liv. Her på Værestedet Flinten på Frederiksberg i København tilbringer psykisk syge borgere en del af dagligdagen. Ifølge statistikken kan de se frem et kortere liv end andre danskere.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

liv. Her på Værestedet Flinten på Frederiksberg i København tilbringer psykisk syge borgere en del af dagligdagen. Ifølge statistikken kan de se frem et kortere liv end andre danskere.

Danmark

Psykiatriske patienter får skåret 15-20 år af deres liv

Personer med depression og skizofreni har levealder som i Yemen og Sudan.

Danmark

En helt almindelig dansker kan se frem til blive omkring 80 år gammel. Men lider den helt almindelige dansker af en alvorlig psykisk sygdom, der kræver indlæggelse i psykiatrien, bliver livet dramatisk forkortet med 15 år for kvinder og 20 år for mænd, så personen udånder i en alder af gennemsnitligt 60 til 65 år.

Det viser den første store nordiske undersøgelse af overdødelighed blandt borgere med psykiske sygdomme. Forskere i Danmark, Sverige og Finland undersøgte i alt mere end 270.000 personer, som i perioden 2000-2006 mindst én gang blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Psykiatriske patienter mister så mange leveår, at deres levealder ligger på niveau med Verdensbankens tal for levealder i lande som Sudan (61 år), Pakistan (65 år) og Yemen (65 år).

»Disse alarmerende tal kræver handling for at forhindre den høje dødelighed«, skriver forskerne fra Sverige, Finland og Danmark i en videnskabelig artikel om undersøgelsen, som er publiceret i det anerkendte online-tidskrift PLOS ONE.

LÆS OGSÅ

Den danske overlæge i psykiatri Merete Nordentoft er en af forfatterne bag undersøgelsen. Hun er ansat ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor på Københavns Universitet.

Selvmord, misbrug og livsstil
Nordentoft mener, at det bør være et centralt punkt i regeringens kommende nationale handlingsplan for psykiatrien at få gjort noget ved den markante forskel i levealder mellem psykisk raske og syge borgere.

»Psykisk syge borgere har en 20 gange større risiko for at dø af selvmord, ligesom mange dør af ulykker i forbindelse med en rus. Det kan være fald og trafikuheld relateret til deres misbrug. Men det er trods alt en mindre andel af patienterne, der dør på den måde. Den helt store overdødelighed skyldes, at borgere med psykiske sygdomme har langt flere livsstilssygdomme end andre og oftere dør af dem. Det er diabetes, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme, sygdomme i luftvejene og meget andet«, siger Merete Nordentoft.

Blandt personer med affektive lidelser som depression er der flere selvmord end blandt patienter med personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Omvendt forholder det sig med misbrug af alkohol og stoffer og livsstilssygdomme. De er mest udbredt blandt patienter med personlighedsforstyrrelser. Til gengæld er selvmordsraten blandt dem altså lidt lavere end blandt folk med depressioner.

Merete Nordentoft forklarer, at borgere med psykiske sygdomme generelt lever mere usundt end den gennemsnitlige befolkning. En markant højere andel af dem drikker for meget alkohol eller tager stoffer, ligesom de dyrker mindre motion og spiser usundere. Alle disse faktorer giver dem livsstilssygdomme, som slår dem ihjel før tid.

Bivirkninger ved medicin: Overvægt og diabetes
Samtidig er der en række velkendte bivirkninger ved den medicin, som psykiatriske patienter får. Især medicin mod skizofreni kædes sammen med livstruende overvægt, diabetes og hjertesygdomme, men det er svært at afgøre, hvor mange leveår medicinen alene æder, da medicin også trækker i den anden retning og forlænger livet, da medicinen stabiliserer patienterne og forebygger selvmord.

Ulighed i sundhed er et af de vigtigste områder for regeringen inden for sundhedspolitikken. Merete Nordentoft mener, at forskellen i levealder mellem psykisk syge borgere og den gennemsnitlige danskere er et af de mest oversete sundhedsproblemer i Danmark.

Dermed er hun i tråd med ledelsen af psykiatrien i Region Nordjylland, der i dagens Kronik udpeger psykisk syge borgeres lave levealder som »det største ulighedsproblem i det danske samfund«.

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Merete Nordentoft nævner tre strategier, der kan ændre på udviklingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For det første må vi se på, hvordan vi hjælper borgere med psykiske sygdomme til at få en sundere livsstil uden misbrug, med mere motion og sundere kost. For det andet tyder noget på, at der er en vis underbehandling af sindslidendes fysiske sygdomme. For det tredje må vi se på bivirkningerne ved medicinen«, siger hun.

Overlæge: Vi har brug for at vide mere

Hun nævner, at der allerede nu er initiativer i gang, der skal vende skuden. I projektet 'Change' får overvægtige borgere med skizofreni bosat i København og Århus hjælp til at holde op med at ryge, spise sundere og dyrke motion. Det går godt med at skaffe deltagere, men der er ingen resultater endnu.

»Hvad angår sundhedsvæsnet, så har vi enormt kvalificeret personale. Alligevel hopper kæden af et eller andet sted, for vi ved, at nogle psykisk syge borgere har fysiske problemer med helbredet, som ikke bliver behandlet. Men vi ved ikke, om det skyldes, at de ikke går til lægen, om hospitalerne og de praktiserende læger glemmer at følge op, om de slet ikke bliver diagnosticeret«, siger Merete Nordentoft.

Der er ifølge overlægen brug for mere forskning på området for at finde ud af, hvilke af faktorerne livsstil, underbehandling og medicinbivirkninger der æder flest leveår. Det kan målrette indsatsen, så pengene ikke bliver spildt, siger Merete Nordentoft.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden