Dommere, der himler med øjnene, falder i søvn eller kommer med bryske udfald, kan man klage over til Den Særlige Klageret.
Men som almindelig borger er det ikke sandsynligt, at man får noget ud af det.
I praksis umuligt
Fra 1997 og frem til i dag har klageretten afsagt dom i mere end 300 såkaldte disciplinærsager, det vil sige klager over dommeres opførsel.
Kun fire af klagerne har medført, at dommeren på forskellig vis blev sat på plads. Og alle fire klager havde en offentlig myndighed eller en advokat som afsender.
»I praksis er det umuligt for en lægmand at klage over en dommer og få medhold«, siger advokat, dr.jur. Jesper Berning.
Bevisproblem
Han er overbevist om, at der blandt de 300 afviste klager ligger nogle sager, der burde have ført til en næse eller lignende til den pågældende dommer.
»Men der er et klart bevisproblem. Man skal næsten have en båndoptager med for at bevise, hvad der sker«, siger han.
Beviserne for en dommers dårlige opførsel ender med at blive et spørgsmål om ord mod ord.
Når Den Særlige Klageret modtager en klage over en dommer eller en anden jurist ved domstolene, henvender de sig til ham eller hende, der så skal komme med deres opfattelse af sagen. Det får klageren lov til at se og kommentere, og herefter falder der dom.
Egne notater
I britiske og amerikanske retssale skriver en stenograf hvert eneste sagte ord i retslokalet ned. Det gør vi ikke i Danmark, og det giver et problem i forhold til bevisførelsen i klagesagerne, siger Jesper Berning:
»Det vil sige, at det eneste, man har, det er dommernes egne notater på almindeligt gult ark papir. Og du kan roligt gå ud fra, at han ikke noterer sine egne udfald eller verbale overfald ned«.
Føler afmagt
Politiken har talt med en række mennesker, der følte sig dårligt behandlet i retten og derefter fik afvist deres klage ved Den Særlige Klageret.
Næsten alle beskriver følelsen af afmagt over for systemet og en efterfølgende mistillid til det danske retssystem.
Den Særlige Klageret består af en højesteretsdommer, en landsdommer og en dommer fra byretten. Formanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, understreger, at alle klager bliver tillagt lige stor vægt. Ligegyldigt om det er en borger, jurist eller offentlig myndighed, der klager.
»Det er ikke noget, der betyder noget for mig, når jeg sidder med den enkelte klagesag. Men det kan godt være, man i bakspejlet kan konstatere, at i de tilfælde, hvor klageren får medhold, er det ikke borgere, der har klaget«, siger Poul Sørensen.
Overskreden klagefrist
Han understreger, at en lang række af de afviste sager bliver afvist på grund af en overskreden klagefrist, eller fordi de falder uden for klagerettens kompetence.
Klagerettens formand erkender, at det kan virke svært at skaffe de nødvendige beviser for at få medhold i sin klage.
»Men jeg har kun ansvaret for, at vi skal foretage en grundig behandling af de sager, vi får. Om systemet som sådan er rigtigt eller forkert - det er en politisk afgørelse. Jeg kan kun sige, at vi gør det så godt og grundigt, som vi overhovedet kan«, siger Poul Sørensen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
