Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venteliste. Rikke og Niels Bo Nielsen er bekymrede for, at pengene slipper op, inden de når at få et barn.
Foto: SØREN SCHNOOR

Venteliste. Rikke og Niels Bo Nielsen er bekymrede for, at pengene slipper op, inden de når at få et barn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rikke og Niels Bo har betalt 120.000 i gebyrer til Danadopt

Drømmen om at blive forældre risikerer at drukne i ekstraregninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Da Rikke og Niels Bo Nielsen i juli åbnede kuverten fra DanAdopt, troede de ikke deres egne øjne. I kuverten lå to ekstra regninger. En på 15.000 kroner for diverse gebyrstigninger og en på 36.000 kroner for at stå på ventelisten til et barn fra Sydkorea. Det var ikke første gang, dette var sket.

Allerede tre måneder efter, at de havde underskrevet kontrakten med DanAdopt, modtog de en ekstra regning på 2.500 kroner.

»Da vi skrev vores kontrakt under, lød det, at det samlede beløb ville blive 156.000 kroner. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de (DanAdopt) må være en pengemaskine, når der mindre end tre måneder efter kommer en ekstra regning på 2.500 kroner. Og så går der kun et år, så kommer den næste ekstraregning på samlet over 50.000 kroner«, siger Niels Bo Nielsen.

Jeg har ikke en pengetank i haven ... hvis det bliver ved, er vi tvunget til at trække os fra adoption

Han og hustruen, Rikke Nielsen, henvendte sig gentagne gange til DanAdopt, men de har endnu ikke helt forstået, hvad alle pengene skal bruges til.

Parret har forgæves forsøgt behandling Ægteparret, der bor i Hinnerup uden for Aarhus, har stået på venteliste hos DanAdopt i 2 år. Inden da har de forsøgt at realisere forældredrømmen gennem fertilitetsbehandling i både det offentlige og det private.

Over 10 mislykkede forsøg blev det til, før de valgte at adoptere.

»Et adoptivbarn er for mig lige så godt som et biologisk barn. Det handler ikke om at give generne videre, men om at få opfyldt drømmen om at blive forældre. At være noget for et andet menneske. At være en familie«, siger Niels Bo Nielsen.

Han arbejder som mejerist og Rikke Nielsen som social- og sundhedsassistent.

De er begge 42 år, og hvis ikke de får tilbudt et barn, inden Niels Bo Nielsen om to et halvt år fylder 45, ender drømmen der, da han dermed overskrider aldersgrænsen.

De valgte at skrive sig op til et barn fra Sydkorea, da det er et af få lande, der tillader adoptivforældre på over 40 år. Dengang var der kun to til tre års ventetid; nu er ventetiden fem år.

»Der er ingen garanti for, at vi får et barn inden for den tid. Så er drømmen om at blive forældre for alvor bristet, og alle pengene er røget ud ad vinduet«, siger Niels Bo Nielsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil betale så længe de kan
Men alderen er ikke det eneste, der giver næring til frygten for aldrig at blive forældre.

Da parret modtog regningerne fra DanAdopt, bad de om 14 dages udskydelse på betalingen af gebyrstigningen, så de kunne undersøge det til bunds. Det blev afvist med en besked om, at hvis de ikke betalte regningerne inden for tidsfristen, ville de blive fjernet fra ventelisten og ville ikke få det, de allerede havde betalt, retur. Så de betalte de 15.000 kroner. De 36.000 kroner skal først betales, når de får et barn i forslag.

I forvejen mener de at have indbetalt over 120.000 kroner i gebyrer.



Og med en udmelding fra DanAdopt om, at de ikke kan love, at det bliver de sidste ekstraregninger, frygter ægteparret, at pengene ikke rækker.

»Jeg har ikke en pengetank i haven. Vi vil betale alle de regninger, der kommer, så længe vi kan. Men hvis det bliver ved, og vi til sidst ikke kan ’skaffe’ pengene, og banken smækker kassen i, er vi tvunget til at trække os fra adoption. Og jeg er helt overbevist om, at der kommer flere gebyrstigninger. Jeg håber bare ikke, der er nogen, der sidder og skummer fløden et eller andet sted«, siger han.

Hjemme i huset i Hinnerup har parret besluttet, hvor børneværelset skal være. Men det står tomt, for de er blevet advaret imod at indrette det i tilfælde af, at det aldrig kommer i brug. Ni har klaget


Ifølge DanAdopt skyldes den ekstra regning på 36.000 kroner til ansøgere på ventelisten til et barn fra Sydkorea, at landet i maj underskrev Haagerkonventionen om international adoption.

Det har angiveligt medført en ny adoptionsprocedure og øgede udgifter i sagerne.

»Beløbene dækker merudgifter til engelsk translatør, oversættelse og legalisering af dokumenterne i sagen, oversættelse til koreansk og klargøring til retten, øgede forsendelsesudgifter og udgifter til rejseforsikring på grund af længere ophold. Beløbet til rejseservice i Sydkorea er blevet obligatorisk i alle sager, da det ikke længere er tilladt at få barnet ledsaget til Danmark«.

»Tidligere blev beløbet kun opkrævet fra de familier, der valgte at rejse ud og hente barnet«, fortæller direktør i DanAdopt, Marianne Wung-Sung, i et skriftligt svar til Politiken.



Ankestyrelsen oplyser, at i alt otte ventelisteforældre har indsendt en officiel klage over DanAdopts gebyrstigninger, mens en har klaget over A.C. Børnehjælp.

Men i kølvandet på, at begge organisationer har opkrævet gebyrstigninger og ekstraregninger, er der foregået en massiv debat blandt ansøgerne på de sociale medier.

Mange ansøgere giver udtryk for frustration over, at de beløb, de fik oplyst, da de skrev under på den oprindelige aftale, viser sig at være langt under det, de i realiteten kommer til at betale.

Til det siger DanAdopts direktør, Marianne Wung-Sung, at aftalen ikke kan sammenlignes med en købskontrakt, og at organisationen ikke kan ses som en virksomhed eller forretning. Ikke en købsaftale

»DanAdopt tager afstand fra alle former for forbrugermentalitet i adoptionssammenhæng og sammenligninger med handelsaftaler på markedsvilkår. DanAdopt arbejder for at finde familier til børn og ikke børn til familier«, skriver hun og understreger, at der arbejdes uden økonomisk vinding for øje.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun tilføjer, at DanAdopt har gjort ansøgerne opmærksomme på, at aftalen omhandler det administrative arbejde vedrørende adoptionsformidlingen, og ikke barnet.

»Der er på ingen måde tale om en købsaftale, men en betaling for den legale procedure. Arbejdet skal varetages på en sådan måde, at barnets interesser varetages, ligesom retssikkerhed og respekt for afgiverlandenes vilkår og kultur skal respekteres«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden