Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Hospice. Nu står en bred skare af sundhedsordførere og fagorganisationer klar til at se på muligheden for at oprette et palliativt tilbud for døende børn i stil med det eksisterende hospicetibud til voksne.
Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hospice. Nu står en bred skare af sundhedsordførere og fagorganisationer klar til at se på muligheden for at oprette et palliativt tilbud for døende børn i stil med det eksisterende hospicetibud til voksne.

Danmark

Opbakning til hospice for børn

Politikere ser positivt på at etablere et børnehospice i Danmark. Det vækker glæde i fagorganisationer.

Danmark

Når et voksent eller ældre menneske rammes af uhelbredelig sygdom, står samfundet klar med et tilbud om lindrende behandling, der gennem omsorg, støtte og rådgivning øger livskvaliteten for patient og pårørende.

Men hvor hospiceophold er et grundfæstet element i den palliative – lindrende – indsats rettet mod voksne, har døende børn ikke samme mulighed. Modsat lande som Tyskland, Sverige, Holland og England har Danmark ikke et hospice for uhelbredeligt syge børn. I stedet bor børnene ofte på en hospitalsafdeling.

Men nu står en bred skare af sundhedsordførere og fagorganisationer klar til at se på muligheden for at oprette et palliativt tilbud for døende børn i stil med det eksisterende hospicetibud til voksne.

Det er bestemt en interessant idé. Det er helt oplagt at se på erfaringerne fra de lande, som ligger omkring os, og de lader til at være gode.

»Det er bestemt en interessant idé. Det er helt oplagt at se på erfaringerne fra de lande, som ligger omkring os, og de lader til at være gode. Kan man gøre noget som helst for børnene og deres familier, som gør det lettere, vil vi selvfølgelig gerne være med til det«, siger Stine Brix, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Samme toner klinger fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt:

»Det bør vi bestemt have. Vi har hele tiden haft den grundtanke, at vi burde have et børnehospital, men et børnehospice er et rigtig godt alternativ. Næste gang der etablerede et hospice, bør vi undersøge, om ikke det kan blive et børnehospice«.

LÆS OGSÅ

Socialdemokraterne ønsker »en åben debat« om et børnehospice, mens de radikale »ikke vil afvise ideen«, men ønsker mere information.

Fra international side har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udarbejdet en protokol om palliative behov hos børn.

I Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger beskrives de palliative behov hos børn som »en særlig udfordring«. Styrelsen anslår, at godt 400 børn årligt dør for tidligt – heraf mister mere end 300 livet på grund af uhelbredelige sygdomme.

49 børnehospicer i England

Den politiske velvilje vækker glæde hos flere sundhedsorganisationer:

»Der er helt utvetydigt et behov på det her område. Om det så skal være et egentligt hospice, udgående palliative teams eller en kombination, det må vi undersøge. Men vi bør have et tilbud også til børn, og det offentlige bør påtage sig at finansiere opgaven«, siger Lars Engberg, direktør i patientforeningernes paraplyorganisation, Danske Patienter.

Også Hospice Forum Danmark, der tidligere på måneden i Kristeligt Dagblad luftede ønsket om et børnehospice og netop nu er i gang med at kortlægge behovet, er begejstrede:

Det bør vi bestemt have. Vi har hele tiden haft den grundtanke, at vi burde have et børnehospital, men et børnehospice er et rigtig godt alternativ.



»Vi har allerede haft nogle møder med mennesker, som gerne vil medvirke til at etablere et børnehospice, og flere har peget på forskellige meget velegnede steder, hvor drømmen kunne virkeliggøres«, siger formand Tove Videbæk.

Med 49 privatdrevne børnehospicer er England blandt frontløberne på området i Europa. Naomi House i byen Hampshire har 320 familier boende, og det er der flere grunde til, forklarer kommunikationsansvarlig Keith Wilson:



»Et hospice kan samle en række faglige kompetencer og samtidig give børnene og deres familier en ro i omgivelser, som en hospitalsafdeling ikke kan tilbyde«.

I Sverige forklarer sundhedsordfører for Moderaterna Filippa Reinfeldt, at man i stedet for sygehuset ønskede et alternativ, »som fokuserer væsentligt mere på selve omsorgen, men også eksistensielle spørgsmål for familier og de pårørende«. Vil have regionerne til at betale

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herhjemme ønsker flere eksperter mere fokus på den palliative indsats rettet mod døende børn. Palliativt Videnscenter, der forsker i lindrende behandling, efterlyser mere viden om emnet. »Ser man på de specialiserede palliative tilbud, er det jo ikke børnene, som optager pladserne på hospicerne eller sengepladserne på de palliative hospitalsafdelinger. Det har vi ikke haft fokus nok på«, siger centerchef Helle Timm og peger på, at »en del af de palliative tilbud udelukker børn under 18 år, så det er en gruppe, man i et vist omfang afgrænser sig fra«.

LÆS OGSÅ

Tove Videbæk forestiller sig en model, hvor regionerne har driftsoverenskomst med et nyt børnehospice.

»Jeg er sikker på, at vore politikere både på Christiansborg og i regionerne vil være velvillige over for dette nye initiativ, når de får dokumenteret behov og nødvendighed«, siger hun.

Sundhedsminister Astrid Krag vil bede Sundhedsstyrelsen om at undersøge de svenske erfaringer, men tvivler på ideen:

»Jeg tænker ikke umiddelbart, at det er den bedste vej at gå«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce