Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Adotivforældre kunne sige ja til »negroidt barn«

Adoptionsbureauet AC Børnehjælp bryder FN's børnekonvention.

Danmark

Ansøgere til at adoptere børn fra Colombia er blevet tilbudt at skrive under på, at de er villige til at tage imod »et negroidt barn«. Det er i strid med FN’s børnekonvention, siger Ankestyrelsen i endnu en stærkt kritisk tilsynsrapport om adoptionsbureauet AC Børnehjælp.

FN’s børnekonvention forbyder nemlig enhver forskelsbehandling på grund af race eller hudfarve.

»Enhver form for skelen eller hensyntagen til et barns race er derfor uacceptabel, også selv om man lidt ’bagvendt’ forsøger at agitere for, at forskelsbehandlingen er ’positiv’. Det problematiske ligger i, at man overhovedet gives et valg«, skriver Ankestyrelsen og konstaterer videre, at de colombianske myndigheders anvendelse af denne særlige positiverklæring om, at man er »villig« til at adoptere et negroidt barn, er konventionsstridig. »Det er derfor ikke acceptabelt, at AC Børnehjælp støtter brugen af den pågældende erklæring«, hedder det.

Fejl i ti ud af ti sager Bestyrelsesformand og fungerende direktør i AC Børnehjælp Pia Brandsnes er helt enig i kritikken. »Det er oprørende, og der er ingen tvivl om, at det skal man selvfølgelig ikke. Sådan noget gør vi ikke mere«, siger hun. Men det er langtfra det eneste forhold, der får kritik. AC Børnehjælp fik i en tilsynsrapport fra 2013 skarpe anmærkninger for at have rod i økonomien. Men allerede i 2012 konstaterede Ankestyrelsen, som fører tilsyn med de to organisationer, der formidler udenlandske adoptivbørn til danske forældre, at der også var fejl på fejl i selve sagsbehandlingen.



I ti ud af ti tilfældigt udvalgte sager var der omfattende mangler og problemer, viser rapporten. Overordnet er der en »påfaldende forskel på kvaliteten i sagsbehandlingen og sagerne fra land til land«, og der forekommer »en del mangler, når det kommer til de juridiske aspekter«, idet der i mange af sagerne mangler vigtige dokumenter, som skal sikre, at reglerne i den såkaldte Haagerkonvention om internationale adoptioner er overholdt.

I en sag fra Kina mangler der helt en kinesisk adoptionsafgørelse. I en anden sag fra Kenya er papirerne rodet sammen med journalark fra en sag i Sydafrika. I næsten alle sagerne mangler vigtige erklæringer, som bekræfter, at begge landes myndigheder har godkendt adoptionen. Ja til mørke børn



Ansøgerne på venteliste til at adoptere børn fra Colombia har kunnet skrive under på en erklæring, som tjener til at understrege over for de colombianske myndigheder, at ansøgere ikke har præferencer med hensyn til barnets farve. Dermed kan forældrene muligvis hurtigere blive tilbudt et barn, og man kan sikre, at et mørkt barn ikke »mister unødig tid« i adoptionsprocessen.



Generaldirektør i Unicef Danmark Steen Andersen er helt enig i, at erklæringen er i strid med FN’s børnekonvention.

»Det er helt uacceptabelt. Det virker som en ’elegant’ måde at udvide markedet på og ser ud, som om hensynet til adoptanterne og til organisationens egne interesser vejer tungere end barnets tarv«, siger han.

Ifølge et mødereferat har AC Børnehjælps bestyrelse været »meget rystet over indholdet« af tilsynsrapporten. Pia Brandsnes bekræfter dette:

»Når man får sådan en kritik, må man indse, at der er ting, man ikke har gjort godt nok. Efterfølgende er der lavet en masse procedureændringer, så vi har ryddet op i det her«, siger hun.

Organisation: Systemet er brudt sammen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Formand Jens Damkjær fra foreningen Adoption & Samfund, som repræsenterer cirka 3.000 adoptivfamilier, siger, at de nye oplysninger ikke kommer bag på organisationen i lyset af alt det, der er kommet frem det seneste års tid. »Hele det system, vi har for adoptionsformidling i Danmark, er nærmest brudt sammen i øjeblikket«, siger han. »Det fungerer ikke, og det prøver vi at råbe højt om. Politikerne må gå ind og tage ansvar og se på den måde, vi håndterer international adoption«.

LÆS OGSÅ Jens Damkjær efterlyser flere offentlige penge til et adoptionssystem, som skal leve op til stadig højere og mere komplekse krav. »Man kan ikke bare øge kvalitetskravene uden at stille nogle midler og rammer til rådighed. Hvis man bare går ud og kritiserer AC og DanAdopt, tager man ikke et ordentligt politisk ansvar for børn globalt set. Så ender vi et sted, hvor man slet ikke kan adoptere«, siger han og henviser også til de knap 400 forældre på AC Børnehjælps venteliste, som lige nu sidder med frygten for at have tabt både penge og muligheden for at få et barn.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce