Tragedie. Pladsen foran Orange Scene på Roskilde Festival dagen efter katastrofen, hvor ni unge blev dræbt.
Foto: THOMAS BORBERG

Tragedie. Pladsen foran Orange Scene på Roskilde Festival dagen efter katastrofen, hvor ni unge blev dræbt.

Danmark

10 år efter: Sådan indtraf tragedien på Roskilde Festival

På Love Parade i Duisburg døde 19 under panik og masen i en stor folkemængde. På Roskilde Festival omkom ni i 2000.

Danmark

Katastrofen under storkoncerten Love Parade i Duisburg, hvor 19 mennesker i går blev klemt og trampet ihjel, har visse fællestræk med tragedien på Roskilde Festival.

LÆS ARTIKEL

Det fremgår af Roskilde Politis redegørelse vedrørende ulykken, der skete den 30. juni 2000, altså for præcis 10 år siden.

DOKUMENTATIONSe politiets redegørelse ( eksternt link)

På Roskilde skete ulykken foran Orange Scene, mens orkestret Pearl Jam spillede. I Duisburg var en enorm menneskemængde på vej ind på selve koncertområdet, da det gik galt.

Derfor var de direkte omstændigheder forskellige.

Men ved begge storkoncerter døde ofrene, fordi de blev klemt og trampet ihjel af de andre festdeltagere.

Tvivl om meldeveje
Politiet i Roskilde konkluderer, at publikums adfærd var den væsentligste årsag til ulykken.

Men politiet vurderer også, at ulykkens omfang blev forøget af blandt andet 'tvlvl om kommandoforhold og meldeveje'.

Til Ritzau siger Henrik Bondo Nielsen, sikkerhedsleder på Roskilde Festival:

»Jeg har hørt Duisburg sammenlignet med Roskilde i 2000, men jeg synes ikke, situationerne er de samme. Den eneste lighed, jeg kan se, er, at arrangørerne ikke har kunnet kommunikere til publikum, hvad der foregik«, vurderer Henrik Bondo Nielsen.

LÆS ARTIKEL

Dødsfælden i Roskilde
Politiets redegørelse om Roskilde-tragedien giver et billede af en stor folkemængde, hvor alt for mange mennesker stod som sild i en tønde.

Og den beskriver omhyggeligt, hvorledes et område med en stor samling af tætstående mennesker kan forvandles til en dødsfælde.

Ifølge redegørelsen kom der straks fra starten af koncerten 'gang i bevægelserne i publikum'.

»Det er beskrevet, at der var pres fra alle sider i området med bølgebrydere, altså nær scenen. Presset kom hovedsagelig fra siderne og bagfra«, hedder det i rapporten, der fortsætter:

Kunne ikke flytte sig
»Tilskuerne kom til at svaje frem og tilbage og til siderne. Dette pres har i perioder været så voldsomt, at tilskuere ikke kunne løfte deres arme op over hovedet og ikke selv været i stand til at bestemme, hvor de ville bevæge sig hen, idet de nærmest blev løftet op, så deres fødder ikke rørte jorden«.

Efterhånden som koncerten skred frem - den blev afviklet i timen op til midnat - blev flere og flere blandt publikum urolige.

Redegørelsen fortæller:

»I løbet af koncerten har mange tilskuere, der opholdt sig i nærheden af scenen, følt sig bange og utrygge og ønsket at komme ud. Dette er enten foregået ved, at de har mast sig helt frem til fronthegnet ved scenen, ud til siden eller bagud«.

»Nogle har gjort dette ret voldsomt, idet de har følt, at 'de måtte ud nu'. Også dette har medført, at der er opstået uro og bevægelse blandt publikum«.

Farlig crowd-surfing
Koncertfænomenet crowd-surfing, hvor tilskuere løftes op og transporteres hen over hovederne på andre tilskuere båret på disses arme, skulle ifølge politiets redegørelse vise sig at være medvirkende til den katastrofe, der nu indtraf.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede fra starten af koncerten havde der været crowd-surfet i mængden, oplyser politiet.

»Nogle har gjort dette for sjov, men mange har ladet sig crowd-surfe ud af publikumsområdet og frem til fronthegnet ved scenen, fordi de følte, at presset var for stort, og at det var svært eller umuligt selv at bevæge sig ud af området. Især har mange piger benyttet denne mulighed«.

Crowd-surfingen var med til at skabe yderligere uro i tilskuermængden, og nu begyndte en del tilskuere simpelthen at vælte.

Ifølge politiet blev tilskuerne skubbet eller presset og var ikke i stand til at flytte fødderne. Når de forsøgte at komme op igen, blev de filtret ind i hinanden, 'hvorefter de reelt var låst fast'.

Ni blev mast ihjel
I dette kaos blev de omkringstående 'væltet eller trykket' hen over de liggende. Nogle kom op igen, mens andre ikke var så heldige.

De ni omkomne var i alderen 17 til 26 år, alle unge mænd, 'de fleste af dem var høje og kraftige'. Dødsårsagen var for alle 'kvælning efter sammenklemning/sammentrykning af brystkassen'.

Politiets konklusion
Roskilde politi konkluderer i sin redegørelse:

»Der kan næppe siges kun at være en enkelt årsag til, at så mange tilskuere væltede. Medvirkende har været den store uro blandt tilskuerne, det voldsomme pres samt at så mange tilskuere har ønsket at komme helt op foran scenen«.

Koncertkulturen, herunder ikke mindst crowd-surfing, vurderes at være medvirkende til ulykkens omnfang. Mange af crowd-surferne landede oven på andre tilskuere, der ikke kunne komme op igen.

Publikums adfærd må vurderes at være den væsentligste årsag til ulykken

»Samlet må det vurderes, at ulykkens indtræden og de alvorlige følger heraf skyldes sammentræf af uheldige omstændigheder. Heri indgår både vejret, luftforholdene og lyden, men nok så meget publikums adfærd, som må vurderes at være den væsentligste årsag til ulykken«, hedder det i redegørelsen.

Ingen gjort ansvarlige

Efterfølgende har politiet ikke ment, at nogen kunne gøres direkte ansvarlige for katastrofen. Der blev således aldrig rejst tiltale mod nogen.

Om det også bliver tilfældet efter katastrofen ved Love Parade i Duisburg er endnu uvist. Her var en politistyrke på mindst 1.200 udkommanderet for at holde styr på mængden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvilket altså var forgæves.

Arrangørerne har i dag meddelt, at Love Parade ikke bliver afholdt igen.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce