50/50. Som regel er de rumænske og litauiske indbrudstyve fredelige og stikker af, når de bliver opdaget.

50/50. Som regel er de rumænske og litauiske indbrudstyve fredelige og stikker af, når de bliver opdaget.

Danmark

Indbrud: Rumænske og litauiske bander deler landet på midten

Litauere står bag flest indbrud i Jylland, og rumænere løber fortrinsvis med guldet på Sjælland.

Danmark

Da nye grupper af tilrejsende litauiske tyvebander begyndte at dukke op på indbrudstogter i de mere øde egne af Midt- og Vestjylland, stødte politiet også på hidtil usete metoder.

»Vi har for eksempel fundet smykker hængt op i kondomer i kardantunnellen på ældre biler eller skjult i reservehjul, og vi har fundet et lager med dyre cykler fra forskellige steder i Jylland gemt i en gammel tysk bunker ude ved Vestkysten«, siger vicepolitiinspektør Kell Svenningsen, ansvarlig for indbrudsindsatsen i Midt- og Vestjyllands Politi.

Man har fundet tyvekoster gravet ned i skovområder eller skjult i nedgravede containere i sommerhusområder, og politiet har fundet det påfaldende, at det blandt de omrejsende kriminelle overvejende er indbrudstyve fra Litauen, som pågribes i Jylland, og rumænere på Sjælland.

LÆS OGSÅ

»Vi har diskuteret det i politiets nationale indbrudsstab, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi ser den opdeling af landet. Vi har ikke haft held til at afdække, hvorfor det er sådan, men mavefornemmelsen siger os, at det hænger sammen med det kendskab, som grupperne i forvejen har til områderne«, siger han.

Mange litauere er tilknyttet landbruget og minkfarme i Jylland, og forbindelserne til hjemlandet kan tiltrække kriminelle elementer, som søger netværk. Eksempelvis har efterforskere konstateret, at mange anholdte kom fra den litauiske by Kaunas, hvor arbejdsløsheden er høj.

For ti år siden, så vi ikke romaer eller rumænere begå indbrud

»Man skal ikke marginalisere andre statsborgere, for de fleste af dem er lovlydige og arbejdsomme, men på det tidspunkt, hvor vi havde flest varetægtsfængslede, var det overvejende litauere«, siger Kell Svenningsen.

På Sjælland blev specialgruppen Task Force Indbrud, TFI, nedsat i 2012 for at dæmme op for de mange indbrud, som især hærgede i Nordsjælland, og gruppens hovedfokus blev hurtigt de omrejsende kriminelle, fordi de var de mest aktive, fortæller lederen af TFI, politiinspektør Karl Erik Agerbo.

»Allerede fra starten var indsatsen overvejende rettet mod romaer. Dengang havde vi en forestilling om, at de kom herop på må og få, måske i en bil, og drev betleri og flaskeindsamling. Men det viste sig at være særdeles velorganiseret med herboende bagmænd«, siger han.

Operation Goldfinger
TFI optrevlede den omfattende ’Operation Goldfinger’, et organiseret, grænseoverskridende netværk af fortrinsvis tilrejsende rumænske kriminelle, og operationen gav blandt andet svar på, hvorfor de rumænske kriminelle fortrinsvis søger til Sjælland.

Da TFI slog til mod tyvebanden ved en aktion i maj sidste år, blev i alt tyve personer anholdt, heriblandt to bagmænd, den dengang 34-årige serber SB og hans ti år yngre håndlanger IL.

»Det generelle indtryk fra Goldfingersagen er, at de omrejsende kriminelle kom hertil for at lave indbrud og især opererede på Sjælland, fordi de vidste, hvem de skulle kontakte her«, siger Karl Erik Agerbo.

LÆSARTIKEL

De to bagmænd blev senere dømt for organisering og finansiering af over et hundrede indbrud i private hjem, hvilket udløste en rekordhård straf på syv års fængsel til SB.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Goldfinger er danmarkshistoriens største sag om organiseret tyveri og blev efterforsket i samarbejde med tysk politi, som beslaglagde 250 kilo sølv og mellem 4 og 6 kilo guld hos en hæler i Berlin.

Dele af de beslaglagte koster stammede med sikkerhed fra danske hjem og var blevet transporteret til Tyskland i plastikposer.

Sagen afslørede, at de to dømte bagmænd blandt andet sørgede for opholdssteder, biler og mobiltelefoner til de omrejsende, og dermed tydeliggjorde Goldfingersagen også den professionalisering, som gennem de seneste år er sket blandt omrejsende kriminelle.

»For ti år siden, så vi ikke romaer eller rumænere begå indbrud. Dengang forsøgte de sig med tæppesalg, guldsalg og tricktyverier. Goldfingersagen viste, at de anholdte tydeligvis heller ikke kom her til landet for at få arbejde. Mange kom med specielle kompetencer i indbrudsfaget; de var ikke tilfældige fattige, og de skulle ikke igennem en oplæringsperiode. De fleste af dem var kriminelle i forvejen«, siger Karl Erik Agerbo fra TFI.

Dermed blev Goldfingersagen også et eksempel på den udvikling i kriminalitetsbilledet, som finder sted over hele Europa og måske især i lande som Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark, forklarer politiinspektør Michael Ask fra Nationalt Efterforskningscenter, NEC.

SE OGSÅ

»I en typisk sag sidder der en hovedmand i Rumænien – vi har også haft forbindelser til Bulgarien – som styrer et netværk af mellemmænd, som indbrudstyvene bliver sendt ud til. Mellemmændene bor mere eller mindre fast i landene og udvælger et område, hvor man inden for et par døgn begår en række indbrud, og så afleverer man sine tyvekoster et eller andet sted og rejser videre«, siger han.

Både rumænske og litauiske politiofficerer har været stationeret i Danmark for at assistere efterforskningen, og politiet trækker også på det europæiske politisamarbejde i Europol.

Her bliver alle dømte eller mistænkte omrejsende puttet ind i en slags europæisk kriminalregister, EIS.

Vi ved fra vores rumænske samarbejdspartner, at det rygtes i de kriminelle sager, at vi efterforsker i dybden



»Hvis vi stopper mistænkelige udlændinge, spørger vi automatisk i EIS, om en person har været sigtet for indbrud andre steder. Vi kan få oplysninger på eventuelle sager og bagmænd og på den måde stykke et større billede sammen. En stor del af det internationale samarbejde er også et tidligt varsel om, at eksempelvis nogle bestemte rumænere er på vej til Danmark, og eventuelt hvilken bil de kører i«, siger Michael Ask. Kan nå bagmændene

Den internationale efterforskning har haft en præventiv virkning i forhold til indbrudstyverier i Danmark. »Vi ved fra vores rumænske samarbejdspartner, at det rygtes i de kriminelle sager, at vi efterforsker i dybden og dermed også kommer efter de bagmænd, der eventuelt sidder i Rumænien eller andre steder. Derfor sender de formentlig deres folk andre steder hen end Danmark«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL Advokat Erbil Kaya, som i løbet af det seneste år har repræsenteret omkring 50 østeuropæiske klienter i danske retssale, sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor gennemgribende den kriminelle organisering af indbrudstyvene er. »Der er ikke noget i bevisførelserne eller i det, som klienterne fortæller mig, som indikerer, at det skulle være særligt organiseret, eller at de skulle være sendt af sted af nogen. De virker mere som individuelle lykkeriddere, der prøver muligheden i det store udland«, siger han. Ifølge Michael Ask er politiets billede af de østeuropæiske indbrudstyve nuanceret. »Nogle er fattigdomskriminelle, men de kommer alligevel ikke helt på må og få, og derfor er der alligevel et organiseret element. Vi er stødt på unge arbejdsløse mænd fra Liatuen, som havde fået stukket bilnøgler i hånden til en ældre ’udbombet’ bil med besked om at køre til Danmark og komme tilbage med nogle værdier. Det var ikke noget, de havde lyst til, men de følte sig tvunget. Der er ikke altid tale om professionelle kriminelle; det er muligvis også derfor, at vi sjældent ser, at de bliver voldelige. Hvis de bliver opdaget, stikker de af, og de sætter sig sjældent til modværge, når de bliver anholdt«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce