Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Samlet set vil udgifterne i 2012 til indkvartering af asylansøgere stige til over en milliard kroner.
Foto: Thoams BORBERG (arkiv)

Samlet set vil udgifterne i 2012 til indkvartering af asylansøgere stige til over en milliard kroner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udgifter til asylansøgere er tredoblet på fire år

Ikke siden 2002 er der brugt så mange penge på at indkvartere asyl-ansøgere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2008 kostede indkvarteringen af asylansøgere den danske stat 370 millioner kroner.

Bare to år senere var beløbet steget til 941 millioner og videre til 947 millioner sidste år.

»Vi bruger uforholdsmæssigt mange penge på det her område«, siger Venstres integrationsordfører Inger Støjberg. Hun bliver bakket op af Dansk Folkeparti:

»Det er en meget voldsom stigning, og noget tyder på, at det bliver værre«, siger integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har han ret i.

LÆS OGSÅ Hvor man for bare et halvt år siden forventede at holde niveauet, har det stigende antal asylansøgere, som i disse måneder bliver indkvarteret på landets asylcentre, fået Finansudvalget til at vurdere i en halvårsopgørelse i maj, at budgettet vil skride med cirka 85 millioner kroner.

Samlet set vil udgifterne i 2012 dermed stige til over en milliard kroner.

Tankevækkende prioritering
I et notat til halvårsopgørelsen fremgår det videre, at budgettet kan skride yderligere, hvis presset på de danske asylcentre fortsætter.

Der er klart pres på lige nu, men selvfølgelig kan vi begrænse asylstrømmen, hvis vi vil

Og det har det gjort. Justitsministeriet, som er øverste ansvarlige for asylområdet, vurderer over for Politiken, at prisen formentlig bliver endnu højere, om end man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at sætte præcise tal på.



Med udgifter på over en milliard kroner til indkvarterede asylansøgere er vi nået til et niveau, hvor asylansøgerne koster Danmark »afsindigt mange penge«, mener Dansk Folkeparti.

»Det er tankevækkende, at i disse reformtider, hvor en hel masse velfærdsområder skal holde igen, stiger udgifterne til asylområdet voldsomt. Spørgsmålet er, om man vil prioritere danskerne eller udlændingene«, siger Martin Henriksen.


V: Ny regering lokker asylansøgere til
Regeringen har meldt ud, at man vil forbedre forholdene for asylansøgerne ved at give dem mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.

Det har intet at gøre med, om ansøgere kan få asyl. Alligevel virker sådanne udmeldinger som en magnet på ansøgerne, mener Inger Støjberg:

»Vi har set en eksplosiv udvikling i antallet af asylansøgere, siden den nye regering er tiltrådt. Rygterne om bedre forhold løber hurtigt; flere asylansøgere kommer til, og så vil udgifterne stige. Vi har kun set starten af denne udvikling«, siger hun.

Kan ikke sættes på formel
Både SF og Socialdemokraterne erkender stigningen, men finder den ikke bekymrende:

»De store udsving skyldes, at der er rigtig meget ufred i verden lige nu. Ikke mindst i Syrien. Derfor kommer der mange asylansøgere. Ikke fordi vi har lempet reglerne, for det har vi ikke. De omkringliggende lande oplever samme pres«, siger Trine Bramsen (S), formand for udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Uanset grunden til flere asylansøgere i landet, har vi så råd til, at udgifterne til området er det højeste i 10 år, når reformer skal nedbringe de offentlige udgifter på mange andre områder?

»Reglerne er gode, som de er nu. Vi skal huske på, at vi er i en ekstraordinær situation, hvor vi altså skal hjælpe flygtninge fra krig. Lige nu er det børnefamilier, som er drevet på flugt fra Syrien, vi tager imod. Det skal vi have råd til«, mener Trine Bramsen:

»Jeg frygter ikke, at budgetterne sprænges, for vi er ikke interesserede i at få flere asylansøgere. Men det her kan ikke sættes på formel. Krige varierer over tid, så nogle gange vil der være udsving«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige nu er det børnefamilier, som der er drevet på flugt fra Syrien, som vi tager imod. Det skal vi have råd til


På niveau med 2002
Der er i dag 5.200 flygtninge i de 23 danske centre, og tallet forventes at stige til over 6.000 i år.

Vi skal 10 år tilbage til 2002 for at overgå det tal. Dengang var der 8.175 asylansøgere i de danske centre, hvilket kostede 1,27 milliarder kroner.

Det er dog langt fra den ekstraordinere situation med flygtningene fra Balkan i 90’erne, hvor det i 1994 toppede med 23.839 indkvarterede asylansøgere i 163 centre. Dengang kostede det 2,67 milliarder kroner at huse asylansøgerne.



Trods de stigende udgifter til indkvartering af asylansøgere er det blevet billigere at huse den enkelte ansøger.

Det skyldes, at Udlændingestyrelsen har effektiviseret nogle centre, mens andre er blevet nedlagt, så en asylansøger i dag i gennemsnit koster 211.400 kroner om året. Det er en besparelse på cirka 40.000 kroner fra sidste år, hvor en asylansøger kostede i omegnen af 250.000 kroner, oplyser Udlændingestyrelsen.

Nægter at rejse hjem

Den primære grund til stigningen er i stedet, at politiet har svært ved at tvangshjemsende afviste asylansøgere, som ikke rejser frivilligt. Lige nu står 1.374 i udsendelsesposition. I 2009 var tallet 510, mens det sidste år var 976. Hjemsendelserne er specielt besværlige, når det handler om afviste asylansøgere fra Afghanistan, Iran og Irak.

Flere steder ønsker myndighederne ikke at tage imod deres egne borgere, medmindre de selv vil rejse hjem. Og det vil langt hovedparten ikke, siger politiet. Derfor bliver de boende i centrene. Og det er en uholdbar situation, mener Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Jeg håber, at vi med resten af oppositionen kan lave en kontrakt med vælgerne, hvor vi forpligter os til – hvis vi en dag kommer til magten – at begrænse asylansøgere i Danmark af hensyn til de offentlige udgifter«, siger Martin Henriksen. Men vores nabolande oplever samme pres. Er der ikke tale om en ekstraordinær stigning for alle lige nu?»Der er klart pres på lige nu, men selvfølgelig kan vi begrænse asylstrømmen, hvis vi vil. Hvis du kigger på Sverige, hvor mange de senere år er blevet familiesammenført eller har fået asyl, så er flygtningepresset langt højere end i Danmark. Så selvfølgelig er landets politik afgørende for, hvor mange der søger og får asyl«.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden