0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Metro sætter millionerstatningssag på 'hold'

Standsningen af metroarbejdet sætter borgernes erstatningssag på 'hold'. Og partier bag beslutningen om at tillade aften- og nattearbejdet vakler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Stop. Natur- og miljøklagenævnet har som følge af naboklager midlertidigt stoppet døgnarbejdet ved Marmorkirken. Flere naboklager er på vej. Det kan forsinke Cityringen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ud over at kaste store mængder grus i metrobyggeriet sætter det ophørte aften- og nattearbejde også den verserende erstatningssag i bero.

Metroselskabet oplyste i går beboerne ved Marmorkirken om, at de erstatningssummer, som de allerede havde fået tilbudt, foreløbig ikke kan udbetales.

LÆS OGSÅ

»Da det indtil videre ikke er muligt for CMT (entreprenøren, red.) at arbejde med udvidet arbejdstid, sættes udbetalingen af erstatningen i bero, indtil Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en afgørelse i sagen«, skriver Metroselskabet, der dog tilføjer, at der vil blive udbetalt erstatning for den periode med udvidet arbejde, som blev gennemført i juli.

Ekspropriationskommissionen traf tidligere på sommeren en principbeslutning om, at beboere, der udsættes for støjniveauer på over 55 decibel om natten eller 60 decibel om aftenen, er berettiget til en form for erstatning.

Der er tale om det største byggeri siden Christian IV’s tid, men sagen er også blevet behandlet som i enevældens tid

Derefter regnede Metroselskabet, under kontroversielle omstændigheder, sig frem til, at mellem 2.000 og 2.500 husstande er berettiget til i alt cirka 70 millioner kroner som kompensation for de udvidede byggegener.

Bærer præg af voldsomt pres
Hundredvis af breve om erstatningsudmålingen er allerede sendt ud til naboerne. Men processen blev i den forløbne uge kortsluttet, da Natur- og Miljøklagenævnet underkendte Københavns Kommune og midlertidig stoppede døgnarbejdet ved Marmorkirken.

Siden er det udvidede byggearbejde også stoppet i Øster Søgade som følge af naboklager, der har såkaldt opsættende virkning i tråd med miljøbeskyttelsesloven.

LÆS ARTIKEL

Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, hvis sag til klagenævnet har igangsat det nuværende metrokaos, finder det helt naturligt, at erstatningssagerne nu sættes i bero.

Men de håber så samtidig, at det stoppede aften- og nattearbejde vil give Ekspropriationskommissionen lejlighed til at kigge på sagen igen.

Kommissionen inddrog først nogle af de berørte naboer i principbeslutningen, efter at Politiken skrev om sagen. Og selve erstatningsudmålingen blev helt overladt til Metroselskabet, der har valgt at lave en ny støjberegningsmodel, der afviger fra miljømyndighedernes principper.

Den kreds, der lavede den politiske aftale, må hurtigst muligt sætte sig sammen og finde ud af, hvad vi gør

»Kommissionens arbejde har været aldeles rodet og båret præg af, at kommissionen har været sat u