19-årige Büyamin: »Ikkedanskere har dobbelt så svært ved at springe ud«

Han stønnede forpustet og så lettet frem for sig.

»Puha«, tænkte Büyamin. »Jeg klarer den; jeg slipper væk«.

Stakittet foran haven til huset i Høje-Taastrup var heldigvis ikke højere, end at den 19-årige tyrker kunne forcere det med et kraftigt spring i løb. Bag ham kom hans far løbende med et kosteskaft i hånden. Med ild i øjnene forsøgte han med alle kræfter at få fat i sin søn.

»Må Gud straffe dig! Må Gud straffe dig!«, råbte faderen.

Tog fejl af familien Büyamin vidste godt, at det formentlig var sidste gang, han så sin far. Få minutter tidligere havde han sendt chokbølger gennem familiens nydelige parcelhus. Han havde ikke længere kunnet holde det hemmeligt for sine forældre og to brødre.

Selv havde han allerede i sine tidligere teenageår kunnet mærke, hvordan sommerfuglene begyndte at sværme i maven, når de smukke drenge fra de ældre klasser gik forbi ham i skolegården.

Og nu skulle det være. Büyamins forældre måtte da kunne forstå, at han ikke var til piger?

Aldrig havde Büyamin taget så meget fejl af sin familie. Efter at have råbt sin søn ud af stuen dirrede faderen stadig af vrede. Til daglig er han afdelingsleder i en stor dansk bank, men denne dag skulle regnskabet gøres op på mere kontant vis. Så han greb en trækost i køkkenet og satte efter sin flygtende søn.

Afklaret
Det er nu to måneder siden, at Büyamin sprang ud som bøsse. For hans tyrkiske familie, der har muslimsk baggrund og stammer fra et landbrugsområde nær grænsen til Syrien, var det så skamfuld en besked, at forældrene og Büyamins store- og lillebror ikke længere taler med ham. Den seneste tid har han overnattet på sofaen hos venner og bekendte, og det er i sådan en sofa på Nørrebro, at Büyamin tager imod.

Trods det voldsomme brud med familien stråler han. Han er afklaret, siger han, og det har været en lettelse for ham at fortælle sine nærmeste om den hemmelighed, Büyamin hele sin ungdom har holdt for sig selv.

Alligevel ønsker han hverken sit efternavn eller sit billede i avisen. Ikke af hensyn til familien, men fordi han stadig er bange for, hvad tyrkerne i hans lokalområde vil sige.

»Måske prøver de at finde og tæve mig – det tyrkiske bøssesvin, du ved ... Jeg kender mange tyrkere i min hjemby, der godt kan blive sure over sådan noget«, spøger han og tager en tår af sin dampende Nescafé.

Søger hjælp
Da Büyamin flygtede over stakittet og ind i en ny verden som erklæret bøsse, skrev han sig samtidig ind i statistikkerne over homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede med etnisk minoritetsbaggrund, der i tiltagende omfang søger hjælp hos myndigheder eller rådgivningsorganisationer.

Sabaah, landets eneste forening, der specifikt rådgiver etniske minoriteter, der springer ud, beretter således om en stigende strøm af henvendelser. Og nu skal rådgivningen udvides med et landsdækkende onlineforum, forklarer kommunikationsansvarlig i Sabaah Fahad Saeed.

»Det er der brug for, for problematikken eksisterer jo ikke kun i København«, siger han.

Selv kontaktede Büyamin et krisecenter, som hjalp ham med at takle fejden.

»Tro mig, tyrkere, pakistanere eller andre ikkedanskere har dobbelt så svært ved at springe ud. Især dem fra muslimske lande. Der er sikkert nogen, der har endnu vildere historier end min«, siger Büyamin.

Sker i alle lag

Han har ikke meldt sin far til politiet, fordi det »bare vil være endnu mere pinligt for min familie«. Selv om han er ked af familiens reaktion, forstår han den også: »De er fra en anden tid, et andet land med en anden kultur. Jeg tror faktisk mest, de er bange for, hvad andre vil sige. Facade betyder mere, end du tror. Selv for en velintegreret familie som min, hvor manden er bankchef og moderen arbejder i kommunen«. Integrationsborgmester i Københavns Kommune Anne Mee Allerslev (R) anerkender, at problemstillingen er nyt land for kommunen: »Med homoseksuelle i minoritetsmiljøerne er der tit tale om dobbeltdiskrimination, fordi de ofte også diskrimineres af deres egen minoritetsgruppe. Det er en kompleks problemstilling, vi ikke har så meget erfaring med«.

LÆS OGSÅ Spørger man Büyamin til fremtiden, handler det først om at finde en lejlighed. »Derefter skal jeg bare tage det stille og roligt, du ved. Lige falde lidt ned«.