Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Åboulevard. Engang åben kloak, så gemt væk i årtier, og nu centrum for meget byliv - og en del af Aarhus' klimatilpasning.
Foto: Finn Frandsen

Åboulevard. Engang åben kloak, så gemt væk i årtier, og nu centrum for meget byliv - og en del af Aarhus' klimatilpasning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pumper i åen skal redde Aarhus fra skybrud og stormfloder

Risikoen for, at Midtbyen bliver oversvømmet, er markant mindsket med de nye pumper.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På den ene side af Europaplads er arbejdere ved at støbe beton til fritlægningen af næstsidste del af Aarhus Å her i næste uge.

På den anden side gøres der klar til, at en sluse og seks pumper kan placeres ved sidste del af åen, der åbner næste år.

Pumperne vejer over tre ton hver, men de skal også kunne pumpe 18.000 liter vand ud i Aarhusbugten – i sekundet. Dermed mindskes risikoen markant for, at Midtbyen bliver oversvømmet ved skybrud eller stormflod.

Løsningen koster knap 50 millioner kroner – cirka en halv milliard mindre end alternativet: den mere traditionelle løsning med nedgravede regnvandsbassiner. Modellen forventes derfor at danne skole for andre danske kystbyer, der ligesom Aarhus kan blive fanget mellem å og hav, når det nye klima viser sig fra den ekstreme side.

LÆS OGSÅ

Vejle undersøger i øjeblikket, om det kan betale sig med en lignende løsning. Også Randers og Aabenraa er oplagte kandidater.

Klimatilpasning à la Bacon
Det var en historisk høj vandstand på 1,80 meter over dagligt vande i marts 2007, der pressede Aarhus til at granske forskellige metoder til at klimatilpasse Midtbyen.

Et stormflodslignende højvande kom væltende ind i Aarhusbugten på det helt forkerte tidspunkt, efter at det havde silet ned i flere uger, og den sidste sne var ved at smelte.

Brabrand Sø og andre vandmagasiner var gået over deres bredder og havde fyldt flere hundrede kældre, og Aarhus Å havde svært ved at komme af med vandmasserne til bugten, allerede inden vandet steg derude.

10 cm mere, så ville milliardværdierne i Midtbyen have været oversvømmet.



»Og vi var heldige i mere end en forstand, for det åbnede også politikernes øjne for, at der skulle gøres noget«, siger Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef i Natur og Miljø, Aarhus Kommune.

Han fremhæver, at tilgangen til problemløsningen har været i tråd med den engelske 1600-talsfilosof Francis Bacon ord: »Vil du herske over naturen, må du adlyde dens love«.

Naturloven i Aarhus er som i mange andre danske kystbyer, at der uvægerligt vil vælte store vandmængder ned mod centrum, når der er skybrud. Centrum ligger nemlig nede i en ådal med store bløde bakker på hver side.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke klimasikre et sted totalt



Kunsten er så at forsinke det vand så meget, at åen ikke går over sine bredder på vej gennem centrum og ud i havet.

I nogle byer kan det være nok med enge, moser, søer og andre naturlige opsamlingsbassiner, især hvis husene i nærheden ligger tilstrækkelig højt eller langt fra dem. Men de fleste steder er der så få naturområder tilbage og så tæt bebyggelse, at man må bygge kunstige bassiner – eller som her sluser med pumpeanlæg.



»På denne måde fungerer hele Aarhus Å som et flere kilometer langt forsinkelsesbassin«, forklarer projektleder Alex Laursen fra kommunens tekniske rådgiver, Alectia.

Hvad hvis det regner så meget, at der skal pumpes mere end 18.000 liter i sekundet?

»Ja, så bliver her jo oversvømmet«, siger Mogens Bjørn Nielsen med et skævt smil.

»Man kan ikke klimasikre et sted totalt. Man kan klima tilpasse, så man tager højde for næsten alle vejrepisoder i rigtig mange år frem. Næsten alle«, siger Mogens Bjørn Nielsen.

Huller i vandbeskyttelsen

Kommunen prøver dog også at få udvidet kapaciteten i opsamlingsbassinerne på bakkerne omkring byen for at mindske skader både deroppe og inde i centrum. Da Aarhus blev ramt af skybrud 26. august 2012, kom det nemlig lidt bag på vandeksperterne, at det ikke primært var lavtliggende områder, der blev oversvømmet, men for eksempel også Christiansbjerg, næsten 100 meter oppe. Kommunen er derfor på vej med et pilotprojekt i et anden forstad, Lystrup, der havde rigtig mange kældre med vand i fjor. Her vil man afprøve effektiviteten af forhøjede kantsten, ekstra lavninger i parker, nye vådområder og andre klimatiltag. Bagefter skal initiativerne udbredes til resten af kommunen. Men selv hvis alt det lykkes, er åen, slusen og pumperne kun dimensioneret til en vandstand i bugten på 2,5 meter.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Hvad når vandstanden kommer over 2,5?»Det gør den ikke før om mange årtier. Det højeste, vi har målt, var de 1,80 i 2007, og det er først, hvis FN’s Klimapanels mest pessimistiske prognoser om havstigninger bliver til virkelighed, at vi kan komme tæt på 2,5 – og kun ved meget kraftig stormflod«, siger Mogens Bjørn Nielsen. »Og til den tid kan vi let og relativt billigt hæve vejen her endnu mere«, siger han og peger over på Havnegade. En del af den er allerede blevet hævet fra omkring kote 1,9 til kote 2,5 i forbindelse med dette projekt, og fodgængerne går derfor under kørebaneniveau et par steder. Borgerne i Midtbyen kan også stadig risikere, at der kommer lort op af kloakkerne, erkender Nielsen. I en del af forstæderne har man løbende sørget for såkaldt separatkloakering, så regnvand og kloakvand holdes i hvert sit rørsystem. I Midtbyen er det for dyrt og besværligt at lægge om, før der alligevel skal ske en gennemgribende renovering. Det er med i kommunens spildevandsplan, men det varer nogle årtier endnu. »Servicemålet for spildevand er, at der må ske oversvømmelse på terræn med kloakvand hvert 10. år. Vil man have det tal længere op og mindske risikoen endnu mere, koster det altså rigtig mange penge«, forklarer Mogens Bjørn Nielsen.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden