kim. Han er 38 år, spinkel og bevæger sig kantet, fordi han er stiv i nakken. Blandt de hjemløse på herberget, som ligger på Frederiksberg, er der delte meninger om, hvad kvinden døde af. Nogle tror, at hun fik en overdosis, mens andre undrer sig, da hun havde været stoffri i en periode og forsøgte at holde op med at drikke.


Stor overdødelighed på herberger

Ole, som er 45 år, sov også på sovesalen den nat. Han tynger godt i køjen, da han kravler op i en af dem med sine store støvler for at vise, hvor han sov.

»Jeg vidste det, inden de vendte hende om. Man har jo set en del dødsfald igennem årene«, siger Ole, der sammenlagt har boet på gaden i ni år og har været stofmisbruger i det meste af sit voksne liv.

Og det er ikke underligt, at han har den oplevelse. En undersøgelse af dødeligheden blandt brugere af landets herberger – lavet for Rådet for Socialt Udsatte af Statens Institut for Folkesundhed – viser en massiv overdødelighed.

Socialt udsatte kan se frem til at leve 22 år kortere end normalbefolkningen. Og ser man på enkelte grupper, har for eksempel yngre kvinder en dødelighed, som er omkring 30 gange større end andre kvinder i samme alder.

Dødsfald påvirker personale
På Lærkevej er det sørgeligt aktuelt, bekræfter Kasper Gottlieb, som har været ansat i snart 10 år.

Herberget, som har plads til 26 personer, har for eksempel kendskab til, at 8 af dem, som boede eller havde boet på herberget i 2011, er døde.

Alligevel påvirker dødsfald altid personalet, for de føler sig magtesløse. Herberget er ikke et behandlingstilbud, blot et tilbud om en varm seng og lidt kontakt. Flertallet af brugerne er mænd på 30-45 år.

»De flestes sundhedstilstand er ringe«, fortæller Kasper Gottlieb. »Aktuelt har mange feber. Og ellers får de skinnebenssår eller hævede ben på grund af dårligt blodomløb«.

Ikke så tit i nærheden af en læge
Kim og Ole kan også fortælle om helbredsproblemer. Kim er 25 procent invalid, efter at en virus angreb hans nakkehvirvler, mens Ole har haft to diskusprolapser og et brud på ryggen.

De er godt klar over, at de lever hårde liv. Faktisk anfører de selv, at Ole som 45-årig misbruger er »gammel«. Ole forklarer, at han passer godt på sig selv. Han har en tandbørste i inderlommen, og han sørger for at få noget at spise hver dag, inden stofferne.



»Men hvis du er på stoffer, tænker du kun på det. Du kommer ikke i bad; så bliver du uhygiejnisk og får infektioner«, forklarer Kim.

»Og så er det ikke så tit, man er i nærheden af en læge«, supplerer Ole, der vil understrege sin pointe og med sorte negle hiver sin pung frem af inderlommen og smider sit sygesikringskort på bordet. Det er i to stykker, flækket på midten.


Ingen post uden id
Ole griner, men faktisk er det ikke så sjovt. For han mener, at han skal bruge sygesikringskortet til at få et legitimationskort med foto på kommunen. Og sådan et har han brug for til at hente sin post på sin poste restante-adresse på posthuset.

Uden billed-id får han ikke sin post udleveret. Derfor fik han ikke et brev fra jobcenteret og kom ikke til et møde, han var indkaldt til. Så nu er han sanktioneret, hvilket betyder, at han ingen kontanthjælp har fået. Han forklarer, at han har været på jobcenteret, og at en medarbejder skrev en mail for at ordne det, men Ole har ingen penge set.



»Det er træls at vågne om morgenen og vide, at du ingen penge har en hel måned. Så er du overladt til at betle eller til at stjæle, men jeg har jo ikke lyst til at sidde inde. Det er godt nok med alt det aktivering, men de behøver ikke at jage os«.

På første sal i huset på Frederiksberg er Rene ved at gøre gangen rent. Ud over natvarmestuen rummer huset, som ejes af KFUK’s sociale arbejde, også selve herberget, hvor hjemløse kan bo i en periode. Rene, som snart fylder 40 år, har boet her siden august i et lille værelse med seng, tv, computer og et godt fyldt askebæger.

»Jeg kommer til at leve et langt liv«
Han ryger cigaretter med rystende hænder og er lidt hæs af en halsbetændelse og af at råbe til Super Bowl. Han forklarer, at han er meget påvirket af, at kvinden døde på natvarmestuen.

»Det kunne lige så godt have været min kæreste«, som han siger. For kort tid siden måtte han selv ringe efter en ambulance, fordi kæresten havde fået en overdosis. Han viser seneste nummer af hjemløseavisen Hus Forbi med mindeord over to sælgere, som døde i sidste måned.

Annonce

»Men jeg kommer til at leve et langt liv. Jeg har set min mor, som endte i rendestenen; det kommer jeg ikke til. Det gælder om at blive glad og få en kæreste, som jeg har fået det. En, der tager mig, som jeg er«.

Rene drømmer om en bolig med bostøtte. Han har brug for hjælp til regningerne. Med adhd-diagnose, tidligere misbrug af stoffer og alkohol, en »skide behandlingsdom« og to andre pletter på straffeattesten står alle døre ikke just åbne.

Når mange døre er låst

På sovesalen i natvarmestuen peger Ole og Kim også på, hvor svært det er at få en bolig, og på de krav, der stilles i misbrugsbehandlingen, som forhindringer. »Jeg gider sgu ikke spille åndssvag på et misbrugscenter. Behandlingen kræver, at man møder stabilt op hver dag i en måned for at få metadon, men det er svært, når man lever på gaden uden vækkeur og nogle gange ingen søvn får«, siger Ole.

LÆS OGSÅ Kim håber på at få en bolig, han er skrevet op til, og han har succes med at sælge hjemløseavisen Hus Forbi. Han har tidligere arbejdet som lærer på en idrætsefterskole og løbet maraton; han tror på, at han kan passe på sig selv. Ole er mindre optimistisk. »Jeg tror ikke, jeg bliver ret gammel. Jeg klager aldrig, for man har også selv valgt det. Det svære er, at hvis man beslutter, at man vil ud, så er rigtig mange døre låst«.





Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?