Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

usundt. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse konkluderer, at trafikstøj medfører dårligere nattesøvn og dermed højere risiko for brystkræft.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

usundt. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse konkluderer, at trafikstøj medfører dårligere nattesøvn og dermed højere risiko for brystkræft.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 700.000 boliger er plaget af støj

Politikerne gør ikke nok, mener ngo'er. Transportministeren lover indsats for støjsvag asfalt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens luft- og vandforureningen er faldet markant, er Danmark stadig lige så belastet af støj som for 25 år siden.

De nyeste 2012-tal fra Miljøstyrelsen viser, at der stadig er 723.000 boliger, der får mere end den vejledende grænse på 58 decibel (db). Antallet af stærkt belastede boliger med mere end 68 db er også stagneret, på cirka 141.000. 68 db svarer groft sagt til, at man flytter sin dagligstue ind på en middeltravl banegård.

LÆS OGSÅ

Det er især vejstøj, der giver forhøjet risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, stress, depression og andre dårligdomme. Senest har en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse konkluderet, at trafikstøj medfører dårligere nattesøvn og dermed højere risiko for brystkræft.

SF dropper støjreduktionsmål
Ngo’erne mener, at politikerne må tage problemet mere alvorligt.

»Politikerne har forbigået støjforureningen i larmende tavshed. Både landspolitisk og i de enkelte kommuner«, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.

»Den stigende trafikintensitet har udlignet de små tiltag, som der trods alt er lavet, for eksempel støjdæmpende asfalt«, påpeger Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

En større indsats for at dæmpe støjen kan formentlig betale sig samfundsøkonomisk, fordi man ikke kun vil få lavere sundhedsudgifter, men også højere huspriser i de støjbelastede områder, ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Det mente SF også i oppositionstiden, da partiet kritiserede den daværende VK-regering for at have droppet et mål om at reducere antallet af stærkt støjbelastede boliger fra knap 150.000 til 50.000. Da SF kom i regering for godt to år siden, blev der dog ikke taget nye initiativer på området.

Sverige har fået færre støjplagede
Ngo’erne medgiver, at der er sket fremskridt: De mest støjplagede kommuner anvender ofte støjdæmpende asfalt, hastigheden er nedsat flere steder, enkelte boliger er støjsikret med skærme og lignende, og EU stiller nu støjkrav til dæk.

Men EU’s øvrige regler på støjområdet indeholder ikke krav, kun anbefalinger. Kommunerne skal kortlægge deres støj og indlevere støjhandlingsplaner, men de behøver ikke rigtig at gøre noget ved støjen. Det er for eksempel de færreste danske kommuner, der har fulgt EU’s opfordring om at udlægge større stilleområder, som reelt er stille.



Svenskerne er anderledes målrettede på området. Stockholm har siden årtusindeskiftet og knap ti år frem reduceret støjgenerne for 4.000-5.000 mennesker om året, ifølge det norske Transportøkonomisk Institutt.

Det Økologiske Råd har flere foreslag, der er relativt nemme og billige: flere støjskærme i de større byer – især mellem cykelsti og vej – og skærme med støjabsorption som midterrabat langs større veje. Men rådet ønsker også tiltag, der er politisk vanskeligere: færre traditionelle biler, lavere fartgrænser og flere elbiler. Minister: Vi gør skam noget


Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) påpeger i en mail til Politiken, at der i 2009 med aftalen om en grøn transportpolitik blev skabt en pulje på 400 millioner kroner til støjskærme, støjisolering og andre støjreducerende projekter både på vej og på bane.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det gik SF meget op i dengang, og det gør vi stadig«, skriver ministeren.

»I november blev forligspartierne i den seneste udmøntning af støjpuljen enige om at finansiere projekter af puljen til støjbekæmpelse i 2014 på i alt 64 millioner«, tilføjer hun.

Benytter støddæmpende asfalt

Pia Olsen Dyhr fremhæver også, at det statslige Vejdirektorat er gået over til konsekvent at bruge støjdæmpende asfalt i bymæssig bebyggelse, og at man »løbende arbejder med støjreduktion som en integreret del af planlægningen«, når staten anlægger nye veje og jernbaner. Det har blandt andet medført cirka 1.500 færre støjbelastede boliger fra 2008 til 2013.

LÆS MERE »Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at 80 procent af de støjbelastede boliger ligger langs det kommunale vejnet. Derfor er det også vigtigt, at Vejdirektoratet bliver ved med at udvikle og afprøve nye former for støjreducerende asfalt til inspiration for kommunerne«, skriver ministeren. På nyopførte boligers facade må støjen som hovedregel maksimalt nå op på 55 db. Der er ingen krav til ældre boliger.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden