Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kvoteflygtninge. Siden VKO-flertallet i 2005 indførte integrationspotentiale som kriterium for kvoteflygtninge, har særligt SF, R og Enhedslisten kritiseret skærpelsen.
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN (arkiv)

kvoteflygtninge. Siden VKO-flertallet i 2005 indførte integrationspotentiale som kriterium for kvoteflygtninge, har særligt SF, R og Enhedslisten kritiseret skærpelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye regler for kvoteflygtninge er på vej

Regeringen vil ifølge Politikens oplysninger lancere nye regler for kvoteflygtninge i det lovkatalog, der præsenteres i dag. Det betyder farvel til integrerbarhed som kriterium, men måske kommer andre krav til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der kan snart være godt nyt på vej til kvoteflygtninge rundt om i verden, som gerne vil til Danmark, men som siden en ændring i udlændingeloven fra 2005 er blevet bremset af såkaldt manglende integrationspotentiale.

Ifølge Politikens oplysninger vil det fremgå af regeringens lovprogram for det folketingsår, der begynder i dag, at udvælgeseskriterierne skal ændres i det kommende år.

»Jeg synes, det er helt åbenlyst, at vi skal ændre lovgivningen, så den kommer til at se ud, som den gjorde før VKO’s ændring. Så man igen tager udgangspunkt i, hvem der har det største beskyttelsesbehov. Og jeg synes, det er rimelig oplagt, at når vi udvælger kvoteflygtninge, tager vi dem med størst behov for beskyttelse«, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Intet udspil fra Bødskov Siden VKO-flertallet i 2005 indførte integrationspotentiale som kriterium for kvoteflygtninge, som Danmark har forpligtet sig over for FN til at modtage, har særligt SF, R og Enhedslisten kritiseret skærpelsen.

Blandt andet for reelt at udelukke muslimske kvoteflygtninge. Siden valget i 2011 er det dog mest Enhedslisten, der har råbt højt.

Regeringen skrev godt nok i sit regeringsgrundlag efter valget, at »kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal ændres, så kvoteflygtninge uanset integrationsparathed har lige mulighed for at komme til Danmark«, men endnu er der ikke kommet et udspil fra justitsminister Morten Bødskov (S).

Frygt for nye kriterier
Fra Enhedslisten er der ikke kun begejstring over udsigten til nye regler.

Særligt har man her undret sig over et svar fra justitsminister Morten Bødskov (S) fra maj i år, da Enhedslisten spurgte, hvornår integrationskriteriet ville blive rullet tilbage.

Her svarede Bødskov, at der ifølge regeringens opfattelse »er behov for at overveje nærmere, om kriteriet om integrationsparathed (...) bør erstattes af andre kriterier«. Og disse »andre kriterier« bekymrer.

»Vi noget bekymrede over, at det har taget så lang tid at lave en simpel lovændring, og vi frygter, at det er, fordi regeringen vil indføre nye udvælgelseskriterier, der handler om alt mulig andet, end hvem der har det største beskyttelsesbehov«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Integrerbarhed eller behov
Også hos Dansk Flygtningehjælp, der er med danske embedsmænd ude i flygtningelejre og udvælge Danmarks årlige cirka 500 kvoteflygtninge, har man bidt mærke i Bødskovs svar.

»Vi er glade for, at man vil ændre på det nu. Og så håber vi, at man ændrer det i en fornuftig retning. Enten at man helt afskaffer kriteriet eller – hvis man vil have andre kriterier – i tilstrækkelig stort omfang tager hensyn til, at det drejer sig om at beskytte flygtninge, som ikke kan blive i det område, hvor de er«, siger asylchef Eva Singer.'



Hverken SF’s eller de radikales udlændingeordfører vil bekræfte, om lovkataloget indeholder den lovede ændring i dette folketingsår. Eller hvilke nye kriterier der måske vil blive sat i stedet.

»Det er for mig vigtigt, at det er behov og ikke integrerbarhed, der er afgørende. Det har været den radikale linje, og det er det stadigvæk. Det er på ingen måde rimeligt, at flygtninge skal leve op til at være integrerbare, når de flygter fra krig og forfølgelse«, siger den radikale ordfører, Marlene Borst Hansen, dog.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på ingen måde rimeligt, at flygtninge skal leve op til at være integrerbare

K og V imod afskaffelse

Karina Lorentzen (SF) siger: »Det er i hvert fald vigtigt for os, at vi får efterset de kriterier, så vi ikke afskærer nogle meget sårbare mennesker og måske dem, som har allermest brug for at blive kvoteflygtninge«. Både Konservative og Venstre afviser blankt at stemme for en afskaffelse af integrationskriteriet.



LÆS OGSÅ »De kvoteflygtninge, vi tager til Danmark, skal selvfølgelig være de kvoteflygtninge, som har de bedste muligheder for at blive integreret i Danmark. Vi ved, at der er nogle grupper, som har meget svært ved at falde til i Danmark«, siger Inger Støjberg (V). Er det muslimer, du tænker på?»Næ, jeg tænker på for eksempel på somaliere, som vi ved traditionelt har meget svært ved at blive integreret i Danmark«, svarer Støjberg. Det argument køber Eva Singer dog ikke: »Hvis man mener, at vi har vanskeligt ved at integrere nogle, skulle vi måske forsøge på en bedre måde at integrere de mennesker, der kommer her«, siger hun.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden