Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

politinumre. »Det virker, som om Morten Bødskov bevidst sylter det her projekt.«, siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

politinumre. »Det virker, som om Morten Bødskov bevidst sylter det her projekt.«, siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsministeriet nøler i sag om politinumre

Trods løfter om en løsning har Justitsministeriet stadig ikke fundet et system til at identificere betjente i klagesager. Derfor ender flere sager stadig uforløst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om der er gået næsten to et halvt år, er Justitsministeriet stadig ikke færdig med at overveje fordele og ulemper ved et system, der skal gøre det nemmere at identificere politibetjente, som borgere har klaget over.

Justitsminister Morten Bødskov (S) skrev ellers 15. august sidste år i et svar til Folketinget, at han forventede en afklaring »inden for de kommende måneder«, men det holdt ikke stik, og det er »under al kritik«, mener regeringens støtter i Enhedslisten.

LÆS OGSÅ

»Det virker, som om Morten Bødskov bevidst sylter det her projekt. Så lang tid kan det selvfølgelig ikke tage at overveje konsekvenserne af et nummersystem«, siger partiets retsordfører, Pernille Skipper.

»Selvfølgelig skal man kunne identificere betjente, som ikke varetager deres arbejde ordentligt, og som i nogle tilfælde faktisk begår lovovertrædelser mod borgere. Ingen er tjent med, hvis man ikke kan finde frem til de ansvarlige«.

Kom i søgelyset efter COP15
Arbejdet med at udforme et identifikationssystem blev sat i gang tilbage i januar 2011 på et møde hos Rigsadvokaten.

Dengang blev repræsentanter for Politiklagenævnene, Rigsadvokaten, Statsadvokaturen, Rigspolitiet, Københavns Politi og Justitsministeriet – med andre ord alle instanser inden for politiklagesystemet – enige om at undersøge, om der kunne findes en løsning på problemet med, at en del klagesager strander, fordi man ikke kan identificere de betjente, der er klaget over.

Problemet kom for alvor i offentlighedens søgelys efter klimatopmødet COP15 i København i 2009.

Dengang kom politiet ved en fejl til at forveksle en uskyldig flyttemand med en eftersøgt topterrorist. Flyttemanden klagede efterfølgende over politiets opførsel, mens han var anholdt og blev transporteret rundt i København, men statsadvokaten endte efter to år med at opgive at finde de ansvarlige betjente.

Efter voldsom offentlig kritik blev klagesagen dog genoptaget, men flyttemandens advokat, Bjørn Elmquist, oplyser, at klagesagen i dag, 1.281 dage efter anholdelsen, stadig ikke er afgjort.

Et problem for retssikkerheden
Det var dog ikke den eneste sag, som strandede på grund af problemer med at identificere betjente. I tiden efter COP15 blev mellem 100 og 150 klagesager opgivet med den begrundelse.

Rigsadvokaten, som tidligere var overordnet myndighed i politiklagesager, påpegede, at det var et problem. Siden er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet oprettet, og i den seneste årsrapport skriver DUP, at problemet med forsvundne betjente stadig eksisterer.

»Der vil altid være sager, hvor det af den ene eller anden grund er umuligt at identificere den indklagede politimand. Det må imidlertid være i alles interesse, at der gøres mest muligt for at minimere dette antal mest muligt«, står der i rapporten.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International kritiserede også for få uger siden i en rapport de manglende muligheder for at identificere betjente, som har krænket borgere.

Juridisk konsulent i Amnesty Claus Juul, mener, at det er et problem for retssikkerheden, at der stadig ikke er fundet en løsning.

»Det er et fremskridt med den nye uafhængige politiklagemyndighed, men retssikkerheden halter stadig på det ene ben, når man hvert år er nødt til at henlægge en del klagesager, fordi det ikke kan lade sig gøre at identificere de indklagede betjente. Det er ikke en retsstat værdigt, og derfor mener vi, at Danmark bør gøre som Norge eller England og give politifolkene en form for symbol, så de kan identificeres«, siger han.

Politiet imod et nummersystem

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiforbundet har hele tiden været imod et nummersystem, af frygt for at betjente vil blive udsat for chikane i privatlivet, hvis de kan identificeres.

Det har ikke været muligt at interviewe justitsminister Morten Bødskov, men i en mail til Politiken skriver han, at regeringen fortsat ønsker et system til identifikation af betjente.

LÆS OGSÅ

»Helt overordnet mener jeg selvfølgelig, at det skal være muligt at identificere de betjente, der deltager i politiaktioner. Det er vigtigt af hensyn til muligheden for at klage over politiet og for at fastholde den høje tillid til dansk politi. Der er i øjeblikket overvejelser, om der er behov for nye tiltag. Fordele og ulemper ved forskellige modeller skal afvejes, og indtil disse overvejelser er afsluttet, vil jeg ikke lægge mig fast på en konklusion«, skriver ministeren.

Politiken havde også spurgt, hvorfor det har taget snart to et halvt år at overveje, men det har Bødskov ikke svaret på.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden