UNGDOMSHJEMLØSHED. Antallet af hjemløse unge i alderen 18-24 år er næsten fordoblet inden for fire år. Denne gruppe udgør godt 20 procent af alle hjemløse i Danmark.
Foto: Jakob Carlsen (arkiv)

UNGDOMSHJEMLØSHED. Antallet af hjemløse unge i alderen 18-24 år er næsten fordoblet inden for fire år. Denne gruppe udgør godt 20 procent af alle hjemløse i Danmark.

Danmark

Kraftig stigning i antallet af danske hjemløse

Antallet af unge hjemløse er næsten fordoblet siden 2009.

Danmark

Mange kender dem fra gadebilledet ved siden af en krøllet plastikkop under et ternet tæppe.

De hjemløse. Og der kommer flere og flere af dem på de danske brosten, herberg og varmestuer.

Det viser nye tal fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der i dag offentliggører nye hjemløsetal i en rapport om udviklingen af hjemløshed i Danmark.

Ifølge de nye tal er der 5.820 hjemløse i Danmark. 530 flere end i 2011, hvor antallet af hjemøse sidst blev opjort. En stigning på 10 procent. Ser man på tallene fra SFI's måling i 2009, er antallet af hjemløse i Danmark over de senste fire år steget med 821 personer, hvad der svarer til 16 procent.

Sammenlagt befinder 70 procent af landets hjemløse sig i de fire største byområdet - det vil sige hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.

LÆS OGSÅ

»Den væsentligste årsag til stigningen i antallet af hjemløse på landsplan er en kraftig mangel på billige boliger i landets to største byområder«, forklarer Lars Benjaminsen, som er forsker i socialpolitik og velfærdsydelser ved SFI og som har udarbejdet rapporten, som er bestilt af Social- og Integrationsministeriet.

Kraftig stigning af unge hjemløse
Af de 5.829 hjemløse er 1.138 hjemløse i alderen mellem 18 og 24 år. Gruppen udgør godt 20 procent af landets hjemløse, og ser på man udviklingen siden 2009, er antallet af hjemløse i aldersgruppen næsten fordoblet siden 2009. Her var tallet 633.

Af de unge hjemløse overnatter halvdelen af dem hos venner og familie, mens 22 procent bruger herberger. Fem procent af de hjemløse mellem 18 og 24 år bor decideret på gaden.

Stigningen er især markant i de københavnske forstæder, som man ikke før har haft så meget fokus på, siger Lars Benjaminsen:

»Omegnskommunerne er en blind plet på radaren. Mange tænker, at hjemløse kun er inde i København, og indsatserne rundt om hovedstaden er ikke så stærke«.

Problemer i de københavnske forstæder
Antallet af hjemløse danskere i kommunerne omkring København er næsten fordoblet siden år 2009, hvor der var 701 hjemløse. I 2011 var 1.028 hjemløse i omegnen af København, og i dag er der 1.341.

»En væsentlig årsag til dette er boligmanglen i hovedstadsområdet. Samtidig har man ikke rigtig været opmærksom på det område tidligere«, forklarer Lars Benjaminsen.

Aarhus: en tredjedel flere hjemløse

Også Aarhus rummer markant flere hjemløse end tidligere, og antallet vokser i takt med tilflyttertilvæksten. Der er samlet 617 hjemløse i Aarhus i øjeblikket mod kun 110 personer i Odense.

Den markante stigning af hjemløse i Aarhus er ifølge Lars Benjaminsen et resultat af et storbyfænomen.

»Aarhus begynder at adoptere hovedstadens storbymiljø, og boligmønsteret ændrer sig i takt med denne udvikling. Det betyder, at det er vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte grupper i Aarhus«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce