Folkemødet. Manu Sareen er i øjeblikket på Bornholm til Folkemødet. I aftes gav han den som gæstebartender, men i dag har han andre ting end øl på dagsordenen - ikke mindst en sag om et håndtryk.
Foto: MARTIN LEHMANN

Folkemødet. Manu Sareen er i øjeblikket på Bornholm til Folkemødet. I aftes gav han den som gæstebartender, men i dag har han andre ting end øl på dagsordenen - ikke mindst en sag om et håndtryk.

Danmark

Ligestillingsminister: Det er ikke i orden, at censor ikke vil give kvinder hånden

Manu Sareen opfordrer studerende til at klage til Ligebehandlingsnævnet over censor.

Danmark

Det er helt forståeligt, at en kvindelig studerende følte, at hun blev forskelsbehandlet, da hun til eksamen fik tildelt en censor, der ikke giver hånd til kvinder.

Det siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R).

»Jeg kan sagtens forstå, at de bliver utrygge og usikre, når de har den oplevelse, at de ikke få den samme behandlig og vurdering til eksamen som drengene. Personligt synes jeg faktisk ikke, det er i orden«, siger ministeren, der opfordrer den studerende til at få sagen prøvet i Ligebehandlingsnævnet.

LÆS OGSÅ

Sagen startede på Herning HF og VUC, hvor den 20-årige studerende Michala Mosegaard dagen før sin matematikeksamen så en besked på skolens intranet, om at hendes censor ikke gav hånd til kvindelige studerende.

Michala Mosegaard forsøgte efterfølgende at få en ny censor, fordi hun ikke vil behandles anderledes på grund af sit køn.

Og selv om hun ikke oplevede nogen forskelbehandling til eksamen, føler hun alligevel, at det manglende håndtryk til kvinderne er diskriminerende og giver en fornemmelse af ikke at blive behandlet objektivt.

Ingen problemer

Censoren, Youssef Minawi, forklarer på sin side, at han ikke giver hånd af religiøse årsager, men at han behandler alle eksaminander ens.

Desuden understreger han, at han altid forklarer sagen over for eleverne inden, og at han i de otte år han har fungeret som censor, ikke har oplevet problemer.

LÆS OGSÅ

Manu Sareen, må manden ikke have lov at udøve sin religion, som han vil?

»Som ligestillingsminister vil jeg forholde mig til deres (de kvindelig studerendes, red.) oplevelse. Og hvis de føler sig forskelsbehandlet og de er usikre og utrygge, så skal det tages alvorligt«, siger han.

»Vi har alle lov at udøve vores religion, som vi vil. Men det interessante her er selve rammen - eksamenssituationen - her er det vigtigt, at piger og drenge ikke bliver forskelsbehandlet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce