Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frikendt. Ifølge koldkrigshistoriker Bent Jensen (th.) kan dagens dom i Østre Landsret få betydning for rammerne for forskeres ytringsfrihed fremover.
Foto: Simon Fals

Frikendt. Ifølge koldkrigshistoriker Bent Jensen (th.) kan dagens dom i Østre Landsret få betydning for rammerne for forskeres ytringsfrihed fremover.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Koldkrigsforsker: Det er en stor dag for ytringsfriheden

Landsretten frikendte i dag koldkrigshistorikeren for anklager om injurier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var æresfornærmende, men ikke injurierende.

Østre Landsret slog i dag fast, at koldkrigshistoriker Bent Jensen havde ret til at fremsætte sine påstande om, at journalist Jørgen Dragsdahl er tidligere KGB-agent. Der gjaldt en udvidet form for ytringsfrihed i Bent Jensens tilfælde, mente landsretten.

»Det her er godt for historieforskningen, det er godt for forskning i al almindelighed - og det er godt for ytringsfriheden«, sagde Bent Jensen foran retsbygningen efter domsafsigelsen.

»Jeg har fået rettens ord for, at det var berrettiget, og at jeg havde faktuelt grundlag for at skrive det, jeg skrev«, sagde han.

Offentlige personer må tåle Bent Jensen blev efter dommen lykønsket af sine støtter på historikerens side af tilskuerrækkerne i den fyldte retssal.

»Det er en stor dag for ytringsfriheden i Danmark. Nu har vi fået landsrettens ord for, at en forsker har samme udvidet ytringsfrihed som en journalist. Det er en meget, meget stor dag for danske forskere. Nu behøver de ikke være så bange, som nogen har været for at fortælle, hvad de fandt i arkiverne«, sagde Bent Jensen.

Landsretsdommeren lagde til grund for afgørelsen, at emnet omkring Danmark under den kolde krig er af almen interesse, både »historisk, politisk og moralsk«. Den enstemmige landsret vurderede derfor, at Bent Jensens ytringer skulle ses som en del af den offentlige debat.

»Jeg er også selv en offentlig person«, sagde Bent Jensen.

»Og jeg har tålt utroligt mange injurier, men jeg har aldrig anlagt en sag. Jeg mener, at offentlige anliggender, som spørgsmål om den kolde krig, skal afgøres af historieforskning og i den offentlige debat. Det skal ikke afgøres ved, at man generer kritiske forskere eller journalister med injuriesøgsmål«, sagde Bent Jensen.

Den fundamentale ironi

Journalist Jørgen Dragsdahl var synligt rystet og forvirret efter dommen og de første knus fra familien.

»Det ser ud som om, at dommerne mener, at ytringsfriheden ophæver den danske injurielovgivning. Men jeg har da svært ved at se, at ytringsfriheden skal kunne dække over falske påstande. Og det er jo umuligt for os at føre sandhedsbevis for noget, der ikke er rigtigt«, sagde Jørgen Dragsdahl.

LÆS OGSÅ

Vil du forsøge at få dommen til Højesteret?

»Nu vil jeg læse dommen, men jeg har svært ved at se sagen fortsætte. Hvordan skulle jeg have råd til det? Jeg er på efterløn og går snart på pension. Den her sag har været ulige fra starten«, sagde Jørgen Dragsdahl, der også mente, at Bent Jensens koldkrigsforskning var politisk iscensat, og at Bent Jensen nu af retten havde fået »vide rammer« for sine skriverier:

»Det er jo den fundamentale ironi her, at den ekstreme højrefløj vil af med menneskerettighedskonventionerne, men i denne sag bliver den reddet af netop konventionens artikler om ytringsfrihed«, sagde Dragsdahl, før med sin familie og enkelte støtter forlod landsretten.

Sagsøgeren Jørgen Dragsdahl, som oprindeligt vandt sagen i byretten, blev pålagt at betale sagens omkostninger på 600.000 kroner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden