Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

fusk. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger, at det kun er »et lille fåtal« af lægerne, som snyder.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

fusk. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) understreger, at det kun er »et lille fåtal« af lægerne, som snyder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister melder hus forbi: Læger og regioner aftaler kontrollen

Ny lov bremser ikke lægers fusk med skattekroner, erkender sundhedsminister.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil med den netop vedtagne lov om lægerne styrke »regionernes mulighed for at få indblik i, hvad pengene bliver brugt til«. Det skriver Sundhedsministeriet på sin hjemmeside.

Et andet sted på siden skriver ministeriet, at regeringen støtter Danske Regioners krav til lægerne. Et af kravene er, at regionerne får bedre indsigt i, hvad skatteborgerne får for de honorarer, regionen betaler til de praktiserende læger.

Psykiater har udskrevet fiktive regninger i årevis Men det er kun på et mere generelt plan. Det bliver ikke muligt med loven i hånden at afsløre, at enkelte læger misbruger systemet og udskriver fiktive regninger ofr konsultationer med en patient, som aldrig har fundet sted.

Det bekræfter sundhedsminister Astrid Krag (SF) i et skriftligt svar til politiken.dk på en række spørgsmål til en historie i dagens udgave af Politiken. Den handler om en praktiserende speciallæge i psykiatri, der siden 2006 har udskrevet fiktive regninger.

»Loven om almen praksis er med til at sikre, vi får en bedre sammenhæng i sundhedssystemet og bedre mulighed for at sikre alle mennesker adgang til en læge. Men lovændringen løser ikke alle problematikker. Selv om regionerne får adgang til nye data i medfør af loven, så er det ikke på personnummer-niveau. Derfor kan man heller ikke bruge disse data til kontrol af lægens afregning i forhold til den enkelte patient«, skriver ministeren i kommentaren.

Rigsrevisionen kritiserer den manglende kontrol
En patient hos den pågældende psykiater havde på hjemmesiden sundhed.dk selv fundet ud af, at psykiateren havde sendt regninger til Region Hovedstaden på knap 200 konsultationer, hvor patienten ifølge sin egen optegning kun havde besøgt psykiateren 32 gange.

Blandt andet havde psykiateren udskrevet regninger for 16 konsultationer med patienten i en periode, hvor patienten var på en længere rejse i Australien.

Den slags fusk har regionerne ringe muligheder for at afdække og må forlade sig på tip fra borgere, der af egen drift har undersøgt deres egen sag.

Rigsrevisionen kritiserede sidste år dette system og konstaterede, at validiteten af 60 millioner årlige regninger udelukkende bygger på tillid mellem regionerne på den ene side og privatpraktiserende læger, psykiatere, psykologer, fysioterapeuter med flere på den anden side. Med andre ord er der ret frit spil til at snyde, hvis man vil.

Minister: Det er rigtig ærgerligt

Astrid Krag siger, at »det er rigtig ærgerligt, når der er nogen, som snyder sig til flere penge fra fælleskassen«.

»Jeg er glad for, det er blevet opdaget. Heldigvis er det mit indtryk, at kun et lille fåtal kan finde på at snyde på den måde. Systemet baserer sig på aftaler og tillid. Det er jeg overordnet set tilfreds med. Men det er klart, at både psykiatere og regionen har en interesse i, at der er en rimelig kontrol med, hvordan man forvalter vores fælles midler«, siger ministeren.

LÆS OGSÅ

Hun har »stadig« tillid til, at lægerne og regionernes repræsentanter kan strikke en aftale på plads, der forhindrer snyd. De to parter skal aftale en ny overenskomst, hvor kontrol og honorering er blandt emnerne, understreger Astrid Krag.

Er du enig i, at borgeren selv skal tjekke og opdage fusk som en anden detektiv?

»Det er en af de muligheder, der er, og den synes jeg da godt, man må benytte sig af som borger, selv om ansvaret i sidste ende er regionernes. Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at jeg har tillid til, at langt, langt de fleste læger ikke fusker med de regninger, som sendes til regionerne«, siger sundhedsminister Astrid Krag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden