0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skizofreni, depressioner, alvorligt stress og ADHD.

Antallet af børn og unge under 18 år, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

I 2000 blev 8.485 børn og unge indlagt eller modtog ambulant behandling på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. I 2010 var antallet 21.821, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Nemmere adgang til behandling
Udviklingen skyldes især, at det er blevet lettere for børn og unge at komme i behandling. Det fortæller overlæge i Sundhedsstyrelsen Marianne Jespersen, der er formand for den følgegruppe, der står bag rapporten.

»Tidligere var der en betydelig underkapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, og der var store ventelisteproblemer. Derfor anbefalede vi i 2001, at man udvidede kapaciteten. Det har man nu gjort, så det er en del af årsagen«, siger hun.

Yderligere er den diagnostiske indsats blevet forfinet, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen for Psykiatrien i Region Syddanmark: »Jeg mener ikke, der er belæg for at sige, at mængden af sygdom er steget. Man er bare blevet bedre til at fange diagnoser«.

Marianne Jespersen mener, der er grund til bekymring.

»Derfor overvåger vi området meget tæt. Vi vil gerne undgå, at der bliver både over- og underdiagnosticeret«, forklarer hun og tilføjer: »Vi ville ønske, at der var nogle mere objektive, målbare kriterier for, hvornår psykiaterne kan give diagnosen. For man kan jo ikke bare tage en blodprøve eller et røntgenbillede. I stedet gives diagnosen ud fra en vurdering af forskellige symptomer«.

En af de andre diagnoser, som er vokset i løbet af de seneste ti år, er skizofreni. Her er der en udvikling fra 326 til 716 børn og unge i 2010. Tendensen er »bemærkelsesværdig«, fordi det er så svær en sindslidelse, siger Marianne Jespersen.

Læger: En succeshistorie
Ude i de fem regioner mener direktørerne og centercheferne for de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ikke, at for mange børn og unge får en diagnose.

»Der er almindelig enighed om, at mange børn og unge har det så dårligt, at de har behov for et behandlingstilbud. Og så er tallene ikke alarmerende for mig. Mange af dem har jo tidligere gået ubehandlede rundt. Det at få en diagnose mener vi ikke er skadeligt, for det er en mulighed for at få hjælp«, siger Jens Buchhave, der er ledende overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce