Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DYGTIG. »Arbejdsstyrkens kompetencer bliver ikke holdt ved lige i øjeblikket«, >siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov - for eksempel når det gælder svejsere som her på TEC-Ballerup.
Foto: Peter Mydske (arkiv)

DYGTIG. »Arbejdsstyrkens kompetencer bliver ikke holdt ved lige i øjeblikket«, >siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov - for eksempel når det gælder svejsere som her på TEC-Ballerup.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

AMU-skoler truet på livet

Skoler må sælge maskiner for at klare økonomien. Næste år ser værre ud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens regeringen proklamerer, at erhvervsuddannelser skal have et gevaldigt løft, bliver der færre penge til faglærte og ufaglærte, der vil tage kompetencegivende AMU-kurser.

Regeringen sender med sit forslag til finanslov kurserne på en så stram økonomisk slankekur, at det kan blive den erhvervsrettede voksenuddannelses endeligt – ifølge uddannelserne selv.

LÆS OGSÅ

Kurserne får omkring fire procent mindre næste år, blandt andet på grund af grønthøsterbesparelser på to procent på alle uddannelser, og i årene frem til 2017 vil økonomien skrumpe yderligere ifølge prognoserne.

Arbejdsmarkedsforsker på RUC, lektor Finn Sommer, mener, at det »slet ikke hænger sammen«.

»Nu, hvor vi ser faldende ledighed inden for industriens område og spirende opsving i dele af landet, handler det netop om at kvalificere arbejdskraften til at klare opgaverne«, siger han.

Kurser lukker
AMU-kurserne videreuddanner voksne i kortere kurser i for eksempel kranføring, sikkerhed eller computerbrug, som kan tages som efteruddannelse.

Mange af AMU-uddannelsesstederne er allerede i dag økonomisk trængte og har svært at oprette de kurser, der er behov for.

Men med besparelserne kan det slet ikke hænge sammen, siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

»Vi har skoler, som er nødt til at sælge ud af deres maskiner, fordi der ikke er økonomi til at oprette kurserne, og så lukker kurserne efterhånden helt«, siger han. Samlet får AMU-området bevilget 33 millioner kroner mindre næste år, mens antallet af kursister styrtdykker.

AMU styrtbløder
Også underviserne frygter et sammenbrud.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, mener, at de institutioner, der skal give kompetenceløft til kortuddannede, »styrtbløder«, og hun forudser »AMU's endeligt«.

Med nedskæringen vil det ikke være sikkert, at AMU kan udbyde de kurser, erhvervsliv og arbejdstagere har brug for, fordi skolerne vil være nødt til at prioritere kurser, der giver gode penge.

»Men man kan jo ikke give folk et edb-kursus, hvis det er et stilladskursus, de mangler for at kunne få job«, siger hun.

I forbindelse med den vækstplan, der blev vedtaget i Folketinget i foråret, blev der sat en milliard kroner af til at løfte voksnes efter- og videreuddannelse.

Hvordan de penge skal fordeles, skal regeringen forhandle med arbejdsmarkedets parter til næste forår. Derfor undrer det arbejdsgiverne, at regeringen lægger ud med at spare på uddannelserne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad er det for et signal at sende, at man så samtidig barberer taksterne på AMU-kurserne? Det har jeg meget svært ved at se logikken i«, siger Dansk Erhvervs uddannelseschef, Svend Berg.

Det har jeg meget svært ved at se logikken i

For ham at se handler det om, at »undervisningsministeren har én dagsorden og vil gøre noget for at forbedre uddannelserne, mens finansministeren har en helt anden dagsorden, og de harmonerer tilsyneladende ikke med hinanden«.

»Det er, som om den ene hånd i regeringen ikke ved, hvad den anden gør«, siger Svend Berg.

EL: Et mærkeligt sted at spare
Ved sidste års finanslovsforhandlinger blev Enhedslisten og regeringen enige om at give AMU-området et økonomisk løft på grund af de økonomiske trængsler, uddannelserne havde. Det bortfalder nu.

Men Enhedslisten bryder sig ikke om konsekvenserne, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

»Det er et meget mærkeligt sted at spare. AMU-centrene er fuldstændig afgørende for, at vi har en arbejdsstyrke, som hele tiden bliver opdateret og tilegner sig nye kvalifikationer«, siger Rosa Lund, der vil rejse sagen i finanslovsforhandlingerne.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) peger på, at de sparede penge på lavere takster til erhvervuddannelserne generelt lægges i en såkaldt omstillingsreserve, der skal bruges på bedre undervisning.

Reserven er nu på cirka en halv milliard kroner og udmøntes i de kommende finanslovsforhandlinger. Desuden er der en milliard kroner i vækstplanen til en reform af voksen- og efteruddannelse. Hun kan ikke på forhånd sige, hvad der vil blive brugt på AMU.

»Men vi er kommet med signalet om det dobbelte uddannelsesløft (hvor ufaglærte skal være faglærte og faglærte skal videreuddanne sig, red.) og har afsat en milliard. Så man kan næsten ikke give et tydeligere signal om, at det skal prioriteres«, siger ministeren.

Faldende antal kursister

Uddannelseskonsulent i LO, Anne Bruvik-Hansen, tager ikke del i det, hun kalder »AMU-uddannelsernes dødsmarch«.

Hun peger på, at det faldende antal kursister presser politikerne til at regulere statens bevillinger ned. Hun har ikke en håndfast forklaring på den manglende efterspørgsel på AMU-kurser, men kalder det »irrationelt«. »Her skal vi i fagbevægelsen også tage os selv i nakken og overbevise medlemmerne om, at det er vigtigt at gøre krav på de rettigheder, man har i overenskomsterne i form af ret til uddannelse«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Lektor Finn Sommer fra RUC frygter, at der med manglende kvalificering af arbejdskraften kommer et pres på lønningerne – eller at virksomhederne bliver nødt til at importere arbejdskraft.

Han mener, at der er behov for at styre AMU-kurserne mere langsigtet, så det ikke er virksomhedernes korte konjunkturforventninger, der afgør, om der kommer mange eller få kursister.

»Den offentlige investeringspolitik burde hænge sammen med disse uddannelser. Det vil være en investering i fremtiden«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden