Byret: Brian Sandberg skal i fængsel for kokain

Byret afviser at lade Brian Sandberg slippe for at afsone kokaindom, skønt han sad for længe i en anden sag.

Danmark

Bandidos-rockeren Brian Sandberg slipper ikke for at afsone en dom på to måneders fængsel i en sag om kokain.

Det var ellers Sandbergs håb, fordi han i en anden sag havde siddet varetægtsfængslet i to måneder længere, end han endte med at blive dømt.

Sandberg havde derfor bedt byretten om at lade de to overskydende måneder bag tremmer gå lige op med kokaindommen, men det har Københavns Byret nu afvist, oplyser Sandbergs advokat, Michael Juul, til Ritzau.

Dommen på to måneders fængsel stammer fra en kokainsag tilbage i 2010. Her blev Sandberg dømt for til en fest at have været i besiddelse af nogle gram af det ulovlige stof.

De to måneder, som Sandberg sad for længe i varetægt, stammer fra sagen, som kaldes Den Store Rockersag.

Sad fængslet i to år og seks måneder Her sad Sandberg varetægtsfængslet i to år og seks måneder. Han endte med at blive idømt fængsel i to år og fire måneder for sin rolle i et kølleoverfald ved Brorsons Kirke.

I samme sag blev Sandberg i byretten dømt for at have en rolle i forbindelse med flere drabsforsøg, men det blev han frifundet for af Østre Landsret.

Efter landsretsdommen i rockersagen, som faldt i november 2012, forlod Brian Sandberg rockergruppen Hells Angels, som han var medlem af på det tidspunkt. Efterfølgende sluttede han sig til rivalerne fra Bandidos.

Kendelsen er kæret

Sandbergs advokat, Michael Juul Eriksen, har kæret kendelsen fra Københavns Byret om, at Sandberg skal afsone de to måneders fængsel fra kokainsagen, til Østre Landsret.

Inden da skal Københavns Byret dog tage stilling til et erstatningskrav om uberettiget fængsling i de to overskydende måneder fra rockersagen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce