Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
FRIKENDT. Historikeren Bent Jensen (th) forbrød sig alligevel ikke mod loven, da han i en artikel i Jyllands-Posten kaldte journalist Jørgen Dragdahl for KGB-agent.
Foto: Simon Fals

FRIKENDT. Historikeren Bent Jensen (th) forbrød sig alligevel ikke mod loven, da han i en artikel i Jyllands-Posten kaldte journalist Jørgen Dragdahl for KGB-agent.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landsret frifinder historiker: Måtte gerne kalde journalist for agent

Koldkrigshistorikeren Bent Jensen er blevet frifundet for anklager om injurier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historikeren Bent Jensen var alligevel i sin gode ret til at kalde journalist Jørgen Dragsdahl for KGB-agent.

Det fastslår Østre Landsret og frikender ham dermed for injurier.

Dommen er en omstødelse af byrettens dom fra sommeren 2010. Dengang blev Bent Jensen pålagt at betale over en halv million i erstatning til Jørgen Dragsdahl, men nu er rollerne byttet om.

Ifølge retsformanden, landsdommer H.C. Thomsen, er det nu Dragsdahl, der skal betale 600.000 kroner i sagsomkostninger.

DOKUMENTATION Læs dommen her(eksternt link)

Bent Jensen fremførte første gang sin påstand om Dragsdahls virke under den kolde krig i en artikel i Jyllands-Posten i januar 2007.

Dengang som nu baserede han sin påstand på særligt ét referat fra et møde, som PET's daværende souschef Mikael Lyngbo holdt med Dragsdahl om sidstnævnte forbindelser i Sovjet.

Her står Dragsdahl omtalt som »agent«, men både souschefen, den daværende leder af PET, Henning Fode, og det nuværende PET har hævdet, at det ikke var et udtrykt for PET's generelle holdning til journalisten, men derimod et resultat af referentens egen opfattelse af sagen.

Ikke bevis for agentvirksomhed
Landsretten giver ikke Bent Jensen ret i, at han har ført bevis for, at Jørgen Dragsdahl faktisk var agent for KGB, men påpeger dog samtidig, at der er et faktuelt grundlag for den kritik, som professoren har rejst.

LÆS OPTAKT

»For så vidt angår udsagn om agentvirksomhed bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 108, men at han har været genstand for efterforskning af PET som mistænkt for overtrædelse af straffelovens paragraf 108«, står der i en pressemeddelse fra Østre Landsret.

»Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser«.

Vægt på ytringsfrihed

Desuden henviser dommerne til Bent Jensens udvidede ytringsfrihed som historiker:

»Landsretten bemærker, at der skal foretages en afvejning af Bent Jensens ret til ytringsfrihed og Jørgen Dragsdahls ret til respekt for privatliv«, skriver de.

»Landsretten fremhæver, at Bent Jensen er historiker, at udtalelserne i det væsentlige er fremsat i aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, og at der er tale om et emne af stor samfundsmæssig interesse, og at der derfor må gælde ganske vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed«.

LÆS OGSÅ

Dommerne oplyser, at der er blevet lagt vægt på, at udtalelser fra en afhoppet KGB-officer og diverse PET-rapporter »karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet«.

Jørgen Dragsdahl har tidligere erkendt, at han fortryder sin opførsel under den kolde krig, som, han mener, var »uforenelig med professionel journalistisk adfærd«. Men han afviser, at han havde noget med agentvirksomhed at gøre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden