0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ditte VALENTE (arkiv)
Foto: Ditte VALENTE (arkiv)

Tro. Talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah understreger, at vold i hjemmet har intet med islam at gøre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Islamisk Trossamfund: Yahya Hassans historie handler ikke om religion

Hvor var myndighederne, da Yahya Hassan fik tæsk, spørger Islamisk Trossamfund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er »uhelligt« at opdrage sine børn med tæsk, lyder det fra Islamisk Trossamfund ovenpå debatten om den nydanske digter Yahya Hassans angreb på sine forældres generation.

Talsmand for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, understreger, at der ikke er hjemmel i Koranen til at lægge hånd på sine børn.

LÆS OGSÅ

»Den islamiske position på det voldsomme overgreb, som er foregået i den her familie med fem børn - som på det groveste er blevet udsat for vold og nærmest tortureret - er, at det slet ikke overhovedet er tilladt på nogen som helst måde i den islamiske religion. Det kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres«, siger Imran Shah, som kalder det et »socialt problem«.

Ghettoernes råddenskab
Han efterspørger en dybere undersøgelse af, hvor udbredt vold i hjemmet er blandt nydanske familier, som den 18-årige nydanske digter Yahya Hassan beskrev i et interview i Politiken i weekenden og senest mandag aften i DR2's Deadline.

LÆS YAHYA HASSANS INDLÆG HER

Her har Yahya Hassan beskrevet, hvordan han og hans søskende blev opdraget med systematiske tæsk i hjemmet i Aarhus Vest. Men Yahya Hassan rettede samtidig en kritik mod kulturen i ghettoerne:

»Råddenskaben er overalt i ghettoerne. Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten. Samtidig med, at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moské hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet«, skriver han.

Den udlægning kan Imran Shah fra Islamisk Trossamfund ikke genkende.

»Det er en meget grovkornet generalisering at komme med i forhold til ghettoer som sådan. Det er et øjebliksbillede af hans egen opvækst, og det betyder ikke, at det er sådan hele tiden. Det skal man holde for øje«, siger Imran Shah og tilføjer:

»Den unge mand har været igennem nogle meget voldsomme episoder, som har efterladt en masse ar på sjælen, vi som mennesker bearbejder på forskellige måder. Måske er det hans måde at lægge afstand til det på«.

Samfundets skyld

Talsmanden for Islamisk Trossamfund undrer sig i stedet over, hvor myndighederne var henne under Yahya Hassans opvækst.

»Fokus bør måske ikke kun være på forældrene her, men måske også til al retfærdighed være lidt på de sociale myndigheder«.

Han advarer mod altid at skyde skylden på samfundet.

»Men i det her tilfælde taler vi om fem børn, som alle sammen har været udsat for vold, overgreb og vanrøgt. Det er umuligt for mig at fatte, hvordan det er gået de sociale myndigheders næse forbi. Jeg fatter det simptlhen ikke, og jeg er dybt shokeret over den fortælling, den unge mand kommer med«, siger Imran Shah og opfordrer til større dialog mellem sociale myndigheder og islamiske centre, moskeer og imamer.

»Vi ved godt, at det er bandlyst at slå sine børn. Profeten Muhammed slog aldrig sine børn, han slog aldrig nogen som helst«, siger han.

»Det her er et socialt problem, det er vigtigt at forstå«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden