Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Dårlige chefer gør medarbejderne syge og stressede

Hver tredje dansker dumper deres nærmeste chef.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dårlig chef betyder ti gange så højt sygefravær for medarbejderne.

Det viser en helt ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, foretaget blandt 15.000 lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger.

Undersøgelsen konkluderer, at der er en klar sammenhæng mellem stress, højt sygefravær og dårlig ledelse, skriver Avisen.dk.

»Det viser, at det er afgørende, at ledelsen tager psykisk arbejdsmiljø og stress alvorligt. Det er lidt chokerende, at det ikke er blevet bedre«, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, til netavisen.

LÆS OGSÅ

Samtidig viser en stor undersøgelse, som er foretaget af konsulentvirksomheden Ennova for Jyllands-Posten, at hver tredje dansker dumper deres nærmeste chef.

FTF mener, at alle chefer med ansvar for personale bør sendes på tre dages obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

»Vi kan se, at nogle chefer har svært ved at se, hvordan arbejdet kan give stress. Tit bliver stress i stedet tilskrevet en situation på hjemmefronten«, siger Bente Sorgenfrey.

Privatlivet spiller også rolle

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv afviser kravet om tre dages uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Rikke Ørum, der er chef for arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, er skeptisk over for undersøgelsens konklusion.

»Selvfølgelig spiller kvaliteten af ledelsen ind, men jeg tvivler på, at det er hele grunden. Ofte er det netop et samspil mellem ting i arbejdet og privatlivet, som fører til stress, og det skal man ikke være blind for«, siger hun til Avisen.dk.

Undersøgelsen fra FTF understøttes af ny forskning fra Bispebjerg Hospital, som viser, at mange chefer ikke ved nok om stress.

LÆS OGSÅ

Derfor reagerer de enten med at mistænke medarbejdere, som sygemelder sig med stress, eller med at skyde skylden på medarbejderens privatliv eller personlighed.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK, Svend-Erik Hermansen, ser også gerne mere uddannelse på området til chefer.

»Mange chefer aner ikke, hvad de snakker om. Det er både et udtryk for manglende viden og for dårlig ledelse«, siger han til Avisen.dk.

Sygeplejersker, lærere og andre, som arbejder med mennesker, har i forvejen høj risiko for at gå ned med stress, fordi de følelsesmæssige krav er høje. Netop i den type job betyder et godt og tillidsfuldt forhold til chefen meget, viser undersøgelsen fra FTF.

På de arbejdspladser, hvor forholdet til chefen er godt og præget af tillid, er der ti gange så lidt sygefravær som på de arbejdspladser med de dårligste forhold.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden