Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Sump. En større del af Danmarks kulstofholdige landbrugsjord bør tages ud af drift og ligne det her i Værebro Ådal. Det vil være til gavn for klima og miljø.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten skal købe dårlig landbrugsjord tæt på åer

Ny rapport viser, at det er godt for både klima, miljø og samfundsøkonomi at købe mindst 500 km{+2} lavtliggende jord af landmænd. Klimaministeren ser »et kæmpe potentiale«.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad staten købe en stor del af den landbrugsjord, der ligger lavt og tæt på åerne. Den giver alligevel dårligt udbytte, og meget af den indeholder så meget kulstof, at der udledes store mængder CO2, når landmændene dræner den.

LÆS OGSÅ

Det foreslår den grønne tænketank Concito i en rapport, der offentliggøres i dag. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er helt med på ideen:

»Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udtage nogle af de her lavbundsjorde«, siger Lidegaard.
Stort potentiale for reduktion

Concitos beregninger viser, at Danmark kan reducere udledningen af CO2 med 1,5 millioner ton om året - 10 procent af landbrugets samlede mængde af drivhusgasser - ved at bruge 10 milliarder kroner på at købe tre procent af den samlede landbrugsjord - i alt 700 km{+2} af typen med højt indhold af kulstof.

Man kan også nøjes med at bruge 3,5 milliarder på at købe de 500 km{+2} af jordene, der ligger nede i ådale; det vil reducere CO2 med knap 1 million ton årligt.

500 km{+2} svarer til en smule mindre end Falsters areal.

LÆS OGSÅ

Det er store tal og abstrakte begreber, men de bliver nærværende, hvis man tager ud i en af de danske ådale. På en sti tæt ved Værebro Å i Nordsjælland er jorden på den nordlige del naturligt moseagtig med krat og buske. På den sydlige del dræner landmændene jorden, og den er derfor domineret af tørt græs.

»Tør jord betyder bedre forhold for bakterierne dernede, fordi de så langt lettere kan fordøje plantematerialerne. Problemet er, at bakterierne i den proces omdanner ilt til CO2, så der udledes 10-15 ton CO2 for hver hektar (10.000 m{+2}) jorde som disse«, forklarer Salik Rosing, geolog i Concito.

Mange af arealerne tæt på åerne er i forvejen dårlig landbrugsjord og vil alligevel blive droppet i løbet af nogle årtier, fordi de stadig oftere oversvømmes, og fordi nedbrydningen af tørveindholdet i jorden betyder, at den år efter år synker ned og bliver sværere at dyrke. Det kan man også se her ved Værebro Ådal, hvor den tørre jord ligger lavere end resten.

Delvis opbakning fra landbrug
At tage denne type landbrugsjord ud vil også gavne miljøet, fordi færre arealer tæt på åer vil blive afgræsset af køer og dyrket med brug af kvælstof og sprøjtemidler.

Det vil gavne vandmiljøet og biodiversiteten i og omkring åerne, som vi er forpligtede til i EU, og det gør tiltaget endnu mere samfundsøkonomisk fornuftigt.

Concito foreslår, at man eksempelvis finansierer opkøbet ved at fjerne subsidierne til træpiller i de danske kraftværker i form af tilskud og afgiftsfritagelse, da denne energiform ikke som hidtil antaget er CO2-neutral.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden