0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sociolog: Man kan godt klare sig fint trods fiasko-fædre

Ifølge journalist og sociolog Aydin Soei bliver unge indvandrere bedre forældre end deres egne har været.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Erfaring: Sociologen Aydin Soei mener, at de unge indvandrere bliver bedre som forældre - trods en dårlig opvækst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandrerfamiliers børneopdragelse er på ny blevet et emne efter digteren Yahya Hassan i weekenden i Politiken kom med et kraftigt indspark til debatten.

I artiklen kalder han sin egen generation for den »forældreløse generation«, og han langer ud efter den manglende børneopdragelse han selv har oplevet under sin opvækst.

Indlægget har skabt meget debat på diverse sociale medier og på Politikens egen hjemmeside. Journalisten og sociologen Aydin Soei kom til Danmark, som iransk flygtning i 1986, og han kan genkende meget af den kritik, som bliver fremført i Hassans indlæg.

Manglende tilstedeværelse, sort arbejde ved siden af kontanthjælpen og volden. Det er bare et udsnit af de kritikpunkter Yahya Hassan fremførte i lørdagens Politiken.

Arbejdsløshed gjorde fædrene frustrerede Aydin Soei kalder sig egen opvækst for »meget typisk« og henter erfaring både fra den og sit arbejde med særligt mændende i hårdt belastede boligområder.

»Den frustration han (Yahya Hassan .red) har, er der ekstremt mange, der deler i det miljø«, siger Aydin Soei.

LÆS DEBATINDLÆGGET HER

Ligesom Yahya Hassans far brugte Aydin Soeis far også vold for at sætte sig igennem derhjemme. Og gennem det meste af sin barndom følte han ikke farens tilstedeværelse.

»De fædre, vi taler om. Dem der kom i 80'erne. De kom til arbejdsløshed og har ikke efterfølgende formået at bide sig fast i arbejdsmarkedet. Det har skabt en enorm frustration hos dem, som går ud over deres børn«, siger han.

Heldigvis var der en mor
Aydin Soeis fortæller, at de mellemøstlige mænd, der flygtede til Danmark i 80'erne havde svært ved at indfinde sig med, at de var lavest i fødekæden. I hjemlandet havde de respekt, men i Danmark var de dømt til fiasko, fordi de ikke havde papirer på en uddannelse.

»Der er enormt mange af mændene, der er blevet krænket på deres ære, og så har de vendt vreden mod det danske samfund i stedet for at kæmpe«, siger han.

»På den anden side har mange af mødrene kæmpet, kæmpet for deres børns skyld. Når man snakker med unge etniske minoriteter i dag, er det også påfaldende, hvor mange der siger »Ej, men min mor, hun var så stærk««, siger Aydin Soeis.

Han fortæller, at mange fra hans generation har fået mildnet deres vrede med årene, fordi de har fundet ud af, hvilke livsomstændigheder fædrene har haft.

»Det undskylder ikke det liv, de har ført, men det kan forklare noget af den vrede, de har i sig«, siger han.

Selvom Aydin Soei kan genkende langt de fleste af de kritikpunkter, som Yahya Hassan rejser, er han alligevel ikke enig i den unge debattørs syn på den enkeltes ansvar for sit eget liv.

»Der hvor, jeg synes, det kammer over, er der, hvor han går ind og fralægger sig, at vi selv har et ansvar. Der er enormt mange, der er vokset op med fiasko-fædre, men de har alligevel klaret sig godt, og det gælder langt de fleste«, siger han.

Aydin Soei understreger, at dårlige forældre kun er en ud af mange faktorer, der afgør, hvordan et menneske klarer sig videre i livet.

»Teorien om social arv går på, at forældres kriminalitet, psykiske problemer eller misbrugsproblemer per automatik bliver givet videre til børnene. Pointen er bare, at når man kigger på underklassen, så kan man se, at langt de fleste af børnene ender med at klare sig godt. Det er derfor langt fra givet at børnene kommer til at klare sig dårligt, bare fordi deres forældre er fucked op«, siger han.

Det undskylder ikke det liv, de har ført, men det kan forklare noget af den vrede, de har i sig

Aydin Soei mener, at hvis vores forældres dårligdom automatisk blev overført til os, så ville underklassen se langt værre ud, end tilfældet er i dag.

Håb for fremtidens fædre
På trods af at mange indvandrerforældre og særligt fædre ikke har magtet at opdrage deres børn til et moderne samfund, så tror Aydin Soei alligevel, at fremtidens fædre vil klare sig bedre.

»Man skal ikke underkende, at når det gælder vores forældres generation, så har de jo også tumlet med at skulle lære de danske normer og værdier. Noget der jo er kommet langt mere naturligt til os, der har boet i Danmark hele vores liv«, siger han.

»Jeg håber virkelig, at de næste generationer af etniske minoriteter i Danmark påtager sig faderrollen på en helt anden måde, end det vi selv har oplevet«

Aydin Soei fortæller, at han på et tidspunkt sad med nogle venner på en café, hvor samtalen gik på alle de tæsk, de havde fået, da de gik på privat koranskole i slutningen af 90'erne.

»Da jeg spurgte, hvad deres forældre sagde til de voldelige lærere, grinte de og sagde, at deres fædre havde opfordret til at give dem flere tæsk«

Annonce

Pigerne løber hurtigst
På et tidspunkt drejede samtalen over mod, hvordan de selv ville reagere i dag, hvis nogen lagde hånd på deres barn.

»Vi ville gå helt amok, sagde de. De tager fuldstændig afstand fra fysisk afstraffelse. Alene det vidner om, at der virkelig er sket noget med de her unge drenge, på trods af det de har oplevet«.

Alligevel mener han, at de indvandrerdrenge, der aldrig er kommet videre fra folkekskolen og ikke har sat en fod uden for deres boligområde vil få det svært i fremtiden, særligt fordi pigerne klarer sig bedre.

Jeg håber virkelig, at de næste generationer af etniske minoriteter i Danmark påtager sig faderrollen på en helt anden måde, end det vi selv har oplevet

»I dag kan man se, at der sker en polarisering mellem kønnene. Pigerne klarer sig bedre og bedre, når det gælder uddannelse. Og det vil gøre det sværere for fremtidens mørke underklasse mænd at finde koner og kærester i Danmark, fordi pigerne løber fra dem. Det tror jeg vil blive en stigende konflikt i fremtiden. Men det kan også blive en øjenåbner«, siger han.

Tvang om dansk er ingen straf

Aydin Soei tror, at vejen til bedre opdragelse er indvandrefædrenes egen selvrespekt. Den skal man understøtte ved at sikre, at de hurtigt får tilknytning til arbejdsmarkedet. Men de strammere regler om krav til danskkundskaber, kan også vise sig at være en gevinst for de nye danskere.

Da hans egne forældre kom til landet, gik både hans mor og far til undervisning i dansk. Moren kæmpede sammen med de andre kvinder og lærte dansk. Mens hans far syntes, det var for svært og satte sig i stedet med de andre mænd og udvekslede bøger på farsi.

»Mændene kunne hæve deres kontanthjælp, selvom de ikke gad gå til danskundervisning. Der har samfundet ændret sig i dag. Man må gerne stille krav, og jeg tror, man gør etniske minoriteter en tjeneste ved at gøre det«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter