Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Afghanistan. Auditørerne har de seneste år rejst tre sager om grov pligtforsømmelse begået af officerer i Helmand. Kun en af de tre sager førte til en dom. Det har udløst utilfredshed i officerskorpset.
Foto: Ditte Valente(Arkiv)

Afghanistan. Auditørerne har de seneste år rejst tre sager om grov pligtforsømmelse begået af officerer i Helmand. Kun en af de tre sager førte til en dom. Det har udløst utilfredshed i officerskorpset.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Generalauditør har for lidt at lave

Politisk flertal på vej til at lukke ledelsen af Auditørkorpset. Professor foreslår lukning af hele korpset, der lige så godt kan passes ind i det civile system.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 354 år har det såkaldte Generalauditoriat ledet Forsvarets Auditørkorps, der fungerer som forsvarets særlige anklagemyndighed.

Men nu er fremtiden særdeles usikker for generalauditør Lars Stevnsborg og hans otte ansatte, der til en pris på omkring syv millioner kroner årligt først og fremmest skal lede de i øjeblikket blot 15 underordnede ansatte i Auditørkorpset.

LÆS OGSÅ

Som militæranklagemyndighed skal auditørerne sørge for, at danske soldater, der overtræder den militære straffelov, bliver retsforfulgt, men antallet af store og komplicerede sager er – trods flere spektakulære sager i de seneste år fra især krigen i Afghanistan – ikke voldsomt.

Kan undværes I alt blev det til 41 straffesager ved domstolene sidste år, hvoraf langt størstedelen endte med betingede domme for mindre forseelser.

Det får professor i strafferet ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, til at konkludere i en analyse, at Generalauditoriatet kan undværes.

Generalauditøren og hans folk har ifølge professoren simpelthen hen for lidt at lave, og deres arbejdsopgaver kan udføres af andre instanser.

LÆS OGSÅ

Hverken Gorm Toftegaard Nielsen eller Lars Stevnsborg selv ønsker at kommentere analysen, der nu skal behandles af partierne bag forsvarsforliget. Og her tegner der sig et politisk flertal for at lukke Generalauditoriatet og samle de nuværende to enheder af Auditørkorpset i enten Viborg-Karup-området eller København.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke lægge sig fast på en løsning, før sagen er politisk afklaret efter sommerferien.

»Jeg har stor respekt for historiens vingesus og traditionerne, men det er ikke afgørende for mig. Det er soldaternes retssikkerhed, og at vi bruger vores ressourcer fornuftigt«, siger Nick Hækkerup.

Mangler kompetencer
Både Venstre og de konservative er til gengæld helt klare i mælet, og de mener, at Generalauditoriat har fremtiden bag sig.

»Normalt er vi konservative ikke meget for at forandre for forandringens skyld, men her handler det om at bevare et auditørkorps, der er respekt om. Og hvis der er for små enheder, så kan man ikke tiltrække og fastholde kompetencerne«, siger Lene Espersen (K).

Kristian Pihl Lorentzen (V) er heller ikke i tvivl.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har stor respekt for historiens vingesus og traditionerne, men det er ikke afgørende for mig

»Det viser sig åbenbart, at de ikke har alt for meget at lave i Generalauditoriatet, og man kan med fordel nedlægge den enhed. Det anbefaler vi. Auditørkorpset skal også vende hver eneste krone«.

Både Venstre og de konservative er trygge ved, at for eksempel Rigsadvokaturen kan udfylde Generalauditoriatets funktion som klageinstans over afgørelser i det underliggende auditørkorps.

Derimod vil de borgerlige ikke høre tale om Gorm Toftegaard Nielsens vidtgående overvejelser om at lukke hele auditørkorpset og flyttet det over i den nye og strømlinede civile anklagemyndighed, hvor en gruppe særlige specialanklagere kan udføre opgaver, der har med den militære straffelov at gøre.

Anklagere for tæt på forsvaret
En fuld overførsel til det civile system vil også frigøre auditørerne for mistanker om, at de ikke er uvildige, men for tæt på de soldater, som de en dag måske skal stille for retten.

Senest finansierede forsvarschefen fra sit budget ansættelsen af en oberst med juridisk embedseksamen i auditørkorpset, hvor han fungerer som en slags militær konsulent.

Det skete efter en række hårde angreb mod auditørerne fra officerskorpset, som ikke var tilfreds med, at anklagemyndigheden retsforfølger officerer for beslutninger, som er truffet under ifølge dem særligt vanskelige vilkår i krigszonen i Afghanistan.

Konstruktionen forstærkede mistanken om, at officererne har for meget indflydelse på deres egen anklagemyndighed, men det mener de borgerlige partier ikke. De afviser at lukke diskussionen ved at flytte systemet over i det civile.
LÆS OGSÅ


»Vi er nødt til at have en særlig enhed med kendskab til vilkårene i forsvaret, det er et helt særligt område«, siger Kristian Pihl Lorentzen. Lene Espersen vil heller ikke helt lukke den militære anklagemyndighed.

»Jeg har da overvejet muligheden for at flytte det over i det civile system, men jeg tror, at det er meget vigtigt at have et auditørkorps med den fornødne faglige indsigt. Det skaber opbakning til systemet, og så tager man et halvt skridt ved at overføre ankemulighederne til for eksempel Rigsadvokaturen«.

Med en nedlæggelse af Generalauditoriatet er der formentlig også banet vej for mere personalemæssig ro i hele auditørkorpset. Uenighed om geografien

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Utilfredshed med ledelsen har været medvirkende til periodisk personaleflugt, hvor en lang stribe medarbejdere i de seneste år har sagt op. Mens Generalauditoriatets skæbne synes afgjort, skal partierne efter sommerferien slås om, hvor et nyt samlet auditørkorps skal placeres geografisk. LÆS OGSÅ Trods de meget få arbejdspladser har der hele foråret været stor uenighed om, hvor et samlet korps skal have hjemme. En rapport om sammenlægningen tildeler København en svag fordel, men både V og K peger umiddelbart på området ved Viborg, hvor Vestre Landsret hører hjemme, som den bedste placering, fordi flertallet af forsvarets ansatte arbejder vest for Storebælt.







Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden