3 år og 6 måneder i fængsel - men ikke nogen fratagelse af statsborgerskabet.
Sådan lød dommen over Said Mansour i Københavns Byret i den danske sag om opfordring til terror.
»Det var utvetydig opfordring til deltagelse i væbnet jihad«, sagde retsformanden, da han begrundede dommen mod Mansour.
Mansour selv modtog dommen med en knyttet næve, mens han udbrød »Allah Akbar« (Gud er stor) og smilede da han blev ført ud af retten.
Domsafsigelsen skete under tæt politibeskyttelse: Tilhørere var blevet visiteret ved indgangen til retssalen. Og uden for byretten bevogtede flere betjente bygningen.
Første terrordom Said Mansour er dermed som den første nogensinde dømt skyldig efter straffelovens paragraf 114, der gør det strafbart at opildne til terror.
Said Mansour var tiltalt for at have tilskyndet til terror gennem sit forlag Al Nur Islamic Information i Brønshøj. Herfra har han distribueret et stort antal henrettelsesvideoer, cd'er og lovprisninger af kendte terrorister til terrorceller i store dele af verden.
Retten mente, at det materiale, som Mansour har distrubueret i sig selv kunne opfattes som opfordring til terror.
Men samtidig lagde retsformanden vægt på, at Mansours materiale er fundet hos kendte terrorister. Især lagde han vægt på, at Mansour havde haft stor kontakt til den terrordømte dansker Abdul Basit, som blev dømt i Glostrupsagen og gruppen omkring ham.
»I strafudmålingen har retten lagt vægt på, hvor professionel tiltalte har været i sin virksomhed for at opfordre til terror. Og at den virksomhed har rettet sig mod unge mennesker, som Abdul Basit og gruppen omkring ham«.
Tæt på maksimal straf
Mansour var også tiltalt for overtrædelse af paragraf 266 b - den såkaldte racismeparagraf - og paragraf 136 for offentligt at tilskynde til forbrydelser. Han blev kendt skyldig i begge forhold.
Anklager Lone Damgaard havde krævet fire års fængsel til Mansour og udvisning til hans fødeland Marokko. Forsvarer Gitte Juul havde krævet frifindelse - eller højst en straf, der kunne udmåles i måneder.
Straffen landede på 3 år og 6 måneder, hvilket er tæt på de fire år, han maksimalt kunne være blevet idømt. Til gengæld mente retten ikke, at man kunne fratage Mansour hans danske statsborgerskab, da man ikke kan garantere for hans sikkerhed, hvis han bliver sendt til sit fødeland Marokko.
Said Mansour blev anholdt 8. september 2005 og har siddet varetægtsfængslet lige siden. Sammen med sin forsvarer har han udbedt sig betænkningstid med hensyn til, om dommen skal ankes til landsretten.
