Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uklar lovgivning afgør om levedygtige fostre må slås ihjel

Samme lidelser kan betyde både død eller liv for fostre - alt efter hvem der bestemmer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uklar lovgivning betyder at samme diagnose kan afføde abort i et tilfælde og afslag på abort i et andet

Det viser en gennemgang Politiken har lavet af samtlige 488 sager i 2011, hvor forældre ansøgte om at få en abbort, selv om den normale abortgrænse på 12 uger var overskredet.

Tilladelsen til abort kan gives, hvis barnet er i fare for at få »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse«, og afgørelsen træffes af skiftende abortsamråd i landets fem regioner, som typisk består af en gynækolog, en psykiater og en socialrådgiver.

LÆS OGSÅ

Der findes dog ikke nogen liste over sygdomme som helt sikkert giver tilladelse til abort, eller absolut ikke gør.

»Det er enormt uklart, hvad der ligger i en ’alvorlig lidelse’. Det er der i allerhøjeste grad brug for at få præciseret. Den nuværende formulering er meget, meget vag og giver for vide rammer for, hvad man kan få tilladelse til abort for«, siger medlem af Etisk Råd Thomas Ploug, der også er lektor i etik ved Aalborg Universitet i København.

Misdannede håndled kostede foster livet
To eksempler fra Politikens gennemgang viser hvor forskelligt abortsamrådene afgør om et ellers levedygtigt foster skal have mulighed for at leve sit liv eller ej.

»Ved skanning er der konstateret fejlstilling af begge hænder på fostret. Håndleddene lader ikke til at være bevægelige«, lød det i samrådsprotokollen fra Region Syddanmark om en graviditet i 22. uge.

Forældrene fik lov til at få en abbort.

SKRIV

Et samråd i Region Hovedstaden kom frem til det modsatte, da det tog stilling til en ansøgning, hvor et foster i 24. uge havde misdannelser på begge underben.

Her blev aborten afvist med henvisning til at fostret var levedygtigt og at misdannelserne ikke var livstruende.

»Nogle forældre ønsker ikke et barn, der er unormalt«
Jens Hertz har som speciallæge i gynækologi været medlem af Region Hovedstadens abortsamråd siden 1988. Han siger, at det er svært at svare på, hvornår lidelsen er alvorlig nok til sen abort.

»Ved nogle lidelser er der ikke tvivl om, at de skal have en tilladelse. Det gælder eksempelvis ved svær hjertemisdannelse eller manglende udvikling af hjernen, hvor fostrene ikke vil overleve, når navlesnoren bliver klippet over. Det er langt sværere, når der konstateres fejl i den mindre alvorlige gruppe«, siger Hertz.

»Nogle forældre ønsker ikke et barn, der er unormalt, men vi må give afslag, når der findes gode behandlingsmuligheder. Man kan ikke benytte en hvilken som helst defekt som begrundelse for at afbryde et svangerskab«, siger han.

Overlæge ved føtalmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus Olav Petersen, som har med fosterdiagnostik at gøre, afviser dog at forældre i hans erfaring kun vil have perfekte børn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke min oplevelse, at det her er jagten på de perfekte børn. I langt de fleste tilfælde er det hensynet til barnet, der fylder hos parrene. Antallet af sene aborter er steget i de senere år, men det er kun et udslag af, at vi er blevet bedre til at opdage sygdommene. Det er ikke forældrenes holdning, der er ændret«, siger han.

Turnersyndrom forhindrer ikke almindeligt liv
I Politikens gennemgang af de 488 sager fra hele landet, har samrådene kun i 11 sager givet den gravide afslag på sin ansøgning. I de resterende 477 sager blev der givet tilladelse til abort.

118 af fostrene var diagnosticeret med Downs syndrom, og hovedparten af de resterende led af ekstremt alvorlige sygdomme, der gør et liv efter fødsel usandsynligt. Ofte er der tale om svære misdannelser i hjerne og hjerte eller alvorlige kromosomfejl.

Men blandt de mange tilladelser er der også fostre med sygdomme, som mange i dag lever gode liv med, deriblandt Turnersyndrom. Kvinder med lidelsen kan have svære misdannelse, men de kan også komme til at leve et helt almindeligt liv på godt og ondt.

»Kvinder med Turners syndrom har en normal intelligens, de opnår samme uddannelsesniveau som danske kvinder i al almindelighed, de er mindre arbejdsløse end gennemsnittet, tjener det samme som gennemsnittet, men bliver lidt hyppigere førtidspensionerede«, siger overlæge Claus Gravholt fra Aarhus Universitetshospital.

Staten ønskede ikke 'degenererede' børn
Det etiske dilemma om, hvor sygt fostret skal være for at blive til en abort, er opstået i takt med fosterdiagnostikkens udvikling.

I begyndelsen var formålet åbenlyst, at staten ikke ønskede degenererede børn, der kunne forringe befolkningens kvalitet og koste samfundet dyrt.

I 1970’erne var fokus mere rettet mod, at fosterdiagnostikken kunne hjælpe til at undgå menneskelige tragedier, men de samfundsmæssige besparelser blev dog også nævnt i politikernes skrivelser.

I 1994 formulerede Sundhedsstyrelsen et nyt formål, nemlig at give kvinder »et kvalificeret handlegrundlag i den konkrete situation«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i 2003 blev det understreget, at formålet ikke er »at forhindre fødsel af børn med alvorligt sygdom eller handikap«. Formålet er udelukkende at bistå gravide »med at træffe sine egne valg«.

Højere krav til nyfødte

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen og medlem af Etisk Råd, mener, at vores system med fosterdiagnostik og mulighed for sen abort har gjort det sværere at være en af de få, der bliver født med et handikap. »Man må jo sige, at vores landvindinger inden for fosterdiagnostik betyder, at der er højere krav til de nyfødte. Næsten alle, der får fosterdiagnosen Downs, vælger abort. Mange af dem ville formentlig kunne have fået gode liv med meget lykke, men det er også hårde liv med medfødt sygdom, der ofte afsluttes tidligt. Det er en eksistentiel diskussion om, hvad der er gode liv, og hvad der ikke er gode liv«, siger Lillian Bondo. Hendes kollega i Det Etiske Råd Thomas Ploug mener, at de sene aborter af fostre med Turners syndrom viser, at vi enten bør præcisere, hvad vi forstår ved alvorlig lidelse, eller simpelthen kun screene for de allermest alvorlige sygdomme. Og vi skal tage diskussionen nu, for teknologien udvikler sig med voldsom hast. »Problemet med fravalg af børn vil bare vokse i takt med teknologiens udvikling. Vi bliver nødt til at sætte en grænse for, hvor meget vi vil have indflydelse på, hvad det er for børn, vi får«, siger Thomas Ploug.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden