Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dasen. En feriedag mindre i Lalandia, sommerhuset eller stranden i Grækenland kan gøre en kæmpe forskel for samfundsøkonomien, viser en Krakaanalyse - hvis altså alle danskere slapper en anelse mindre af.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Dasen. En feriedag mindre i Lalandia, sommerhuset eller stranden i Grækenland kan gøre en kæmpe forskel for samfundsøkonomien, viser en Krakaanalyse - hvis altså alle danskere slapper en anelse mindre af.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din ferie koster samfundet milliarder

Der vil være økonomisk jackpot for statskassen og samfundsøkonomien, hvis ferien blev forkortet med en dag, viser ny analyse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis danskernes gik med til at skære blot én dag af deres ferie, kunne det have så stor en effekt på arbejdsudbuddet og den offentlige økonomi, at flere af det seneste års reformer helt kunne undværes.

Det fremgår af en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet for Politiken.

I analysen har Kraka regnet sig frem til, at én feriedag mindre vil medføre, at arbejdsudbuddet vil blive øget med cirka 10.000 personer, at de offentlige finanser vil blive forbedret med 2 milliarder kroner, og bruttonationalproduktet vil blive øget med 6 milliarder kroner årligt.

LÆS OGSÅ

»Kortere ferie vil betyde øget arbejdstid – og øget arbejdstid vil føre til en højere produktion til gavn for dansk økonomi og de offentlige finanser«, siger forskningschef i Kraka, Esben Anton Schultz.

»I de her tider, hvor vi snakker meget om, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet, så er det selvfølgelig også relevant at kigge på vores ferie, der set i en international sammenhæng er ganske lang«.

Eksempelvis ville det ifølge Krakas udregninger resultere i et ekstra arbejdsudbud på 250.000 personer, en forbedring af de statslige finanser med 50 milliarder kroner og et øget bruttonationalprodukt på 150 milliarder kroner, hvis danskerne ligesom amerikanerne ikke havde ret til betalt ferie.

Reformer kan undværes
De positive økonomiske effekter af at skære en feriedag står også tydeligt frem, når de sammenlignes med resultaterne af de mange reformer, politikerne er blevet enige om i det seneste år.

Eksempelvis vil Vækstplan.dk, SU-reformen og kontanthjælpsreformen ifølge en oversigt lavet af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd tilsammen blot øge arbejdsudbuddet med 11.000 personer mod 2040.

Det er marginalt over, hvad en dags mindre ferie ifølge Krakas beregninger vil give af effekt.

Sagt på en anden måde, så ville de drastiske ændringer i mange danskeres liv, som følger af de senere års reformer, helt kunne være undgået, hvis blot ferien blev skåret ned med én enkelt dag.

Positiv effekt på sigt
Økonomiprofessor Peder J. Pedersen, der var medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, minder dog om, at den præcise effekt af mindre ferie kan være usikker.

»Der er ingen tvivl om, at det vil have en positiv effekt, men størrelsesordnen, og hvor lang tid der går, før det slår igennem på økonomien, er selvsagt usikkert«, skriver han i en kortfattet mail, da han på vej på ferie.



Esben Anton Schultz fra Kraka understreger da også, at den præcise effekt af én feriedag mindre kan være svær at måle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blandt andet kan der være usikkerhed forbundet med, at folk vil melde sig mere syge, hvis deres ferie blev forkortet.

Ligegyldigt, hvordan man vender og drejer det, så vil det være til gavn for økonomien og de offentlige finanser, hvis danskerne havde mindre ferie



»Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så vil det være til gavn for økonomien og de offentlige finanser, hvis danskerne havde mindre ferie. Det skal dog selvsagt afvejes mod det velfærdstab, de, der mister en feriedag, vil opleve«. Kortere ferie kan redde velstand


I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er de – ikke overraskende – positivt indstillede over for flere arbejdstimer.

»Overordnet set ønsker vi, at arbejdsudbuddet øges, da det vil styrke de danske virksomheders konkurrenceevne. Det kan opnås ved reformer af arbejdsmarkedet og gennem øget arbejdstid. Om arbejdstiden øges ved kortere ferie og/eller ved længere ugentlig arbejdstid, er i det store perspektiv mindre afgørende«, skriver chefkonsulent Jonas Zielke Schaarup i en mail til Politiken og tilføjer:

»Højere arbejdsudbud kan være med til at bremse den negative udvikling, hvor Danmark sakker bagud i velstandskapløbet«.



LO vil heller ikke afvise, at der i fremtiden kan blive behov for at kigge nærmere på danskernes ferie.

»På længere sigt kan det godt være, at der bliver behov for yderligere initiativer, som øger arbejdsudbuddet, og her kan en mindre forkortelse af den lovpligtige ferie været et fleksibelt tiltag. Men med de nuværende udsigter for arbejdsmarkedet frem til 2020 er det ikke relevante tiltag«, skriver cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen i en mail, da han er på vej på ferie.

Ikke et nyt forslag
Han påpeger, at der allerede er udsigt til en betydelig stigning i arbejdsudbuddet i de kommende år.

Hovedudfordringen for Danmark er derfor at få gang i vækst og jobskabelse. Selv om der er en del ’grønne skud’, så er der ikke noget, der vidner om solid fremgang på arbejdsmarkedet endnu.

Tanken om at skære en feriedag for at få samfundsøkonomiens ender til at mødes er ikke helt ny.

Den var blandt andet på bordet i forbindelse med trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i sommeren 2012.

I sidste ende blev regeringens ønske om at afskaffe en hellig- eller feriedag dog væltet af bordet, da Dansk Metal meddelte finansminister Bjarne Corydon (S), at de ikke ville være med til den handel – med det resultat, at trepartsforhandlingerne brød sammen. Vi vil have mere og mere ferie

Forskningschef Esben Anton Schultz fra Kraka mener da heller ikke, at en forkortelse af danskernes ferie ligger i kortene. »Tværtimod. Erfaringerne viser, at vi efterspørger mere og mere ferie, i takt med at vi bliver rigere. Der er tale om en såkaldt velstandseffekt. Mange vil hellere have mere ferie end en ekstra bil«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Danskernes ferie er da også kun blevet øget, siden den første ferielov blev vedtaget i 1938. Dengang sagde daværende statsminister Thorvald Stauning: »Den nye ferielov, der sikrer alle lønarbejdere 12 dages ferie med fuld løn, er et stort socialt fremskridt, et indlæg til fordel for sundhed og kultur, men desuden en betydelig indsats imod arbejdsløsheden«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden