Holdningsskift. Ahmed Akari taler til sine gamle fjender i Trykkefrihedsselskabet. På forreste række en af foreningens frontfigurer, Lars Hedegaard, der selv har været udsat for et endnu uopklaret skudattentat.
Foto: KENNETH MEYER

Holdningsskift. Ahmed Akari taler til sine gamle fjender i Trykkefrihedsselskabet. På forreste række en af foreningens frontfigurer, Lars Hedegaard, der selv har været udsat for et endnu uopklaret skudattentat.

Danmark

Akkari i Trykkefrihedsselskabet: »Jeg er her for at lytte til jer«

Ahmed Akkari taler til aften for sine gamle fjender i Trykkefrihedsselskabet.

Danmark

Ahmed Akkari, imamen der under muhammedkrisen rejste Mellemøsten tynd og spredte had til Danmark, talte her til aften for Trykkefrihedsselskabet.

I 2005 var de to - manden og selskabet - hinandens absolutte modpoler. Men Akkari har været på en »rejse«, der har ført ham til foredragssalen i Vartov for at stå over for nogle af de mennesker, der har været de hårdeste kritikere af den holdning, han dengang var repræsentant for.

Derfor var det ikke konfrontationen, men nysgerrigheden efter at høre om Akkaris bevægelse fra den dogmatiske islamisme til et forsvar for individets frihed over for religiøse mørkemænd, der prægede aftenen.

Og den skarpeste kritiker af Akkaris opførsel dengang er denne aften i Trykkefrihedsselskabet Akkari selv.

DEBAT

Han er ikke længere imam, fortryder sin måde at agere på og tager klar afstand fra islamistiske miljø, som - advarer han - isolerer sine tilhængere fra deres omverden.

»Vi må ikke sætte ideologier over det samfund, der binder os sammen«, siger han til sine tilhørere i Trykkefrihedsselskabet.

»Det er synd, at fordi Danmark er så åbent og forstående, så er det her, der skal overfaldes jøder, indføres kalifater og laves særregler«, siger han.

Åbenheden førte Akkari bort fra islamismen
Den danske åbenhed var i sidste ende det, der fik Akkari til at forkaste sine islamistiske holdninger. Han husker en hjemkomst fra en udlandsrejse, hvor han som et af de mest forhadte mennesker i landet alligevel blev modtaget ordentligt.

»Da jeg kom hjem, chikanerede politiet mig ikke i lufthavnen. Jeg fik et nik af betjenten i skranken, som sagde, at mit pas var i orden«, siger han.

Han havde netop gjort størstedelen af befolkningen til sine fjender. Alligevel kunne han gå på gaden uden at blive udsat for andet en sure blikke.

»Dette samfund og land tillod, at jeg kunne ytre mig uden, at nogen begyndte at forfølge mig på gaden. Samme land blev med rette dybt fortørnet over mig«, siger Akkari, der i dag er taknemmelig for, at han er vokset op i et samfund, der har givet ham så meget.

»Samfundet er en oase - på trods af problemerne. Det blev så værdifuldt i forholdt til, hvad jeg så andre steder«, siger han.

Vi må ikke sætte ideologier over det samfund, der binder os sammen.

Så lyset i friheden
Han advarer under foredraget for Trykkefrihedsselskabet kraftigt mod de islamistiske miljøer i Danmark, som han selv var en del af for kort tid siden.

»Der er så mange, der har brug for at slippe fri af de kræfter«, siger Akkari.

»Der er en samfundskontrakt i Danmark, og meningen er at få indvandrerne til at forstå den kontrakt. Der er fælles regler og fælles ansvar, men sådan tænker de ikke«, vurderer han.

»Jeg har været med i bevægelser og tanker, som mange borgere stadig forholder sig naivt til. De mennesker har ikke lært meningen med at have en mening, der er fri«.

Rettroende dominerer
Problemet er ifølge den læreruddannede Akkari, at det i dag er vanskeligt for almindelige muslimer, der sådan set blot går i moskeen på højtider såsom Eid at undgå de mere dogmatiske muslimer i moskeer og foreninger.

Årsagen er, at de mener at kende til 'sandheden' om, hvordan islam skal forstås og efterleves - en overbevisning, der ikke levner plads til fortolkninger eller almindelig, menneskelig eftertanke. Og de har, mener Akkari, stor indflydelse i organiserede, muslimske kredse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så snart du træder ind i de troendes rækker støder du på islamismen, uanset om du vil eller ej. For dem er der ikke andre måder at se tingene på. Derfor er det vigtigt at få brudt med de mennesker, der sidder på monopolet og på magten«, siger han til de fremmødte i Trykkefrihedsselskabet.

INTERVIEW

»Der er så mange unge, der har brug for at slippe af med de kræfter. Hvis I kan standse volden mod individets valg og fravalg kan I stoppe meget af det«.

De mennesker har ikke lært meningen med at have en mening, der er fri

Han blev selv grebet af de holdninger, der udspredes af de dogmatiske imamer.

»Min kontakt med det religiøse miljø gør, at jeg gradvist ændrer syn på samfundet, der blev set som noget fordærvet«, siger Ahmed Akkari om de år, hvor han blev grebet af den religiøse og dogmatiske vækkelse.

Advarer mod ekstremister

Han siger, at han ved, at de handlinger, han har været med til at begå, har haft skadelig virkning, og advarer derfor mod sine tidligere meningsfæller. Derfor er han også lydhør over for Trykkefrihedsselskabet, som han tidligere var indædt modstander af.

»Jeg er her for at lytte til jer«, siger han.

LÆS OGSÅ

Og spørgsmålene er mange i Vartov. Som kvinden, der peger på episoder med forbud mod juletræer og kristne symboler: »Hvad synes du, at vi skal gøre?«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er tolerancen uden at være naive, I skal holde fast i. Ellers kommer I til at ligne de andre derude«, siger Ahmed Akkari og fortsætter: »Positiv særbehandling er ikke en løsning. Uanset hvor vi stiller religionerne og de skrifter, der kommer fra dem, må vi aldrig stille dem før mennesket«.

Ahmed Akkari kalder selv sin bevægelse bort fra den dogmatiske islamisme en »rejse«. En rejse, der fører ham væk fra religionen, men ikke fra gudstroen.

»Jeg mener, der er en stærk kraft, vi kalder Gud. Men jeg kan ikke se religionerne føre mig til den Gud.«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce