Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Udgift. Antallet af østeuropæere der modtager børnecheck er fordoblet i løbet af de sidste fire år.
Foto: Peter Hove Olesen(Arkiv)

Udgift. Antallet af østeuropæere der modtager børnecheck er fordoblet i løbet af de sidste fire år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere østeuropæere får børnecheck i Danmark

En ændring i EU's regler har medført en voldsom stigning i antallet af udenlandske statsborgere, som får børnecheck - også selv om børnene ikke bor i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På kun fire år er der sket en fordobling af antallet af østeuropæere, som får udbetalt børnepenge i Danmark.

Tænketanken Kraka har set på udviklingen fra 2006 til 2010, og analysen viser, at især statsborgere fra Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien, der alle blev medlem af EU i 2004, står for et øget antal børnecheck.

LÆS OGSÅ

Udviklingen tog for alvor fart i 2006 med 2.676 børnecheck til statsborgere fra de otte østlande. I 2010 var det 5.772, og heraf tegner personer med polsk oprindelse sig for godt 60 procent af stigningen.

Østaftalen åbnede op »Helt overordnet viser vores analyse, at der er flere og flere EU-borgere, der får børnepenge i Danmark. Antallet er steget gradvis hen over de seneste 15 år, men især fra cirka 2006 og 2007 ser vi en voldsom stigning. Det skyldes særligt, at der i denne periode kommer mange østeuropæere, især rigtig mange polakker, til Danmark, der søger om børnepenge«, forklarer Esben Anton Schultz, som er forskningschef i Kraka.

Stigningen sker, da Danmark reviderer den såkaldte Østaftale 10. juni 2006, så det bliver lettere for borgere fra de otte østlande at opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.



»Med revisionen af Østaftalen blev der blandt andet åbnet for, at man ikke skulle være fast bosiddende i Danmark, men godt kunne være pendler eller have et deltidsarbejde i Danmark og stadig have adgang til velfærdsydelserne. Man kunne forestille sig, at de her regelændringer appellerede til familiefædre, fordi de så kunne arbejde i Danmark, men have deres familie i hjemlandet«, siger Esben Anton Schultz.

Truer velfærdsstaten
Velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve frygter, at udviklingen kan true velfærdsstaten.

»Jeg har den bekymring, at det her kan betyde, at man på sigt kommer til at se en begrænsning i det, vi kalder den universelle velfærdsstat. Danmark bliver nødt til at overveje, om vi skal opsætte nogle nye kriterier for, hvornår en borger kan modtage velfærdsydelserne«, siger Bent Greve.

EU-kommissionen har for nylig givet regeringen en begmand, fordi Danmark krævede, at man som EU-borger skulle have haft bopæl eller beskæftigelse i landet i mindst 2 år inden for de seneste 10 år for at få ret til fuld dansk børnecheck.

Reprimanden betyder, at EU-borgere, som bor og arbejder i Danmark, nu har ret til den kvartalsvise børnecheck fra første dag.



Bent Greve mener, at der stadig er muligheder, som kan begrænse adgangen til for eksempel børnechecken:

»Man kunne give børneydelsen gennem skattesystemet, altså via en form for skattelettelse. Så ville det i stedet være et skattefradrag, man fik, alt efter hvor meget man havde betalt i skat. På den måde ville det kun være dem, som rent faktisk har betalt skat i Danmark, der ville få adgang til ydelsen. Der er altså veje til, at man kan imødegå problematikken, men det vil muligvis betyde, at vi skal ændre systemet efter EU-retten for at sikre det danske velfærdssystem«.

Yderligere pres

Ifølge Krakas tal er det særlig de polske arbejdere, som får udbetalt børnecheck, men 1. januar 2014 forsvinder en række særregler for statsborgere fra de nye EU-medlemslande Bulgarien og Rumænien.

LÆS OGSÅ Det betyder, at statsborgere fra de lande så også vil kunne rejse frit ind i andre EU-lande for at arbejde, hvilket igen giver dem mulighed for at modtage velfærdsydelser i lande, de arbejder i, såsom børnechecken i Danmark.

»Når folk kan komme til landet og forholdsvis let få adgang til de offentlige velfærdsydelser, lægger det nemlig et pres på den danske velfærdsmodel«, siger Bent Greve.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden