0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metroen vildleder om støj på byggepladserne

Miljømyndighederne tager afstand fra Metroselskabets forsøg på at bagatellisere støjgenerne ved udvidet byggearbejde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 SIMON FALS (arkiv)
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Sammenligning. Metroselskabet fastholdet at vejstøjen ved naboerne mange steder er sammenlignelig med byggestøjen«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Metroselskabet misinformerer politikere og borgere, når den offentlige bygherre sammenligner støjbelastningen fra byggeriet med trafikstøjen i hovedstaden. Både Miljøstyrelsen og miljøtilsynet finder det misvisende at sammenligne støjkilderne.

Misvisende sammenligning Metroselskabet har søgt lokalpolitikerne om lov til at udvide arbejdstiden massivt, så naboer vil blive udsat for byggestøj sent om aftenen og om natten.

I ansøgningen til politikerne hedder det: »Hovedparten af de boliger, som påvirkes af støj fra byggerierne, er i forvejen påvirket væsentligt af trafikstøj«.

I medierne har selskabets direktør. Henrik Plougmann Olsen, gentaget budskabet. »Det er jo et støjniveau, der svarer til det, som folk, der bor op ad de mest trafikerede indfaldsveje i København, oplever døgnet rundt«, sagde han eksempelvis til TV 2 Lorry 16. maj.

Men det er en misvisende sammenligning, understreger myndighederne:

»Fagligt set giver det ingen mening at sammenligne vejtrafikstøj med byggepladsstøj. Dels fordi støjens karakter er forskellig, og dels fordi man bruger meget afvigende målemetoder for at beskrive støjens styrke. Eksempelvis er 60 decibel vejstøj ikke særlig højt, hvorimod 60 decibel fra byggerier er så højt et niveau, at det normalt ikke accepteres om aftenen og om natten«, siger Jørgen Jakobsen, specialkonsulent i Miljøstyrelsen. Han uddyber, at trafikstøj er en mere acceptabel støjkilde, mens byggestøj lyder på mange forskellige måder og generelt virker mere generende. Naboerne risikerer aften- og nattestøj på op til 77 decibel, hvilket eksperter finder direkte sundhedsskadeligt.

Metroselskabet benægter

Også Teknik- og Miljøforvaltningen tager afstand fra at sammenligningen : »Det må stå for Metroselskabets egen regning. Ud fra vores optik giver det ikke nogen mening at sammenligne de to lydtyper«, siger udviklingsdirektør Jens Elmelund.

Miljøforvaltningen har indstillet til politikerne at tillade de massivt udvidede arbejdstider. I indstillingen bliver politikerne dog ikke gjort opmærksom på Metroselskabets vildledende oplysninger.

LÆS OGSÅ

Jens Elmelund forsikrer, at forvaltningen af anden vej vil oplyse politikerne om, at byens trafikstøj er irrelevant i vurderingen.

Metroselskabets miljøchef, Margot Brabrand, fastholder, at det giver mening at sammenligne de to støjtyper: »Udrykningskøretøjer, motorcykler, store lastbiler og andre meget støjende køretøjer, der passerer byggepladserne, kan ændre lydbilledet, så det er i niveau med støjen fra byggepladsen. Vore målinger viser, at vejstøjen ved naboerne mange steder er sammenlignelig med byggestøjen«.