Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krav. Man kan sagtens være en »glimrende håndværker«, selv om man ikke har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik, vurderer Erhvervsskolernes Elevorganisation. Men flertallet er af en anden opfattelse.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Krav. Man kan sagtens være en »glimrende håndværker«, selv om man ikke har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik, vurderer Erhvervsskolernes Elevorganisation. Men flertallet er af en anden opfattelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Megafonmåling: Elever på erhvervsskoler skal kunne regne og skrive

Danskerne mener ligesom V, K og DF, at unge, der vil være håndværkere, skal bestå 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Søren har en drøm om at blive tømrer efter 9. klasse, skal han kunne regne og skrive.

I en Megafonmåling lavet for Politiken svarer 67 procent, at ansøgere, der vil ind på en erhvervsuddannelse (eud), som blandt andet uddanner elektrikere, frisører og sosu-assistenter, som skal have bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik.

Dermed er et flertal af befolkningen på linje med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, viser en rundringning, som Politiken Research har lavet.

LÆS LEDER

»Selv om man har en opfattelse af, at det at blive håndværker er noget med værktøj, er der meget boglig viden, og det er den danske befolkning godt klar over«, siger Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, og tilføjer:

»Antallet af udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark og arbejder på overenskomstmæssige vilkår, er stærkt stigende. Derfor er det vigtigt, at de faglærte arbejdere, vi har, har de kompetencer, der skal til. De unge vil møde et arbejdsmarked, hvor kravene vokser«.

Politikerne er nødt til at sende et signal til de unge og deres forældre om, at det at gå på en erhvervsuddannelse er en seriøs karrierevej

»Der må ske noget radikalt«
Prognoser peger på, at Danmark vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.

Derfor er politikere og eksperter bekymrede over, at antallet af ansøgere til erhvervsskolerne er faldet med 20 procent siden år 2000, og at 46 procent af de unge, der begynder i et grundforløb på eud, dropper ud igen.

Adgangskrav i form af 2 i dansk og matematik fra 9. klasses afgangsprøve er det eneste rigtige at gøre, siger Noemi Katznelson, der er uddannelsesforsker og leder af Center for Ungdomsforskning.

»Der er nødt til at ske noget radikalt. Politikerne er nødt til at sende et signal til de unge og deres forældre om, at det at gå på en erhvervsuddannelse er en seriøs karrierevej«, lyder det fra forskeren.

Men karakterkravet bør ikke stå alene.

Der skal være en såkaldt kattelem, råder Noemi Katznelson: »Der er en masse unge, der vil falde for den begrænsning, som adgangskrav vil give, medmindre man laver en kattelem i form af en optagelsessamtale. Men samtalen skal tages seriøst, og man skal tro på, at den unge reelt kan gennemføre uddannelsen«.

Lærere skal være bedre
Regeringen er »også optaget af at kigge på adgangskrav til erhvervsuddannelserne«, fortæller undervisningsminister Christine Antorini (S).

LÆS ARTIKEL

»Vi kommer også til at kigge på karakterer som adgangskrav. Men det skal ikke stå alene. Der skal også være andre muligheder for at blive vurderet. Det kan godt være, du ikke er så god til matematik, men har andre ting, der skal til for at blive en rigtig god social- og sundhedsassistent. Derfor skal der være en mulighed for en optagelsessamtale eller prøve«, siger ministeren, der ikke vil svare på, om karakterkravet skal være 2 i dansk og matematik.

I stedet henviser hun til, at regeringen inden længe kommer med en reform af erhvervsuddannelserne.

Niveauet er blevet kritiseret for at være for lavt. Hvad vil du gøre for at hæve det?

»En af de ting, vi vil gøre, er at kigge på lærernes kompetencer. Der er brug for efteruddannelse af underviserne, herunder ikke mindst i pædagogik. På erhvervsuddannelserne er der en vifte af lærere både med håndværksmæssige og almene kompetencer, men de skal være helt up to date på, hvad det er for en erhvervspædagogik, der skal være. Et kompetenceløft af lærerne vil være en vigtig del af indsatsen«.

»Problemet er folkeskolen«
Hvis det står til eleverne, kommer der ingen karakterkrav.

Man kan sagtens være en »glimrende håndværker«, selv om man ikke har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik, vurderer Morten Ryom, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det er ikke et fair krav at stille til de elever, som ikke er bogligt stærke. Problemet er, at folkeskolen er blevet gymnasierettet. Man skal være bedre til at værdsætte de elever, der kan noget med deres hænder«, siger Morten Ryom, der til gengæld kan se fornuft i optagelsessamtaler:

»Det er en god idé med screeninger, så man kan vurdere elevernes motivation. En erhvervsuddannelse er 80 procent motivation«.

Behov for praktikpladser

Men hvis flere unge i skal have lyst til at blive tagdækker eller anlægsgartner, kræver det også flere praktikpladser. I juni ledte over 6.000 efter en praktikplads.

Dertil kommer de cirka 6.000, der var i skolepraktik, fordi de ikke kunne få en rigtig læreplads. LÆS MERE »Der bliver talt meget om, at det er de unge, der er fagligt svage, mens uddannelserne ikke fejler noget. Men erhvervsuddannelserne skal geares anderledes, så de kan få fat på de unge – i form af selve indholdet og i form af flere praktikpladser«, siger Noemi Katznelson. Hun roser samtidig regeringens arbejde med de såkaldte praktikpladscentre, der åbner om få dage på 50 af landets erhvervsskoler.





Ideen er, at elever uden en rigtig praktikplads kan kombinere skolepraktik med forløb på en til flere måneder hos en virksomhed.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden