Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Produktivitet. To ud af tre danskere er enige i, at hvis vi ikke alle tilsammen bliver mere flittige, er vores velfærd truet af konkurrencen fra mere arbejdsomme folk.
Foto: LARS KRABBE (arkiv)

Produktivitet. To ud af tre danskere er enige i, at hvis vi ikke alle tilsammen bliver mere flittige, er vores velfærd truet af konkurrencen fra mere arbejdsomme folk.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måling: Danskerne er klar til mere flid på jobbet

Måling viser erkendelse af, at vi skal være mere produktive. Fagbevægelsen efterlyser mere investering i teknologi.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske befolkning indser nu, at der skal spyttes mere i næverne og tages hårdere fat på arbejdsmarkedet.

To ud af tre danskere er enige i, at hvis vi ikke alle tilsammen bliver mere flittige, er vores velfærd truet af konkurrencen fra mere arbejdsomme folk. Hver tredje dansker i beskæftigelse er desuden parat til at levere flere timer på jobbet.

Det viser en måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2. Den sidste tredjedel kan ikke svare på spørgsmålet – for de arbejder af forskellige grunde slet ikke.

Målingen er foretaget på baggrund af, at produktiviteten – det, vi skaber af værdi på en time – ikke vokser nær så meget som i de lande, vi konkurrerer med. Oveni kommer, at den enkelte beskæftigede dansker arbejder færre timer, end man gør i de fleste lande omkring os.

Vi kommer ikke meget længere med reformer Formanden for regeringens forholdsvis nye Produktivitetskommission, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, finder tallene glædelige.

»Det største økonomiske problem lige nu er vores produktivitet. Vi kommer ikke meget længere med reformer, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, og så er der ét andet stort håndtag tilbage, nemlig øget produktivitet«.

For få uger siden erklærede finansminister Bjarne Corydon (S) også, at efter arbejdet de senere år med at øge arbejdsudbuddet med reform af blandt andet efterløn, dagpenge og skat skal politikerne i det kommende efterår og de næste par år fokusere mere på produktiviteten.

Nye undersøgelser viser, at ikke alene har bestemte brancher flere udfordringer med produktiviteten end andre – internt mellem virksomhederne er der også enorme forskelle. Således er der inden for serviceindustrien (hotel og restaurant, taxi, rengøring og meget andet) næsten 750.000 kroner om året i forskel på, hvor meget værdi en ansat på de bedste 10 procent af virksomhederne skaber i forhold til en ansat i de svageste 10 procent.

I næste måned skal kommissionen også komme med et oplæg til en mere effektiv offentlig sektor med temaer som motivation af de ansatte og bedre ledelse. Formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen, er enig med flertallet i Megafonundersøgelsen:

Produktiviteten skal op. Men han mener, at hovedproblemet er, at de private virksomheder ikke investerer nok i produktivitetsfremmende teknologi, »men i stedet er sparebøsser, der puger penge sammen«.

FOA-formanden er klar over, at regeringens mål om at effektivisere den offentlige sektor for 12 milliarder kroner inden år 2020 også vil påvirke hans medlemmer. Men det bliver ikke nemt.

Det største økonomiske problem lige nu er vores produktivitet. Vi kommer ikke meget længere med reformer, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet

»Vi står over for et boom i velfærdsteknologi, men det er en investering, der først giver et afkast på langt sigt«.

Dennis Kristensen efterlyser nye og mere intelligente måder at sammenligne offentlige arbejdspladser på, så de knap så dygtige kan lære af de dygtige. Og så er der »trods alt også grænser for, hvor meget du kan effektivisere mødet mellem to mennesker, som meget velfærdsarbejde handler om«. Han mener, at FOA’s medlemmer trækker gennemsnittet for produktiviteten op.

»Vi oplever, at opgaverne forbliver, mens der fyres i stor stil. Mine medlemmer render stærkere og stærkere, og vi leverer tre førtidspensionister hver dag plus en masse arbejdsskader«.

Mange tvunget på deltid

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dennis Kristensen er dog ikke afvisende over for, at der skal leveres flere arbejdstimer.

»Hvert tredje af vore medlemmer siger, at hvis de fik mere indflydelse og ikke blev behandlet som fjernstyrede robotter, ville de gerne arbejde mere. Men mange er jo tvunget på deltid«.

Cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen fastslår, at Megafons tal »er et godt udgangspunkt, men øget produktivitet kommer ikke på grund af god vilje«.

»Der skal mange initiativer til: For eksempel skal vi have en deregulering, så der bliver plads til hypermarkeder og stormarkeder i detailhandelen, der kan skærpe konkurrencen. Og endnu lavere selskabsskat skal gøre det attraktivt at investere i produktivitetsfremmende teknologi«.

Hidtil har skattelettelser mest været begrundet i, at de skaffer flere hænder, men Mads Lundby Hansen advokerer også for, at når det bliver mere økonomisk attraktivt at arbejde, knokler mange også hårdere for at få eksempelvis bonusser eller forfremmelser. Altså mere produktivitet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden