Sid nu ikke dér og få rasende sort samvittighed; det fører alligevel ikke noget gavnligt med sig.
Men: Det er skadeligt for dit barn at få for meget skældud.
Faktisk kan højlydte og hårde verbale øretæver have mindst lige så skadelige langtidsvirkninger som fysisk afstraffelse, der her til lands blev forbudt ved lov i 1997, siger børneforsker Erik Sigsgaard, Videncenter for Institutionsforskning.
Overhalinger og skingre udbrud skader børns evne til at tage læring til sig, fordi den verbale afstraffelse ødelægger koncentrationsevnen og selvværdet og får børnene til at miste modet. Desuden risikerer dit afkom at udvikle depressioner og somatiske sygdomme som ondt i maven.
I efteråret udkom hans seneste bog ’Skæld mindre ud’, og til næste år fremlægger han resultaterne af sin undersøgelse af 200 voksne, der er blandt de sjældne 2-3 procent af os danskere, der selv siger, at de ikke har oplevet at få skældud i deres barndom.
Bedre til at lære
Gennemgående for den lille gruppe er ifølge Sigsgaard, at man nærmest kan sætte omvendt fortegn ved deres udvikling og opvækst. I modsætning til de udskældte har de ikke oplevet at få nævneværdigt mange skideballer i skolen – formentlig fordi de har været bedre end flertallet til at suge læring til sig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind