Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Adoption. Prisen for at adoptere et barn fra udlandet har taget et gevaldigt hop opad de seneste måneder. Hvor det for et år siden kostede 135.300 kroner at adoptere et barn fra Etiopien gennem DanAdopt, er prisen i dag på 193.200 kroner.
Foto: Ramon Espinosa/AP

Adoption. Prisen for at adoptere et barn fra udlandet har taget et gevaldigt hop opad de seneste måneder. Hvor det for et år siden kostede 135.300 kroner at adoptere et barn fra Etiopien gennem DanAdopt, er prisen i dag på 193.200 kroner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisen for at adoptere stiger markant i Danmark

Formidlingsbureauer opkræver ekstra betaling og hæver priserne for at hente børn hjem fra udlandet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisen for at adoptere et barn fra udlandet har taget et gevaldigt hop opad de seneste måneder. Hvor det for et år siden kostede 135.300 kroner at adoptere et barn fra Etiopien gennem DanAdopt, er prisen i dag på 193.200 kroner. Priserne varierer fra land til land, og vil man adoptere fra Sydkorea, koster det nu næsten en kvart million.

Samtidig har DanAdopt netop udsendt en ekstraopkrævning på 15.000 kroner for de knap 400 familier, der i forvejen står på venteliste.

Lars Ellegaard, der er næstformand i DanAdopts bestyrelse, erkender, at organisationens økonomi er presset, fordi antallet af formidlede børn er faldet markant i 2012 – et fald, der ser ud til at fortsætte i indeværende år.

»Det er nødvendigt at gøre et eller andet, og det, man kan skrue på, er gebyret« siger han.

Jeg synes, det bekræfter, at der er et marked for adoption, og at det er en handel med børn, der finder sted

DanAdopt kom trods besparelser på personalesiden ud af 2012 med et underskud på 1,4 millioner kroner, som især skyldtes, at antallet af formidlede børn blev næsten halveret til 70 mod 137 året før.

Faldet skyldes færre ansøgere, længere ventetider og færre børn fra mange afgiverlande og kom allerede før den voldsomme mediedebat om adoption, som tog fart i november. Den kan til gengæld påvirke DanAdopt i 2013, hvor organisationen har store udgifter i forbindelse med et midlertidigt adoptionsstop og en reorganisering af arbejdet i Etiopien.

LÆS OGSÅ

Hvor ligger jeres økonomiske smertegrænse?

»Det kan jeg ikke svare dig på. Men selvfølgelig er vi ved at nærme os en eller anden grænse for, hvor lille en organisation man kan drive, og hvor man må overveje, om man skal kaste håndklædet i ringen og lukke helt eller omdanne sig til en anden type organisation, der kun formidler ganske få børn. Men det er ikke dér, vi er endnu«, siger Lars Ellegaard.

Samme pris som en bil


Han mener fortsat, at der vil være forældre, der kan og vil betale, selv om prisen er steget.

»Det har altid været sådan, at de, der ville adoptere, prioriterede det og fandt pengene. Folk kan jo også finde penge til at købe en bil, og prisen for adoption er stort set den samme som at købe en familiebil – og sådan var det faktisk også for 20 år siden«, siger han.

Også danske AC Børnehjælp, der formidler adoptioner, har måttet regulere priserne . I oktober 2012 steg gebyret med 4.000 kroner, i maj i år steg prisen 12.000 kroner, og til august lægges yderligere 8.000 kroner på gennemsnitsprisen, som dermed er steget fra 130.100 til 154.100 kroner på mindre end et år. Det har udløst kritik fra forældre på ventelisten:

Det er nødvendigt at gøre et eller andet, og det, man kan skrue på, er gebyret



»Det er bemærkelsesværdigt, at gebyrstigningerne kommer med så korte mellemrum. Man efterlades med bekymring om udviklingen i AC’s økonomi«, skriver en af dem således på hjemmesidens elektroniske brevkasse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformand Pia Brandsnes, men direktør i AC Margrethe Primdahl beskriver i et svar til kommende forældre, at stigningen skyldes en markant nedgang i antal adoptioner, og »det er desværre sådan, at arbejdsbyrden ikke falder svarende til nedgangen, idet vi i dag arbejder med langt flere lande, og sagerne er mere komplekse end tidligere«.


Handel med børn

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Adoptionsforsker ved Københavns Universitet Merete Laubjerg mener, at de høje priser bør mane til eftertanke. »Jeg synes, det bekræfter, at der er et marked for adoption, og at det er en handel med børn, der finder sted«, siger hun.

Da hun selv i 1995 adopterede en datter fra Burkina Faso, kostede det hende 16 kroner i stempelafgifter. De hundredtusinder af kroner, som danske forældre betaler i gebyrer, skaber et usundt incitament, hvor der mangler klarhed over, hvor pengene havner. Derfor går hun ind for at nedlægge de private organisationer.

Vi kunne redde mange, mange flere børn til at blive i deres eget land for de store beløb

LÆS OGSÅ »Det bør være et statsligt anliggende, når mennesker skifter nationalitet, og det er på høje tid, at ministrene tager hånd i hanke med tingene og standser al udlicitering af sådanne statslige opgaver«, siger Merete Laubjerg. Gebyrerne for de 11 børn, der kom til Danmark fra Burkina Faso i 2011, svarede til over 100 års mindsteløn i det afrikanske land, har hun regnet ud. »Vi kunne redde mange, mange flere børn til at blive i deres eget land for de store beløb«, siger Merete Laubjerg. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Adoption og Samfund.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden