DYGTIG. »Arbejdsstyrkens kompetencer bliver ikke holdt ved lige i øjeblikket«, >siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov - for eksempel når det gælder svejsere som her på TEC-Ballerup.
Foto: Peter Mydske (arkiv)

DYGTIG. »Arbejdsstyrkens kompetencer bliver ikke holdt ved lige i øjeblikket«, >siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov - for eksempel når det gælder svejsere som her på TEC-Ballerup.

Danmark

AMU-skoler truet på livet

Skoler må sælge maskiner for at klare økonomien. Næste år ser værre ud.

Danmark

Mens regeringen proklamerer, at erhvervsuddannelser skal have et gevaldigt løft, bliver der færre penge til faglærte og ufaglærte, der vil tage kompetencegivende AMU-kurser.

Regeringen sender med sit forslag til finanslov kurserne på en så stram økonomisk slankekur, at det kan blive den erhvervsrettede voksenuddannelses endeligt – ifølge uddannelserne selv.

LÆS OGSÅ

Kurserne får omkring fire procent mindre næste år, blandt andet på grund af grønthøsterbesparelser på to procent på alle uddannelser, og i årene frem til 2017 vil økonomien skrumpe yderligere ifølge prognoserne.

Arbejdsmarkedsforsker på RUC, lektor Finn Sommer, mener, at det »slet ikke hænger sammen«.

»Nu, hvor vi ser faldende ledighed inden for industriens område og spirende opsving i dele af landet, handler det netop om at kvalificere arbejdskraften til at klare opgaverne«, siger han.

Kurser lukker
AMU-kurserne videreuddanner voksne i kortere kurser i for eksempel kranføring, sikkerhed eller computerbrug, som kan tages som efteruddannelse.

Mange af AMU-uddannelsesstederne er allerede i dag økonomisk trængte og har svært at oprette de kurser, der er behov for.

Men med besparelserne kan det slet ikke hænge sammen, siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

»Vi har skoler, som er nødt til at sælge ud af deres maskiner, fordi der ikke er økonomi til at oprette kurserne, og så lukker kurserne efterhånden helt«, siger han. Samlet får AMU-området bevilget 33 millioner kroner mindre næste år, mens antallet af kursister styrtdykker.

AMU styrtbløder
Også underviserne frygter et sammenbrud.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, mener, at de institutioner, der skal give kompetenceløft til kortuddannede, »styrtbløder«, og hun forudser »AMU's endeligt«.

Med nedskæringen vil det ikke være sikkert, at AMU kan udbyde de kurser, erhvervsliv og arbejdstagere har brug for, fordi skolerne vil være nødt til at prioritere kurser, der giver gode penge.

»Men man kan jo ikke give folk et edb-kursus, hvis det er et stilladskursus, de mangler for at kunne få job«, siger hun.

I forbindelse med den vækstplan, der blev vedtaget i Folketinget i foråret, blev der sat en milliard kroner af til at løfte voksnes efter- og videreuddannelse.

Hvordan de penge skal fordeles, skal regeringen forhandle med arbejdsmarkedets parter til næste forår. Derfor undrer det arbejdsgiverne, at regeringen lægger ud med at spare på uddannelserne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad er det for et signal at sende, at man så samtidig barberer taksterne på AMU-kurserne? Det har jeg meget svært ved at se logikken i«, siger Dansk Erhvervs uddannelseschef, Svend Berg.

Det har jeg meget svært ved at se logikken i

For ham at se handler det om, at »undervisningsministeren har én dagsorden og vil gøre noget for at forbedre uddannelserne, mens finansministeren har en helt anden dagsorden, og de harmonerer tilsyneladende ikke med hinanden«.

»Det er, som om den ene hånd i regeringen ikke ved, hvad den anden gør«, siger Svend Berg.

EL: Et mærkeligt sted at spare
Ved sidste års finanslovsforhandlinger blev Enhedslisten og regeringen enige om at give AMU-området et økonomisk løft på grund af de økonomiske trængsler, uddannelserne havde. Det bortfalder nu.

Men Enhedslisten bryder sig ikke om konsekvenserne, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

»Det er et meget mærkeligt sted at spare. AMU-centrene er fuldstændig afgørende for, at vi har en arbejdsstyrke, som hele tiden bliver opdateret og tilegner sig nye kvalifikationer«, siger Rosa Lund, der vil rejse sagen i finanslovsforhandlingerne.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) peger på, at de sparede penge på lavere takster til erhvervuddannelserne generelt lægges i en såkaldt omstillingsreserve, der skal bruges på bedre undervisning.

Reserven er nu på cirka en halv milliard kroner og udmøntes i de kommende finanslovsforhandlinger. Desuden er der en milliard kroner i vækstplanen til en reform af voksen- og efteruddannelse. Hun kan ikke på forhånd sige, hvad der vil blive brugt på AMU.

»Men vi er kommet med signalet om det dobbelte uddannelsesløft (hvor ufaglærte skal være faglærte og faglærte skal videreuddanne sig, red.) og har afsat en milliard. Så man kan næsten ikke give et tydeligere signal om, at det skal prioriteres«, siger ministeren.

Faldende antal kursister

Uddannelseskonsulent i LO, Anne Bruvik-Hansen, tager ikke del i det, hun kalder »AMU-uddannelsernes dødsmarch«.

Hun peger på, at det faldende antal kursister presser politikerne til at regulere statens bevillinger ned. Hun har ikke en håndfast forklaring på den manglende efterspørgsel på AMU-kurser, men kalder det »irrationelt«. »Her skal vi i fagbevægelsen også tage os selv i nakken og overbevise medlemmerne om, at det er vigtigt at gøre krav på de rettigheder, man har i overenskomsterne i form af ret til uddannelse«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Lektor Finn Sommer fra RUC frygter, at der med manglende kvalificering af arbejdskraften kommer et pres på lønningerne – eller at virksomhederne bliver nødt til at importere arbejdskraft.

Han mener, at der er behov for at styre AMU-kurserne mere langsigtet, så det ikke er virksomhedernes korte konjunkturforventninger, der afgør, om der kommer mange eller få kursister.

»Den offentlige investeringspolitik burde hænge sammen med disse uddannelser. Det vil være en investering i fremtiden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce