Problem. Køge Gymnasium bruger mange ressourcer på at forsøge at bryde den negative sociale arv, men Danmark bliver rangeret meget lavt i forhold til andre OECD-lande.
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Problem. Køge Gymnasium bruger mange ressourcer på at forsøge at bryde den negative sociale arv, men Danmark bliver rangeret meget lavt i forhold til andre OECD-lande.

Danmark

Social arv slår hårdt i Danmark

OECD påviser, at Danmark halter langt efter de lande, vi sammenligner os med, når det handler om at skabe mønsterbrydere.

Danmark

Det ser skidt ud med at få brudt den sociale arv i Danmark.

»Det overrasker mig, at det ser så dårligt ud. Det bekymrer mig«, siger uddannelsesordfører Troels Ravn (S), som har fået Ministeriet for Børn og Undervisning til at gøre rede for, hvor gode vi i Danmark er til at skabe mønsterbrydere.

LÆS OGSÅ

Redegørelsen tager udgangspunkt i en OECD-rapport, hvor en mønsterbryder er en skoleelev, som på baggrund af økonomisk, social og kulturel familiestatus bevæger sig fra samfundets nederste fjerdedel til den øverste fjerdedel bestemt ud fra Pisa's socioøkonomiske skala.

Og resultatet - som Troels Ravn har fået tilbage - er ikke opmuntrende.
I bunden af listen

Danmark roder rundt i bunden af listen sammen med Tjekkiet og Slovakiet. Kun 6 procent af skoleeleverne er i stand til at løfte sig. OECD-gennemsnittet er 7,7 procent.

»Det er ikke godt nyt for Danmark, og det går faktisk ned ad bakke. Navnlig for drengene, da pigerne ligger på gennemsnittet. Det er mildest talt ikke lykkedes politikerne i 00'erne at flytte noget, for børnene er fortsat stærkt afhængige af deres sociale baggrund«, siger Martin D. Munk, professor i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ

»Det skyldes en kombination af mange ting. Blandt andet har vi haft en periode, hvor uddannelse var mindre vigtigt. Samfundsmæssigt har fokus været at komme ud på arbejdsmarkedet, og det tror jeg har ramt de svage«.

Modsat Danmark ligger Finland og Canada langt over gennemsnittet. Her er andelen henholdsvis 11,4 og 9,8 procent.

»Det er supervigtigt med et sammenligningsgrundlag. Men vi ved ikke, hvorfor eksempelvis Finland gør det så godt. Måske fordi skolesystemet fungerer bedre, og der er en anden respekt omkring skolen end herhjemme. Men vi ved det ikke«, forklarer Mads Meier Jæger, der er professor i sociologi på Københavns Universitet (KU).

Skal være mere håndfaste
Det er Anders Holm, professor og uddannelsesforsker på KU, enig i:

»Noget tyder på, at jo mere håndfaste skolesystemerne er, jo bedre klarer de svage elever sig. Det er måske forskellen på Danmark og Finland: Vi har ikke en håndfast skole, hvor karakterer betyder noget, og det bliver de svage elever ofre for. Danmark er førende i realitetsfornægtelse«.

Professorerne understreger, at man skal tage tallene med et gran salt, fordi de baserer sig på, hvad elever i 7. klasse siger, deres forældre laver. Det skaber usikkerhed. Alligevel mener Martin D. Munk, at det svarer til tendensen.

Man har ikke sørget for at få de mere tunge elever med, så vi har faktisk en ret usolidarisk skole, hvor de svage bliver efterladt



»Generelt klarer skoleeleverne sig godt, men det er i højere grad de bedrestillede børn, der har fået gavn af den måde, som skolen er blevet trimmet på. Man har ikke sørget for at få de mere tunge elever med, så vi har faktisk en ret usolidarisk skole, hvor de svage bliver efterladt«, siger han og mener, at ressourcesvage forældre skal aktiveres ved at tage på eksempelvis lektiecafeer sammen med børnene.

»Der skal skabes en skolekultur, hvor det at være dygtig til et fag får prestige og bliver vigtigt - også for de svage elever«.

Ingredienserne er til stede
Mads Meier Jæger mener alligevel, at ingredienserne til, at Danmark klarer sig bedre, er til stede.

Blandt andet fordi forskellen på gode og dårlige elever ikke er særlig stor i forhold til i andre lande.

»Det er sandsynligvis, fordi vores lighedsorienterede skolesystem skubber de svage elever op og de gode elever ned. Dermed er det faktisk nemmere at blive mønsterbryder i Danmark end andre steder«, siger han og efterlyser tidlige indsatser:

LÆS OGSÅ

»Man snakker om, at det er skolen, der skal bryde mønstrene, men det er helt forkert. Vi ved, at tidlige indsatser i daginstitutioner gør en kæmpe forskel«.

Den køber Anders Holm dog ikke: »Vi har allerede daginstitutioner af meget høj kvalitet, og de fleste svage børn går i dag i institution. Hvis det var rigtigt, burde Danmark være langt bedre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce