Få. I dag er kun 31 danske soldater udsendt for FN.
Foto: KIM AGERSTEN

Få. I dag er kun 31 danske soldater udsendt for FN.

Danmark

Danmark har lagt FN-styrker på is

Ikke siden 1948 har dansk støtte til FN-opgaver været så lille. Regeringen vil være mere aktiv.

Danmark

Trods regeringens eget ønske om, at Danmark skal være mere aktiv i FN-sammenhænge og sende soldater med FN's blå hjelme ud i verden, så er kun 31 danske soldater udsendt for FN i dag.

Det er det laveste antal siden 1948 – under krigen på Balkan for 20 år siden var op mod 1.500 danskere under FN's flag.

I 2010 0g 2011 under VK-regeringen var 175 soldater stationeret primært i Libanon, hvor de opererede indtil i fjor.

LÆS OGSÅ

Den udvikling er skuffende, mener Lave Broch, der er medlem af forretningsudvalget i den tværpolitiske interesseorganisation FN-Forbundet.

»Danmark skulle gøre en større indsats, men i stedet er der blevet skåret ned. Vi kunne godt tænke os, at Danmark var med til at genoprette en hurtig FN-udrykningsstyrke, som vi var drivkraften i tidligere. Når soldaterne er ude af Afghanistan, bør regeringen se på det«, siger han.

Allerede i løbet af de kommende uger kan udsigten til dansk deltagelse i FN’s operationer imidlertid lysne en smule.

Dels er danske FN-styrker i spil til FN’s styrke i Golanhøjderne mellem Israel, Libanon og Syrien.

Og dels skal regeringen og Udenrigspolitisk Nævn tage stilling til, om Danmark skal bidrage til FN's nye store fredsstyrke i det borgerkrigsplagede Mali. En styrke, der samlet vil løbe op i 15.000 mand, og som starter opbygningen 1. juli – få uger før Danmark trækker hovedparten af sine styrker ud af Afghanistan.

Åbner for dansk bidrag
»Vi har stået i to situationer, hvor FN kaldte, og det overvejer vi altid, specielt i en regering, der har i sit regeringsprogram, at vi gerne vil styrke den fredsbevarende indsats gennem FN«, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

I Mali mangler der især højtspecialiserede bidrag som ingeniørtropper, transportfly og efterretningseksperter, der kan gøre de over 10.000 infanterisoldater fra især Malis nabolande mere effektive.

Danmark skulle gøre en større indsats, men i stedet er der blevet skåret ned

Hidtil har forsvaret ifølge Politikens oplysninger arbejdet med kun at sende et mindre antal danske stabsofficerer til det vestafrikanske land. Men nu åbner udenrigsminister Villy Søvndal (SF) for et mere markant dansk bidrag.

»Vi har en regeringserklæring om at gøre mere i FN-regi. Derfor er vi i gang med at overveje at bidrage til den fælles FN-Mali-styrke, som formentlig bliver fra august. Jeg vil tro, at Folketinget ender med at give grønt lys til, at vi deltager. Ikke med soldater på jorden, men der er nogle transportkapaciteter, vi kan hjælpe med. Hvis vi sender transportbidrag ud, så er det med 50 soldater, eller hvor mange det nu er«, siger udenrigsministeren.

Optaget i Afghanistan

Da Frankrig i vinter bad om hjælp til at stoppe en væbnet islamistisk magtovertagelse i Mali, sendte Danmark et Herkulesfly og over 30 teknikere og piloter.

De radikales udenrigspolitiske ordfører, Rasmus Helveg Petersen, støtter planen om et markant dansk bidrag til FN i Mali. Det samme gør Venstres ordfører på området, Søren Pind, der samtidig afviser, at Danmark har svigtet FN.

LÆS OGSÅ

»Vi har gennem en årrække fra dansk side virkelig bidraget til et internationalt engagement for eksempel i Afghanistan, som jo altså var FN-sanktioneret«.

Lektor Peter Viggo Rasmussen fra Forsvarsakademiet tror generelt ikke på flere danske FN-soldater.

»For det første er hæren stadigvæk fuldt optaget i Afghanistan, for det andet vil Danmark ikke for alvor sende de mere slagkraftige styrker, som FN beder om, uden at vores klassiske allierede i USA og Storbritannien er med«, siger Peter Viggo Rasmussen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce