Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skrantende. Guldminen i Nalunaq i Sydgrønland er løbet tør for penge.
Foto: Joachim Adrian(Arkiv)

Skrantende. Guldminen i Nalunaq i Sydgrønland er løbet tør for penge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønlands mineeventyr er i krise

På få måneder er euforien fordampet. Flere centrale kilder tror, at der kan gå 20-25 år, før der åbnes nye miner i Grønland, hvor den eneste aktive mine gået i sort.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I al ubemærkethed er Grønlands eneste aktive mine gået i betalingsstandsning.

Efter at have skrantet i årevis er økonomien i guldminen i Nalunaq i Sydgrønland så dårlig, at selskabet er sat under administration. Og i et brev fra tilsynsadvokaterne til kreditorerne er konklusionen klar:

LÆS OGSÅ

Både guldselskabet og et søsterselskab, der leder efter zink længere mod nord, er løbet tør for penge.

Råstof- redning udsat
Det sker på et tidspunkt, hvor pessimismen breder sig blandt embedsmænd i Grønland, minefolk og eksperter.

Mens der så sent som sidste år var forventninger om et eller flere store råstofprojekter allerede i 2015, der kunne redde landets kriseramte økonomi, siger flere centrale kilder i embedsværket i Nuuk til Politiken, at der formodentlig tidligst kan åbnes en større mine om 20-25 år - eller måske aldrig.

Forestillingen om de meget store indtægter meget snart er ikke realistisk



Den grønlandske råstof- og erhvervsminister, Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), medgiver, at han har hørt den vurdering, og siger, at det i givet fald vil være »meget alvorligt«.

Han sætter dog sin lid til et enkelt projekt: en stor jernmine ved Isuafjorden, der ifølge selskabets egne budgetter kan kaste 28 milliarder skattekroner af sig de næste mange år.

»Jeg tror på, at det projekt - hvis vi godkender det - kan komme op at stå i løbet af nogle år. Og det ligner en god forretning. Så jeg er meget forhåbningsfuld«.

LÆS OGSÅ

Uden for regeringen er stemningen betydelig mere afdæmpet.

»Forestillingen om de meget store indtægter meget snart er ikke realistisk. ’Aldrig’ er nok for pessimistisk, for der er ingen tvivl om, at der er store ressourcer i Grønland. Men tidshorisonten på 20-25 år lyder meget mere realistisk«, siger geologiprofessor Minik Rosing fra Københavns Universitet, der leder en grønlandsk-dansk ekspertgruppe om råstofudvinding.

Kinas opbremsning slår hårdt
Der er flere grunde til, at optimismen er fordampet på meget kort tid. Dels blev forventningerne skruet urealistisk højt op inden parlamentsvalget 12. marts. Dels er de globale metalpriser faldet kraftigt de seneste år, især på grund af en økonomisk opbremsning i Kina, der ellers havde drevet råstofpriserne op de seneste år.

Og endelig blev valget vundet af Siumut, der varslede to vigtige lovændringer: Mineselskaberne må ikke ansætte tusinder af udenlandske anlægsarbejdere til en lav løn, og de skal betale mere i skat. Flere minedirektører siger, at det river tæppet væk under økonomien.

»Det giver simpelthen ingen mening. Jeg er virkelig overrasket over, at man fra politisk side prøver at få mere ud af en mineindustri, der slet ikke eksisterer endnu«, siger Jonathan Downes, der er direktør for et zinkmineprojekt i Nordgrønland - en af de få minedirektører, der ønsker at udtale sig.

LÆS OGSÅ

Andre henviser til, at de ikke vil genere forhandlingerne med regeringen.

Formanden for Grønlands Økonomiske Råd, økonomiprofessor Torben M. Andersen, kalder det »katastrofalt« for landets økonomi, hvis det ikke lykkes at åbne mineindustri i stor stil meget snart.

»Uden et af de projekter til at trække en udvikling ser det sort ud for grønlandsk økonomi«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden