Foto: ADRIAN JOACHIM
Danmark

SF solgte sig dyrt for at give plads til Sass

Der skulle to fyrede socialdemokrater til at gøre Henrik Sass Larsen minister.

Danmark

Torsdag lidt ud på aftenen besluttede den nu forhenværende socialminister, Karen Hækkerup (S), at bede sin chauffør om at køre hende en tur fra hjemmet i Dragør til ministeriet ved Holmens Kanal for at få ryddet op og smidt ud. Hun skulle alligevel ikke være der længere, vidste hun.

Et par SF’ere havde talt over sig og ladet sive, at partiformand Annette Vilhelmsen stod til at overtage hendes kontor. Derfor tænkte Hækkerup, at hun lige så godt kunne få gjort rent bord med det samme. Og ganske rigtigt. Midt under oprydningen ringede telefonen, og en stemme fra Statsministeriet lod forstå, at socialministeren gerne måtte holde sig klar til en samtale med Helle Thorning-Schmidt ved 22-tiden.

To-tre dagens intensive forhandlinger Karen Hækkerup var et lille tandhjul i kulminationen på mange måneders spekulationer om en regeringsrokade, der i praksis blev landet gennem to-tre dages intensive forhandlinger mellem de tre partiledere Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF). Forhandlinger, der tog fart i Statsministeriet tirsdag eftermiddag.

For efterhånden meget længe siden, i månederne efter SF’s formandsskifte, lod folkesocialisterne på de indre linjer forstå, at de gerne ville drøfte en regeringsrokade. Med en handelsminister, en skatteminister og en erhvervs- og vækstminister har regeringens mindste parti haft en del ministerposter med beskeden appel til SF’s kernevælgere. De to øvrige regeringspartnere var på de indre linjer afvisende og har ofte overlegent sagt, at SF’erne jo sådan set selv sad med nøglen til en rokade. Den sad i døren til Udenrigsministeriet, hvor Vilhelmsen ved at at ofre den forhenværende partiformand Villy Søvndal kunne åbne døren til en større rokade ved at give S eller R adgang til SF’s mest prestigefulde ministerium.

Pludselig fik Socialdemokraterne travlt
Men i de seneste måneder har diskussionerne ændret sig. Som sommerferien nærmede sig, virkede det pludselig som om, det var Socialdemokratiet, der havde mest travlt. Der blev sendt masser af signaler om, at både Henrik Sass Larsen og Nicolai Wammen stod til forfremmelse – og dermed til særdeles attraktive, prestigefulde poster.

Det forlyder fra centrale ministre, at der før sommerferien lå en forståelse i regeringstoppen af, at en regeringsrokade skulle komme i den nye sæson. Men intet var aftalt definitivt, og blandt partierne var der forskellige opfattelser af, hvornår den skulle effektueres. SF’erne havde læst, hvor magtpåliggende det var for Socialdemokratiet at få Sass Larsen ind på holdet og lod forstå, at de principielt ikke så noget presserende behov for at gennemføre en rokade nu. Det kunne f.eks. sagtens vente til efter et kommunalvalg.

Samtidig blev det med en vis selvbevidsthed gjort klart, at Annette Vilhelmsen egentlig godt kunne leve med at fortsætte på den erhvervs- og vækstministerpost, som socialdemokraterne havde udset sig til Henrik Sass Larsen.

Sass er ikke en hvilken som helst politiker, som kan sættes på en hvilken som helst post. Det skal være stort og tungt – og i socialdemokratisk optik drejede det sig i realiteten om enten Skatteministeriet eller Erhvervs- og Vækstministeriet.

Af samme grund valgte SF at spille hårdt den anden vej. Skulle Sass have partiformandens ministerpost, måtte Vilhelmsen have undervisningsministerposten, lød topprioriteten hos SF’erne.

Hvilket Bjarne Corydon ad flere omgange fik at vide via telefonen onsdag aften. Han måtte mere end en gang forlade en middag under det såkaldte Sorø-møde, hvor han holdt tale for spidserne i den danske uddannelsesverden på Sorø Akademi. Han holdt netop tale om, hvorfor han personligt er så engageret i uddannelsesområdet, mens Thorning i Statsministeriet var fuld gang med forhandlingerne om undervisningsministerposten.

Stor rokade urealistisk
Situationen var ikke enkel. Flere socialdemokrater har gennem de seneste måneder ladet forstå, at ikke bare Sass stod til en forfremmelse, men også at Nicolai Wammen var et rigtig godt bud på at afløse SF-veteranen Villy Søvndal.

De konkluderede hurtigt, at en stor rokade ikke var realistisk – og derfor var Villy Søvndal og Udenrigsministeriet irrelevant. Da hverken SF eller de radikale så nogen ide i at lade Socialdemokratiet have seks-syv af de vigtigste ministerier i regeringen, blev tanken droppet. Samme vej gik det i forhold til socialdemokratiske følere om at lade Henrik Sass Larsen komme med i regeringens prestigefulde økonomiudvalg.

Derfor stod det klart, at Nicolai Wammen – som i det interne S-hierarki stod til forfremmelse fra det indholdsmagre europaministerium – ikke kunne flyttes til posten som udenrigsminister.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS PORTRÆTTET

Af samme grund var det nødvendigt med en intern socialdemokratisk rokade, og derfor blev Nick Hækkerup fra Henrik Sass Larsens dominerende kaffeklub,Morgenmadskluben, ofret som forsvarsminister til fordel for Wammen. Det er formentlig det, Sass Larsen torsdag aften sad og diskuterede på kontoret med brødrene Ole og Nick Hækkerup, netop som Helle Thorning-Schmidts rundringning til diverse ministre tog fart.

De radikale havde på forhånd meddelt, at de ikke ønskede at tage del i en regeringsrokade. Partiet, der skiftede ud i vinter, da Marianne Jelved afløste Uffe Elbæk, har et forholdsvis uerfarent hold i Folketinget. Men Margrethe Vestager havde ventileret, at hun ønskede en hurtig rokade, så holdet blev sat hurtigt og rokaderygterne ikke kom til at ligge som en dyne Christiansborg i ugevis i den nye politiske sæson. Forfremmelse af Pia Olsen Dyhr

Socialdemokratiet var omvendt totalt afvisende over for Vilhelmsens ønske om at overtage undervisningsministerposten, og derfor var der betydelige tovtrækkerier mellem S og SF.

Vilhelmsen lod forstå, at hun ønskede et styrket socialministerium, hvor børneområdet er med. Desuden afviste SF en socialdemokratisk tanke om at styrke Pia Olsen Dyhrs handelsministerium. Det blev gjort klart, at partiet ønskede et rigtigt ministerium med egen departementschef, hvilket resulterede i Transportministeriet. Og en klar forfremmelse af Pia Olsen Dyhr på regeringens interne linjer. Hun overtager Holger K. Nielsens plads i regeringens koordinationsudvalg – en plads, som skatteministeren har ønsket at blive friholdt fra på grund af arbejdspresset. Men samtidig et signal om, at Olsen Dyhr nu er en klar nummer tre i SF-hierarkiet.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Magtkampen om fordelingen af ministerier blev reelt afsluttet natten mellem onsdag og torsdag. Med Pia Olsen Dyhr i Transportministeriet måtte Henrik Dam Kristensen ofres. Og med Vilhelmsen i Socialministeriet var Karen Hækkerup til overs. Da Helle Thorning-Schmidt ringede til hende, lod hun forstå, at hun ønskede, at den nye fødevareminister skulle forsøge sig med en mindre teknisk og mere værdipolitisk tilgang til fødevareområdet.

Den detroniserede fødevareminister Mette Gjerskov var på vej i seng i privaten i Gundsø, da Statsministeriet pludselig ringede. De diskuterede, hvad Mette Gjerskov kunne tænke sig, og alt tegner til, at den udenrigspolitisk interesserede eks-minister som plaster på såret får en post som formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Der skulle to fyrede socialdemokrater til at gøre Henrik Sass Larsen til dagens mand i skysovs. Det blev Sass Larsens rokade. Men det blev samtidig en rokade, der gav regeringens mindste parti en langt tungere portefølje, end den nogensinde har haft. Med områderne socialpolitik, udenrigspolitik, sundhedspolitik, transportpolitik, skattepolitik og miljøpolitik i bagagen vil der formentlig være længere mellem drillerierne om SF som regeringens underdog med de fejlcastede ministre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce